Avatar billede Bordeaux Juniormester
01. februar 2020 - 21:13 Der er 14 kommentarer

Forskellige problemer. Både hardware og software

Døjer med lidt forskellige ting på min stationær jeg gerne vil have hjælp til.

1. mit hdd drev hopper tit ud når jeg prøver at bruge det. Det sker oftest hvis jeg spiller spil der ligger på drevet eller installerer programmer til drevet. Jeg ved at dette sker fordi computeren siger. ding ding.... ding ding og så er mappen til mit drev åben.

2. Alle mine browsere er sygt langsomme og har problemer med at åbne hjemmesider lige bortset fra Edge. Så det er den eneste browser jeg kan bruge

3. Min pc er fornyligt begyndt at fryse ned når jeg spiller spil på den. Eneste jeg kan gøre er at holde tænd knappen inde.

4. Har prøvet at resette pc'en totalt for at se om det hjalp. Men den sidder fast på 35%

Har i evt. nogle løsninger på nogle af disse problemer? Jeg overvejer at købe ny CPU+Bundkort. Har i9 960 cpu, 1060 gpu og Sabertooth x58 bundkort. Tror i dette vil hjælp på noget af det?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. februar 2020 - 21:46 #1
Du bør lave en USB installations stick og lave en frisk installation, i stedet for at forsøge at resette.

Men først - er det en traditionel harddisk du har? - altså ikke en SSD disk? - hvis det er en traditionel disk, kunne det tyde på at den var ved at fejle. Og så vil en reinstallation ikke hjælpe - så skal du have fat på en ny harddisk.

Når du har en disk du stoler på, så gå på https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10 og hent det lille værktøj til at lave et Windows 10 installations medie... Boot på den, og installer Windows fra frisk af - så får du det bedste resultat...
Avatar billede ErikHg Ekspert
01. februar 2020 - 21:49 #2
1. Prøv at undersøge om den er meget støvet indvendig. Er det tilfældet så er en rensning med trykluft på sin plads.

Hvis ikke du har en kompresser så se linket herunder:

https://www.thansen.dk/bil/bilpleje/indvendig-pleje/trykluft-spray-400-ml-optimize/n1227191980/pn-519942106?gclid=EAIaIQobChMIlZXr0Zyx5wIVRqmaCh0JIwdpEAAYASAAEgLMKvD_BwE&gclsrc=aw.ds

Husk at holde igen på blæserne, så ikke disse kommer op i for høje omdrejninger under rensningen.

2. Download CCleaner og kør rens.

https://www.ccleaner.com/ccleaner/download
Avatar billede Bordeaux Juniormester
01. februar 2020 - 23:18 #3
@ole_madsen
Altså jeg har en ekstern harddisk. Det kunne være at jeg bare kan bruge den til dette istedet for en usb.

Har styresystemet (Og de spil jeg spiller mest) På en SSD. Og så har jeg en HDD ved siden af. Det er kun HDD'en der driller.  Så kan jo godt geninstallere windows på min SSD. Det tror jeg at jeg vil prøve at gøre i morgen. Jeg håber bare at jeg kan finde ud af det, da jeg aldrig har gjort det før :P

@ErikHg Det er ikke så længe siden at jeg rensede den.
Jeg kunne vel godt prøve at køre CCleaner. Men hjælper det hvis jeg alligevel har tænkt mig at geninstallere windows ?
Avatar billede 220661 Ekspert
02. februar 2020 - 07:21 #4
Prøv at koble din HHD fra og se om dit system så kører som det skal.
Avatar billede ErikHg Ekspert
02. februar 2020 - 11:36 #5
#3 Det hjælper ikke at køre CCleaner, hvis du installerer Windows igen.
Avatar billede Bordeaux Juniormester
02. februar 2020 - 17:25 #6
Hmm er støt på et lille problem.
Jeg købte min pc brugt og den kører åbenbart Windows 10 enterprise Som er registreret over email. Der står at værktøjet der blev linket til ikke virker med Enterprise.
Skal jeg købe windows fra ny hvis jeg vil lave en frisk installation ?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. februar 2020 - 17:54 #7
Det lyder ikke som om du har licens til enterprise så. Hvor langt tid siden er det du har fået den? - Enterprise aktiveres enten med en KMS nøgle eller en MAK nøgle. KMS nøglen kræver at være på firmanetværk en gang hver 180 dage, så er det under 180 dage siden du har fået den, kan du få et problem uanset hvad.
MAK nøglen er en stand-alone nøgle, enten tilhørende en virksomhed, eller købt i dyre domme. Normalt har private slet intet at bruge enterprise versionen til.

Men du kan i PowerShell høste den aktuelle produktnøgle til senere brug med følgende kommandoer:

$Productkey = (Get-WmiObject -Class SoftwareLicensingService).OA3xOriginalProductkey

$Productkey

Du skal i øvrigt vælge at hente Windows til installation på en anden PC. Så kan du sagtens lave installationsmediet alligevel.
Prøv så at installere alligevel - du skal ikke angive nogen produktnøgle (Bliver du spurgt, så vælg at aktivere senere).
På den måde vil den bruge den nøgle der formentlig ligger på bundkortet i forvejen. Om den så er til pro eller enterprise må komme an på en prøve.

Brokker den sig fortsat over at den vil have enterprise, så skriv her - så kan jeg dele et ISO image af den.
Avatar billede Bordeaux Juniormester
02. februar 2020 - 21:03 #8
Jeg havde egentligt prøvet den command i Powershell. Jeg prøvede også en anden lignende i cmd.

Men opdagede lige dette http://prntscr.com/qwjbqh
Det må være min nøgle ikke? Vil bare lige være sikker :D
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. februar 2020 - 21:16 #9
Nej, det er ikke din nøgle. Det er et produkt ID - hvad det viser er jeg ikke helt klar over, men det har ikke noget med din aktiveringsnøgle at gøre.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. februar 2020 - 21:19 #10
Produktnøglen/Aktiveringsnøglen (Det er jo retteligt en aktiveringsnøgle i dag) består af 5x5 karakterer.
Avatar billede Bordeaux Juniormester
02. februar 2020 - 21:30 #11
Hmm der er en 4x5 kode der ved "product id" Det jeg stregede over.
Der står da også "Change product key" Til højre for det?
Er du sikker på det ikke kan være den?

Jeg får dette når jeg bruger PowerShell kommandoen http://prntscr.com/qwjiwd
Der skete heller intet med kommandoen jeg brugte i cmd.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. februar 2020 - 22:20 #12
Min egen Product-ID er der kun 4x5 karakterer i...

Men det kan da ske du er aktiveret efter en metode jeg ikke kender.

Prøv i en kommandopropmpt at skrive:

slmgr /dli

Så får du at vide præcis hvilken licenstype der er aktiveret, samt 5 af de ciffre der indgår i aktiveringsnøglen.
Avatar billede Bordeaux Juniormester
02. februar 2020 - 22:31 #13
Øhm ja. Den siger Volume_Mak channel. Så det er vel en Mak som du snakkede om tidligere.

Og så "partial product key" hvorefter den giver mig 5 cifre.

Så hvad burde jeg helt præcist gøre nu? Tør jeg bare godt bare installere windows til den og så geninstallere ?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. februar 2020 - 22:57 #14
Hmm, nej - du har et problem.

Hvis ikke du har den fulde enterprise nøgle, og ikke får den ud af PowerShell kommandoen (du kører som admin, ikke?), så kan du ikke få lov at installere Win10 igen.

Langt de fleste computere er dog solgt med en OEM udgave af Windows - hvis du et sted på din PC kan finde et lille "Windows" mærkat (eller Win8) i stil med denne: https://c.s-microsoft.com/da-dk/CMSImages/Microsoft_Pro_Logo_void.gif?version=568836c3-bedd-3756-f970-f1742f68820b - så skal din PC have indbygget en Windows aktiveringsnøgle i BIOS.
HVIS den har det, burde du roligt kunne installere den Win10 installation der er linket til.

Men har du ikke - så har jeg ikke nogen idé om hvordan du får aktiveret Win10 efter reinstallation - så i værste fald skal du ud og købe en ny.

Og så er vi tilbage til fejlsøgning på, hvorfor du ikke kan resette den eksisterende installation - i første omgang skal du så forsøge at reparere den eksisterende windows - læs nogle kommandoer på https://support.microsoft.com/en-us/help/929833/use-the-system-file-checker-tool-to-repair-missing-or-corrupted-system

Men forinden kunne det være du skulle køre en fejltjek på dit C: drev - højreklik på c: drevet i stifinder, vælg egenskaber, funktioner og fejlsøg. Den vil formentlig først scanne når du genstarter PC´en. Går alt godt, så prøv DISM og SFC kommandoerne fra ovenstående link.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester