Avatar billede riec Novice
21. april 2021 - 09:50 Der er 4 kommentarer

heic filer

Hvorfor? Hvorfor?
Nu har jeg i mange år modtaget fotos pr. e-mail uden nogle problemer.
i JPG format.
Pludselig er der nogen, ikke alle, hvor der står heic, når jeg får dem, og dem kan jeg ikke åbne.
Jeg registrerer for et lokalt arkiv, og det er brandirriterende.
Kender andre til det problem?
Avatar billede claes57 Ekspert
21. april 2021 - 10:04 #1
Det er Apples skyld! https://fileinfo.com/extension/heic
og nede i teksten er How do I open an HEIC file in Windows?
I Windows kan du åbne HEIC-filer i Microsoft Windows Photos efter installation af Microsoft HEIF Image Extensions og HEVC Video Extensions-pakker fra Microsoft Store. Der er et mindre gebyr for HEVC Video Extensions-pakken. Du kan også åbne HEIC-filer og konvertere dem til andre billedformater i File Viewer Plus.
Avatar billede eurositi Ekspert
21. april 2021 - 11:17 #2
Du kan sagtens åbne HEIC/HEIF-filer i gratisprogrammet IrfanView. Dette skærmudsnit er f.eks. fra min egen PC: https://i.imgur.com/juiXicP.png
Du finder IrfanView her: https://www.irfanview.com/64bit.htm

Ift. mediefilformater har Apple generelt bakket op om de kommercielle - patenterede/licensbehæftede - standarder og modarbejdet de åbne standarder, mens Microsoft og Google er gået den modsatte vej siden hhv. 2015 og 2010.

Det har været særlig tydeligt ifm. HEVC (H.265) videoformatet (codec'et), hvor de tilhørende billedformater hedder HEIC eller HEIF. Understøttelse af disse formater kræver alle en relativt høj licensbetaling til rettighedshaverne. Apple har alligevel valgt at understøtte formatet i MacOS X styresystemet, mens Microsoft sælger HEVC/HEIF/HEIC codec'et i deres Windows app-butik. Forbrugeren betaler således på den ene eller den ande måde.

Det konkurrerende open source codec hedder VP9. VP9-formatet benyttes mest i videofiler af typen WebM (en slags MKV-fil) samt i billedfiltypen WebP. Begge filformater er meget almindelige på nettet i dag, fordi det er mere effektivt end JPG til mange formål.
I slutningen af 2020 begyndte Apple også at undersøttte WebM og WebP i deres Safari-webbrowser. Det er derimod kun Safari-browseren, som understøtter HEIF/HEIC pga. licensomkostningerne.

I fremtiden vil det nye - gratis - videoformat AV1 (ikke AVI) blive dominerende, fordi det meste af industrien bakker op om det. AV1 video kan ligge i både MKV, WebM og MP4-filer. Det tilhørende billedformat hedder AVIF.

Der er også et andet effektivt gratis billedformat på vej ved navn JPEG-XL. Det vil få fil-endelsen JXL. Det er dog stadig helt nyt.

Der vil fortsat komme nye formater til billede, lyd og video, f.eks. H.266 (VVC) og AV2. Det er nok ikke en udvikling, som sådan lige stopper. Det skyldes især behovet for mere effektiv lagring af billeder og video i 4K, 6K og 8K opløsning. Al video i 4K eller højere opløsning på YouTube, Vimeo og Facebook er i VP9-format.

Netflix, Facebook m.fl. er også i fuld gang med at overgå til AV1 video. Dette vil ikke umiddelbart påvirke kunderne. Men på et tidspunkt vil formatændringerne også stille nye krav til TV-modtagere (dvs. TV-apparater), når de såkaldt æterbårne medier f.eks. begynder at sende i 4K opløsning. Det oplevede vi senest, da TV-stationerne ændrede TV-formatet fra MPEG2 (H.263) til MPEG4 (H.264).
Avatar billede falster Ekspert
21. april 2021 - 11:53 #3
Kigger med.

XnView MP (gratis) kan også:

https://www.xnview.com/en/xnviewmp/

Endelig kan den "gamle" Windows Billedfremviser (Windows Photo Viewer) også - så vidt jeg kan se  -, hvis man bringer den tilbage i Windows 10.
Avatar billede riec Novice
21. april 2021 - 12:47 #4
Tak for hjælpen allesammen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester