12. juni 2020 - 21:35 Der er 38 kommentarer

Computer ville ikke vise billede

Hej har lige skiftet bundkort i min pc og når jeg prøver at starte den slukker den og tænder 2 gange og begynder at køre derefter men den viser ikke noget billede hvad kan det være?
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 21:52 #1
Et bundkort kan kun køre med hardware, som opfylder de tekniske krav, der kræves for at få det hele til at virke sammen. Der er utallige muligheder for, at dit nye bundkort ikke kan arbejde sammen med hardwaren fra det gamle.

Hvad er mærke og modelnavn på dit gamle og det nye bundkort? Så har vi et sted at starte.
12. juni 2020 - 22:01 #2
Mit nye er rog strix 8360-h Asus mit gamle er Asus b150-a
12. juni 2020 - 22:04 #3
Ville du skrive til mig på 52191693 ? Eller skriver vi herinde
Avatar billede ErikHg Ekspert
12. juni 2020 - 22:12 #4
Du kan skrive en privat besked til modtager ved at klikke på modtagers navn til højre for et. evt. billede. :-)
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 22:13 #5
Vi skriver herinde, så alle (måske) kan lære lidt :-)
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 22:38 #6
#2.

Jeg går ud fra, du mener en Asus Rog Strix B360-H.

Det bundkort er ca. to år gammelt, så jeg skal lige høre, om det er købt nyt eller brugt, og også, hvorfor du skiftede dit Asus b150-a ud?

Hvilken CPU har du?

Har du et separat  grafikkort installeret eller ...?

Og har du installeret driverne til dit nye bundkort?
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 22:39 #7
Jeg skal også lige høre, om du overhovedet har haft noget billede på noget tidspunkt?
12. juni 2020 - 22:46 #8
Jeg skiftede mit bundkort fordi at når jeg startede min pc skete der ikke noget og jeg kan ud af det kun kunne være bundkortet og da jeg satte det nye gjorde den som nu

CPU 6700 skylake

Hvordan skal jeg installere driverne når min pc ikke kan tænde og kunne heller ikke før
12. juni 2020 - 23:09 #9
På bundkortet er der også sådan en indikatior som lyser ved “d-ram” ved opstart men efter de 2 gange hvor den starter og stopper men bare køre er der ingen lamper der lyser.
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 23:12 #10
Hvis du hverken kan få gang i computeren med dit nye eller gamle bundkort, er jeg næsten sikker på, problemet må ligge et andet sted.

Dit bundkort har det, Asus kalder Q-LED, som kan hjælpe med fejlsøgning. Det er LED'er med forskellige farver, og du kan læse om dem i brugsanvisningen til dit bundkort side 1-9. Prøv at starte der.

https://dlcdnets.asus.com/pub/ASUS/mb/LGA1151/ROG_STRIX-B360-H-GAMING/E13782_ROG_STRIX_B360-H_GAMING_UM_WEB.pdf
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 23:22 #11
Så fik jeg ikke opdateret :-)

Jeg går ud fra, du har to RAM-blokke, så prøv at fjerne én ad gangen, først den ene, så den anden. Der må ikke være strøm på computeren, når du fjerner og isætter RAM-blokke!

Når du kun bruger 1 RAM-blok, skal den sidde i slot (DIMM) A2. Se side 1-5 i brugsanvisningen.
12. juni 2020 - 23:22 #12
Kan der være en kortslutning der både ødelagde mit gamle bundkort og (måske) mine ram mit nye bundkort virker men det gamle gør ikke der sker ikke noget når jeg starter pc’en med det.
Avatar billede milter Ekspert
12. juni 2020 - 23:47 #13
Jeg havde selv en del problemer med RAM ved bygningen af min den gang helt nye computer på et MSI X370 Gaming Plus bundkort. Løsningen var at skille hele lor... utallige gange og samle det igen lige så mange gange. I begyndelsen var problemet næsten lige som dit med advarsler om fejlende RAM og to-tre startforsøg, før der kom gang i computeren. Startproblemet blev fikset, men indtil for 3 måneder siden ville den kun bruge 8 ud af 16 GB RAM

For ca. 3 måneder siden besluttede jeg mig så for (endnu en gang) at fjerne og geninstallere CPU og dens køler/blæser/kølepasta. Derefter virkede det hele, som det skal. Jeg aner stadig ikke, hvor problemet lå, måske nogle skruer, som var strammet for meget?

