Avatar billede akse0435 Seniormester
18. juni 2022 - 16:37 Der er 9 kommentarer

Overspilning af lakplader

Hej.

Er der nogen her, som kender en virksomhed el.lign. i Danmark, som billigt / for en rimelig pris tilbyder at overspille gamle lakplader til digitale lydfiler i rimelig god kvalitet?
Jeg har selv forsøgt mig med at overspille dem med en ”almindelig” pladespiller til vinylplader, men der kommer alt for meget baggrundsstøj, da nålen til vinylplader jo er tyndere end til lakplader, hvorved den bare kører i bunden af de lidt tykkere riller.

På forhånd tak.

MVH. Aksel Christoffersen
Avatar billede ErikHg Ekspert
18. juni 2022 - 17:21 #1
Efter hvad jeg kan se så kræver det en speciel pick-up til netop lakplader, men så er et igen hvad en sådan pick up koster.
Avatar billede akse0435 Seniormester
18. juni 2022 - 17:48 #2
Det tror jeg, at du har ret i, og derfor tror jeg, at det er en bedre løsning af få pladerne overspillet af nogen, som virkelig har forstand på det. Disse plader er klassisk musik fra 1927, og ganske sjældne, så jeg vil nødig risikere at ødelægge pladerne.
Avatar billede ErikHg Ekspert
18. juni 2022 - 18:15 #3
Det jeg jeg kun give dig helt ret i.
Sandsynligvis vil sådan pick-up komme op i nærheden af prisen for overspilning af lakpladerne, naturligvis afhængig af hvor mange lakplader det drejer sig om.
Men når alle pladerne så er overspillet, så står du med en dyr pick-up du ikke kan anvende. Det er jo heller ikke sikkert at kvaliteten er tilfredsstillende.
Jeg har selv overspillet mange af mine EP´er og LP´er, men der er tale om vinylplader, der jo ikke er så sarte som lakplader.
Avatar billede akse0435 Seniormester
18. juni 2022 - 18:29 #4
Præcis. Jeg overspiller også selv mange vinylplader med udmærket resultat, men har ikke nok erfaring med lakplader.
Avatar billede claes57 Ekspert
19. juni 2022 - 08:30 #5
https://www.vadlyd.dk/Overspilning.html
(jeg har bare fundet link - kender ikke manden bag)
Avatar billede JAR Juniormester
19. juni 2022 - 09:33 #6
Jeg har overspillet nogle  78 plader via en DENVER VPL-120 grammofon. (koster vistnok til omkring 300,- Kr)
Den kan 33-45 og 78 plader tilsluttes USB på PCen. Det lød meget godt, og der findes gratis programmer til fjernelse af støj fra ridse og lign.
Men om kvaliteten af overspilningerne opfylder dine frav ved jeg ikke , men grammofonen er absolut i den billigste ende .
Avatar billede ole_madsen Ekspert
19. juni 2022 - 10:54 #7
For 3 år siden købte jeg en Ortofon 78´er stift til min pladespiller for 60$ (incl. fragt). Den har tjent godt, da jeg havde en del jeg ville have konverteret.

Men drejer det sig om 10-15 plader, kan det næppe betale sig, HVIS man kan finde en der vil tage opgaven...

Jeg startede i øvrigt også med at købe en billig-pladespiller, og har den stående til skrot. Den løfter automatisk armen når den er nået 2/3 ind på pladen - så en overspilning er umuilgt - og som nævnt tidligere, er der ret stor forskel på pickup-vinklen på lak vs. vinylplader, så man får ikke det fulde spekter med, uden den rette pickup.
Avatar billede akse0435 Seniormester
19. juni 2022 - 14:35 #8
@claes57: Jeg har også kigget på Vadlyd's side, men jeg kan ikke se specifikke priser for overspilning af lakplader, kun oplysninger om, hvordan han gør det. Desuden koster 1 times lydredigering 750 kr, så jeg tør slet ikke tænke på, hvad overspilningen koster.

@JAR: Jeg har også selv haft en Denver VPL-120. Den kan køre 78 rpm, men jeg vil kraftigt fraråde at bruge den til lakplader, da dens nål er beregnet til vinyl, og ud fra min smule research kan denne type nål åbenbart beskadige lakpladerne.

@Ole_Madsen: Jeg har kun omkring 10 plader, så det kan ikke rigtigt betale sig for mig at købe det rigtige udstyr selv.
Avatar billede acore Ekspert
19. juni 2022 - 14:37 #9
Har gode erfaringer med overspil.dk - men ikke fra lakplader
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester