Computerworld Live: 29. oktober 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 11:02

I dag kl. 11:02

Sverige forbyder statsligt ansatte at bruge Claude og ChatGPT: For farligt - skal skifte til Copilot

Det er nu strengt forbudt at anvende de browser-baserede versioner af Claude og ChatGPT, hvis man er ansat i den svenske statsadministration.

Forbuddet trådte i kraft i mandags og gør det forbudt at anvende AI-løsninger fra de to selskaber.

Det skyldes, at den svenske stat vurderer, at det er forbundet med for høj en risiko, da en del af de data, som de svenske embedsfolk arbejder med, er nemlig  følsomme og fortrolige.

Beslutningen er blevet taget efter, at den svenske transport-styrelse tidligere på året udarbejdede et review af de AI-værktøjer, som styrelsen her anvendte. 

Konklusionen var her, at det 'problematisk' og forbundet med risiko, når embedsfolk anvendte værktøjerne uden klare aftaler om databeskyttelse og lignende med leverandørerne.

Det er sket med Microsoft Copilot, som er dækket af en sikkerhedsaftale mellem Microsoft og Sverige. De svenske statsansatte skal nu i stedet anvende netop Copilot.

I dag kl. 10:07

Få dage efter lancering: Brugere klager over tydelig ridse i hundedyr foldbar iPhone

Blot få dage efter lanceringen klagere brugere over en tydelig ridse i skærmen på Apples første foldbare iPhone, den hundedyre iPhone Duo, der herhjemme kommer til at koste 18.000 kroner.

I den seneste uge er der på sociale medier dukket adskillige videoer op med folk, som fremviser ridsen, der fremkommer på skærmen, når telefonen er foldet ud.

Financial Times kalder affæren for 'crackgate' og sammenligner den med den såkaldte 'antennagate' fra 2010, hvor brugere klagede over ringe signal i deres iPhone 4'ere på grund af dårlig antenne.

Apple meddeler, at selskabet er klar over et "forhold, der vedrører den indre skærm på et lille antal iPhone Duo-enheder." Selskabet er klar til at ombytte alle de ramte enheder.

Financial Times skriver, at problemerne rammer Apple, fordi selskabet altid har bygget sit omdømme på blandt andet den overlegne kvalitet af selskabets hardware i forhold til billigere alternativer.

Duo blev præsenteret i Danmark for få uger siden, og her var Computerworld tilstede for ved selvsyn at kigge nærmere på den nye telefon frisk fra fad.

Det kan du læse mere om her: Prøvekørt: Apples nye iPhone Duo er hundedyr, men nærmest uimodståelig fristende

I dag kl. 09:45

Microsoft: Admins skal migrere brugere nu - lukker snart for vigtig funktion

Anvender din virksomhed Microsofts adgangs-system Entra ID, skal der omgående sættes gang i fuld migrering af brugerne over på Microsofts nye værktøjer.

For selskabet slukker med indgangen til februar næste år for brugen af SMS og stemme til autentifikation til Entra ID, der jo er det tidligere Microsoft Azure Active Directory.

Beslutningen skyldes, at netop SMS-koder og voice er sårbare overfor phishing og såkaldte SIM-angreb mod brugerne. 

Selskabet vil derfor have alle brugerne over på stærkere løsninger som adgangsnøgler (passkeys), QR-validering, FIDO2 og lignende.

"SMS og telefonopkald er sårbare over for phishing og SIM-swap-angreb. Microsoft anbefaler adgangsnøgler for en stærkere, phishing-resistent beskyttelse. Du kan også migrere til en anden understøttet godkendelsesmetode eller bevare SMS og telefonopkald ved at opsætte din egen teleudbyder (CYOT 'Choose Your Own Telephony') via Microsoft Security Store," meddeler Microsoft.

Du kan læse mere om nedlukningen af SMS og voice i Entra ID hos Microsoft her.

I dag kl. 08:57

Netcompany løfter omsætning og overskud og skruer op for forventningerne

Netcompany kom ud af tredje kvartal 2026 med en omsætning på 2,344 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 8,1 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Væksten kom fra både den offentlige og private sektor, hvor omsætningen steg med henholdsvis 7,6 og 8,8 procent. 

Driftsoverskud steg med 16,9 procent til 420,1 millioner kroner, mens bundlinien lander på  177,1 millioner kroner. Det er væsentligt bedre end resultatet for et år siden, hvor Netcompany indkasserede et underskud på 67,9 millioner kroner.

En del af fremgangen skyldes det britiske marked, som Netcompany satser stort på for tiden.

Her er omsætningen vokset med mere end 42 procent - langt den største vækst i hele koncernen.

Efter kvartalet hæver Netcompany forventningerne til hele året. For koncernen eksklusive Netcompany Banking Services ventes nu en vækst på mellem 8,5 og 10,5 procent. For hele koncernen ventes en vækst på mellem 18 og 20,5 procent.

Du kan se hele Netcompanys Q1-regnskab her.

Computerworld har netop interviewet André Rogaczewski om regnskabet og skriver løs. Den artikel kan du læse inden længe.

I dag kl. 07:30

GitHub oversvømmes af flodbølge af AI-kode: Bygger det hele om for at tackle problemet

Et af verdens største miljøer for udviklere, GitHub, presses voldsomt på kapacitet af AI-genereret kode, som udviklere verden over for alvor har kastet sig over.

I løbet af det seneste år er omfanget af nye kode, der er blevet indlæst på GitHubs servere, blevet mere end femdoblet. Alene i september blev der indlæst 7,6 milliarder kodebidrag.

Den pludselig eksplosion kom bag på GitHub - som Microsoft har ejet siden 2018 - som flere gange er løbet ind i kapacitets-problemer, da serverne kort og godt ikke har kunnet følge med flodbølgen af kode, der er væltet ind på serverne.

Udviklingen har nu fået GitHub til på kort tid at udvide kapaciteten med fire millioner CPU-kerner og 160 petabyte storage.

Samtidig er hele den tekniske arkitektur blevet ændret, så 'compute' og 'storage' er blevet opdelt og i dag kører separat. Alene dette træk gør, at det såkaldte 'throughput' bliver forøget med faktor 35, meddeler GitHub.

Samtidig er GitHub i gang med at ombygge sin brug af Azure, der nu fordeles mellem flere af Microsofts datacenter-regioner.

Microsoft har i øvrigt netop præsenteret det nye Copilot Fusion, som blandt andet skal anvendes til at fordele de såkaldte request i GitHub til forskellige AI-modeller alt efter behov. Det skal være med til at lempe presset og samtidig mindske udviklernes token-forbrug.

Copilot Fusion kan blandt andet lynhurtigt evaluere en bestemt opgaves behov for regnekraft, kode-generering, debuggning og lignende, og så sende opgaven videre til den AI-model, som bedst muligt kan løse opgaven.

Næsten al moderne software-udvikling har i en eller anden udstrækning haft gavn af versioneringssystemet under GitHub, Git - herunder Linux-kernen, Microsoft Windows, Microsoft Office, Android, Python, Visual Studio Code og mange andre.

Git anvendes af anslået 93,9 procent af alle udviklere i verden, og GitHub er den en hosting-tjeneste, hvor Git-projekterne, der kaldes 'repositories,' lagres i clouden. Der findes i dag mere end 400 millioner repositories.

I dag kl. 07:03

Oracle forsøger at berolige bekymrede investorer: Vil snart stoppe med at bruge flere penge

Efter flere år med ekstremte investeringer i udbygning af datacenter-infrastruktur, gør Oracle klar til at skrue ned for pengeforbruget, som i vid udstrækning er finansieret af lånt kapital.

De tårnhøje investeringer har skabt en vis bekymring og uro i markedet, som frygter, at Oracle er i færd med at spænde livremmen en tand for meget.

Men nu er det ved at være slut: Oracle meddeler, at selskabet forventer, at investeringerne i infrastruktur og anlæg - såkaldt capex - vil nå deres peak i år og i 2027, hvorefter de vil begynde at falde.

Samtidig erklærer Oracle nu, at selskabet maksimalt vil optage lån for yderligere 20 milliarder dollar frem med 2030 til at finansiere sin deltagelse i det store AI-ræs.

Her har Oracle taget kampen op med de store cloud-giganter som AWS, Microsoft og Google, der investerer hundredevis af milliarder af dollar i infrastruktur til AI.

Den store forskel på dem og Oracle er, at Oracle ikke på samme måde tjener store penge på andre dele af forretningen, som kan kanaliseres over i investeringerne i datacentre. 

Samtidig er Oracle ret afhængig af sin hovedkunde OpenAI, der også brænder penge af med stor hast.

Oracle forventer kæmpevækst i de kommende år. I 2027 forventer selskabet at omsætte for 90 milliarder dollar, mens det i 2030 forventer at omsætte for 225 milliarder dollar.

Læs også:

I dag kl. 06:47

Microsoft skovler penge ind: Omsætning og indtjening buldrer i vejret

Artikel billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsofts omsætning steg med 19 procent i årets første regnskabskvartal, mens driftsindtjeningen steg med 21 procent og selve bundlinien med 32 procent - alle tal i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Microsoft omsatte i kvartallet for 92,3 milliarder dollar og driftsindtjeningen landede på 45,9 milliarder dollar, mens bundlinien lyder på 36,6 milliarder dollar. 

Det betyder altså, at Microsoft har sat fire kroner direkte ind på bankbogen efter alle omkostninger er betalt, hver gang selskabet har solgt for 10 kroner.

Også den for Microsoft for tiden meget vigtige cloud-omsætning stiger med 30 procent. Det er ikke mindst den, som investorerne holder øje med, da den afspejler, om Microsoft store investeringer i datacentre udmønter sig i øget forretning.

Microsoft-resultatet er over markedets forventninger, og aktiekursen steg da også straks med fem-seks procent lige efter, at Microsoft i aftes dansk tid løftede sløret for tallene.

"Jeg har aldrig troet mere på mulighederne foran os," lyder det fra topchef Satya Nadella.

Du kan se hele Microsofts præsentation af selskabets Q1-regnskab her.

Annonce

Jyske Bank

Strategisk Partner til Teknologi & AI

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Sr. Business Analyst for Accounting Data & Monitoring

Uspecificeret arbejdssted

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S