Har du prøvet det med at fjerne den ene af RAM-blokkene?
12. juni 2020 - 23:57 #14
Ja, det hjælper ikke

q-led starter med at lyse i CPU derefter dram også starter pc’en op 2gange mere derefter kører den uden billede...
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 00:10 #15
Nu har jeg så lige for en sikkerheds skyld checket, om dit bundkort kan køre med en i7-6700 CPU. Jeg troede faktisk, det var undersøgt, men ifølge linket herunder fra ASUS kan dit nye bundkort ikke køre med en i7-6700:

https://www.asus.com/dk/Motherboards/ROG-STRIX-B360-H-GAMING/HelpDesk_CPU/
13. juni 2020 - 00:14 #16
Øøøhm, så skal jeg have fat i en ny CPU det bliver dyrt
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 00:31 #17
Ja, medmindre du kan finde et bundkort, som kan køre med din i7-6700. Herunder er en liste, men de fleste af dem er svære at finde i dag, eller, hvis du kan finde et, så er det nok ret dyrt:

https://pcpartpicker.com/products/motherboard/?compatible_with=7V7CmG
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 00:33 #18
Og selv om du eventuelt finder et bundkort i listen, som tilsyneladende er ok, så ville jeg også checke det på fabrikantens hjemmeside.
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 00:37 #19
Og du skal også checke, at bundkortet ikke er for stort til dit kabinet. Hvis du finder noget, så check også, om dine RAM kan bruges på det, men det sidste burde ikke være det store problem.
13. juni 2020 - 00:43 #20
Overvejer og købe en i5 9600k istedet
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 00:51 #21
Den ser ud til at være ok ifølge linket i #15.
Avatar billede hjolsen Ekspert
13. juni 2020 - 06:38 #22
#21 ja hvis bios er opdateret !  og den kan kun opdateres med en CPU der kan køre på nuværende bios !
Avatar billede 220661 Ekspert
13. juni 2020 - 07:59 #23
Generelt er det altid en god ide at dræne et bundkort for strøm inden den nye hardware bliver puttet i. Og jeg tænker her på bios batteriet. Ud med det så strøm forsvinder, og put det kun i når delene er på plads. Så skal hardwaren genfindes. Et bundkort testes inden det sælges og oplysninger om denne test hardware kan ligge på bundkortet og måske drille herefter.
Avatar billede hjolsen Ekspert
13. juni 2020 - 08:21 #24
#23 Det er faktisk det hans bundkort selv gør ved at genstarte 2 gange , men den finder så ikke en CPU ,da den ikke er kompatibel /understøttet af den nuværende BIOS
Avatar billede 220661 Ekspert
13. juni 2020 - 08:26 #25
#24 Tak hjolsen. Det havde jeg lige overset :-)
13. juni 2020 - 09:50 #26
Hvad synes i om en I5 9600k til at spille csgo?
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 10:42 #28
Jeg er ikke spiller, men ifølge linket herunder er en I5 9600k en del bedre end din gamle i7. Hvor meget, du vil kunne mærke det i csgo, er så en anden sag.

https://cpu.userbenchmark.com/Compare/Intel-Core-i7-6700-vs-Intel-Core-i5-9600K/3515vs4031
13. juni 2020 - 14:18 #29
Hey har købt den i5er men nu bliver den for varm den var oppe på 95 grader slukkede med det samme. Hvad for en køler kan køle den?
Avatar billede ErikHg Ekspert
13. juni 2020 - 14:38 #32
Jeg har selv en Noctua af modellen vist i linket:

https://www.coolerkit.dk/shop/noctua-nh-d14-2008p.html

Der er temmelig stor. Mit kabinet er et full tower så det er ikke sikkert der er plads til den cpu-køler i dit kabinet.
Avatar billede ErikHg Ekspert
13. juni 2020 - 15:00 #33
#29 Jeg vil stærkt råde dig til at få afmonteret cpu-køleren og renset overfladerne på hhv. cpu´en og køleren, og derefter give den en lille smule kølepasta, for 95 grader er en dræbende høj temperatur for cpu´en.
13. juni 2020 - 15:19 #34
Har jeg gjordt
Avatar billede hjolsen Ekspert
13. juni 2020 - 16:21 #35
#29 slukkede computeren selv eller slukkede du ?
Hvis du selv slukkede hvordan målte du temperaturen ?
Avatar billede ErikHg Ekspert
13. juni 2020 - 16:57 #36
#34 Jeg har selv engang været ud for at cpu´en blev varm -det var efter skift af bundkort. Efter monteringen var køleren blevet skæv, og kølefladen sluttede derfor ikke ordentlig til cpu´ens overflade. Det betød en ny cpu-køler, men det kunne have betydet at cpu´en var brændt af.
Avatar billede milter Ekspert
13. juni 2020 - 20:08 #37
#29.

Det vil være meget lettere for os at hjælpe dig, hvis du svarer på de spørgsmål, der bliver stillet.
14. juni 2020 - 11:39 #38
Hej har købt ny vandkøler og det hele virker
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester