Avatar billede nUUK Novice
11. januar 2026 - 22:10 Der er 11 kommentarer

Data vises ikke i stifinder på ekstern HDD i Dockingstation (USB)... (som virker med andre HDD'ere)

OS: Win 11 (DK)
I Computeradministration ses disk som Disk 1 / Online / 465,76 GB
Ikke-allokeret.
Jeg mener at Filsystemet er NTFS.
Hvordan får jeg gjort data tilgængelige / synlige i stifinder igen uden at ødelægge data ?

Håber i kan hjælpe - på forhånd tak.
Lars
Avatar billede Poko1 Ekspert
11. januar 2026 - 22:21 #1
Hvad med at allokere den? Hvis den ikke er Allokeret Har den jo heller ikke et drev bogstav og vises ikke i Stifinder.
Avatar billede nUUK Novice
Skrevet i går kl. 00:26 #2
Ok,
Under 'Handling' kan jeg vælge:
Opret virtuel harddisk
eller
Tilknyt virtuel Harddisk
eller under....
Alle opgaver > Ny simpel harddisk

Hvad skal jeg vælge ?
Avatar billede Poko1 Ekspert
Skrevet i går kl. 06:24 #3
Ok Hvis du i Computeradministration Vælger Diskhåndtering, kan du så hvis du højreklikker på disken vælge at tildele disken et drevbogskab så se den? ellers er jeg bange for at du har fået den slettet!
Avatar billede 220661 Ekspert
Skrevet i går kl. 07:42 #4
Kan du have trukket disken ud af dock medens den har været monteret på kørende pc?
Er der kontakt mellem disk og pc når man gør det kan filtabellen være slettet og derved er partitioner ikke synlige mere. Man kan allokere disk og kun lave en express formatering.  Men det vil slette den del af disken der overskrives i processen. Rest af data kan gendannes med egnet program. Hvis man har et pro harddisk program vil man kunne gendanne partitioner. Man kan også forsøge at scanne disk med et data recovery program for at redde data.
Avatar billede 220661 Ekspert
Skrevet i går kl. 07:47 #5
Indrømmet så kom jeg til at slette en partition på en data disk da jeg skulle forsøge at installere Windows 11 som test. Heldigvis havde jeg et program der kunne genskabe filtabellen og redde den partition.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
Skrevet i går kl. 08:28 #6
Har du mulighed for at sætte den til en anden PC?
Har du mulighed for at prøve med et andet kabel?

Det sker ikke så tit længere (måske fordi der er færre USB-diske), men ofte er et ældre USB kabel ikke af så god kvalitet, og pludselig overføres data ikke korrekt.

Hvis heller ikke den virker med et andet USB-kabel og på en anden PC, så skal du ud i data-recovery. Noget slemt er sket på disken.
Avatar billede 220661 Ekspert
Skrevet i går kl. 09:44 #7
Kunne man forestille sig at Windows har den disk registreret som "i brug" fordi den måske er blevet frikoblet forkert og derfor ikke nu kan vise filer?
Ville det være en ide fra enhedshåndteringen at fjerne denne dock når den er tilsluttet for så at montere den disk der ikke vises igen ved inden en genstart af computeren?
Som jeg læser spørgsmålet så virker andre diske jo med denne dock efter at fejlen med disk er sket.

At sætte dock til en helt anden computer som ole_madsen skriver vil også udelukke det jeg har beskrevet her over.
Avatar billede Poko1 Ekspert
Skrevet i går kl. 12:04 #8
Skulle vi ikke lige tage den forfra? Spørgeren har en Docking station, der ikke kan læse en bestemt harddisk. Men andre. Så er der jo hverken tale om USB Kabel eller Docking stationen. Jeg sidder også med en sådan, der både læser 3,5" & 2,5" SSD & HDD Diske. Jeg har også en defekt SSD Disk, som heller ikke kører & som hverken vil Allokeres eller tage i mod et drev bogstav! Den sidste udvej efter min mening er så at montere den direkte som slave i en anden PC: Som jeg dog heller ikke tror løser problemet!
Docking station 1  https://ibb.co/8DNpLQ10
Docking station 2  https://ibb.co/RkvXLVbk
Avatar billede 220661 Ekspert
Skrevet i går kl. 12:38 #9
#8 Enig. Vi skal nu vente på at spørger prøver de forskellige forslag der er kommet, for at se om der er en løsning med disse.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
Skrevet i går kl. 13:30 #10
#8 hvis jeg skifter mellem forskellige eksterne harddiske, har jeg som regel et kabel til hver disk - ikke kun ét kabel der skiftes mellem diskene. Derfor er det da yderst relevant at prøve med et andet kabel.
Ydermere findes der en USB-stack i Windows registreringsdatabase der kan få en indstilling, så den "blacklister" bestemte enheder. Godt nok sidst oplevet i Win7, men det findes altså - dog vil enheden så slet ikke blive vist, så det er næppe problemet her, men alligevel er en test på en anden PC altid standard i min bog.

Vi kan sagtens blive enige om at det med overvejende sandsynlighed slet ikke er det der er problemet, men det er så let at udelukke at det altid bør være det første man gør.
Avatar billede Poko1 Ekspert
Skrevet i går kl. 13:40 #11
Sørgeligt at Eksperten har udviklet sig til dette Stadie? Jeg må nok hellere holde mig på lang afstand i fremtiden!!!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester