Morgen-briefing: PHP Foundation har kun råd til en enkelt fuldtids-ansat medarbejder / Københavns Universitet ramt af hackerangreb: 525.000 personer ramt - lukker ned for adgang / Hemmelige detaljer om Anthropics forretning på vej

Så lille er PHP Foundations budget: Har kun råd til en enkelt fuldtids-ansat medarbejder / Københavns Universitet ramt af hackerangreb: 525.000 personer ramt - lukker ned for adgang. Hemmelige detaljer om Anthropics forretning vil se dagens lys inden længe

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Velkommen til mandagens morgen-briefing fra Computerworld.

Mandagens morgen-pilot er Dan Jensen.

Så lille er PHP Foundations budget: Har kun råd til en enkelt fuldtids-ansat

Organisationen bag programmeringssproget PHP, PHP Foundation, skal klare sig for et meget lille budget, selv om organisationen er ansvarlig for et af verdens mest udbredte koder overhovedet.

PHP kom alle læber i sidste uge, da det kom frem, at kildekoden rummede to ekstremt kritiske sårbarheder, som udgør en akut risiko for de websites, der bygget i programmerings-sproget - som er langt størstedelen (omkring 70 procent) af alle websites på jordkloden.

PHP Foundation består i sin grundstruktur af blot 15 mennesker, hvoraf kun en enkelt er fuldtids-ansat.

Alle midler kommer fra sponsorater og donationer fra blandt andet Linux Foundation og organisationen bag WordPress - og de skal tælles i encifrede millionbeløb i kroner.

Du kan læse mere om PHP Foundations opbygning og økonomi her: 70 procent af verdens websites kører på PHP: Men organisationen, der står bag koden, har kun råd til én fuldtids-ansat medarbejder.

Københavns Universitet ramt af hackerangreb: 525.000 personer ramt - lukker ned for adgang

Mere end en halv million personers vigtige persondata er blevet eksponeret over for hackere på Københavns Universitet efter et stort hacker-angreb.

Hackerne har her haft adgang til en database, som indeholde såkaldte personhenførbare data som CPR-nummer, navne, telefonumre og mail-adresser på 535.000 personer.

Med i lækket var også adgangskoder til ansatte og studerendes ID-kort, som blandt andet anvendes til komme ind i bygningerne.

Derfor lukkede universitetet fredag aften helt ned for adgang til en række bygninger og lokaler.

"Ud fra sikkerhedsvurdering valgte KU fredag aften at lukke ned for den fysiske adgang til udvalgte fysiske kritiske lokationer på KU," meddeler universitet.

Søndag aften meddeler Københavns Universitet, at det over weekenden akut har udstedt nye PIN-koder til ID-kortene til omkring 20.000 studerende og medarbejdere.

"Efter endt tildeling af nye PIN-koder til de kompromitterede kort, er disse lokationer åbnet igen," lyder det kort.

Hemmelige detaljer om Anthropics forretning vil se dagens lys inden længe

Anthropic ventes ifølge The Information at offentliggøre hidtil hemmelige oplysninger om sin forretning inden længe.

Det kan faktisk ifølge mediet oplysninger blive allerede i dag mandag amerikansk tid, at Anthropic offentliggør hele sin såkaldte S-1, som er det dokument, der i USA anvendes til at registrere en børsnotering hos myndighederne.

En S-1 indeholder en detaljeret gennemgang af virksomheden inklusive formål, detaljeret omsætning, indtjening, investeringer, risikofaktorer, ejerforhold, lønninger og alt muligt andet, som kommende investorer har brug for at vide for at sikre sig, at de ikke køber katten i sækken.

I de senere dage er der løbende blevet lækket oplysninger fra Anthropics S-1 i forskellige medier, som har fået adgang til oplysninger, som Anthropic også selv har berettet om til investormøder og lignende.

Ifølge The Information er der dog stadig mange oplysninger, som offentligheden ikke har kendskab til, men som S-1'eren vil kaste lys over.

Det er blandt andet Anthropics udgifter til Amazon og Google for leje af serverplads, hvem der ejer Anthropic, hvordan selskabet planlagte vej frem mod profitabilitet ser ud, og hvordan Anthropic rent faktisk tjener penge i dag - og på hvad.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network