Avatar billede forcedesigner Nybegynder
30. maj 2002 - 15:48 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Hvad er ASP.NET???..

Jeg kan en del ASP men ved intet om den nye ASP.NET og vil derfor stille jer nogle spørgsmål.

1. Hvad er ASP.NET?

2. Bruger ASP.NET det samme sprog som ASP?

3. Bruger ASP.NET VBScripter?

4. Kan den også lave programmer, ligesom Visual Basic og Delphi?

5. Hvis ja, kan de så komme på nettet?

6. Er der danske bøger eller hjemmeside og ASP.NET?

7. Er det et sprog man kommer til at brug meget i fremtiden?

8. Er den lige så langsom ASP? (fx. Til at hente noget fra databasen.)

9. Sådan finder man fx. datoen på ASP: <%=date%> , men hvordan på ASP.NET?

Jeg vil bare se hvordan koden ser ud.
Jeg håber jeg får svarer fra jer.
Avatar billede avlund Nybegynder
30. maj 2002 - 15:56 #1
1: En ny serversideteknologi - efterfølgeren til ASP.

2: Nej. ASP.NET kan principielt skrives i 17-18 forskellige sprog (med de rette compilere) men følgende er native: Visual Basic, Jscript og det nye C#.

3: Se 2.

4: Ikke i ASP.NET - men du kan jo bare skrive programmerne i det sprog du bruger, f.eks. i Visual Studio.

5: Se 4. ASP.NET er beregnet til nettet.

7: Sikkert nok. Konsulter www.activedeveloper.dk .

7: Ikke sprog, men teknologi. Og ja, absolut.

8: ASP.NET-kode kompileres direkte og er derfor meget hurtigere end ASP. Det er jo ikke scripting men rigtig programmering, vi taler om her.

9: Godt spørgsmål. Det må jeg lige kigge på.
Avatar billede odegaard Nybegynder
30. maj 2002 - 16:03 #2
mht. 9: Man _KAN_ bruge <% %> tegnene, men det fede ved asp.net er at man kan separere kode og html 100% (endda i to forskellige filer hvis man lyster). Dette er f.eks. fedt når man vil ændre sidens design.  Derfor bør man ikke bruge disse tegn, da de giver rodet kode. Noget som asp lider gevaldigt under.

Det første en ASP-programmør skal lære, er at kode objektorienteret. Ellers kan du lige så godt bruge klassisk asp. ASP.NETs hovedsagelige fordel er kompilet kode, OOP og ikke mindst HURTIGERE udvikling af dynamiske websider.

Du kan iøvrigt få dato således: FormatDateTime(Now(),****) hvor **** er et tal der angiver hvorledes du vil have dato/tidspunkt formateret.

Lad mig iøvrigt foreslå "Learn ASP.NET in 21 Days" fra Sams. Den er god til folk der tidligere har programmeret ASP, som senere opslagsværk.
Drop de danske bøger. De har sku' aldrig været fem potter pis værd, og jeg tvivler på at de skulle være blevet det nu.
Avatar billede forcedesigner Nybegynder
30. maj 2002 - 16:11 #3
Kan IIS eller personal web server ASP.NET?
Avatar billede odegaard Nybegynder
30. maj 2002 - 16:17 #4
Ja. Installer .NET frameworket (~21mb).
Se mere på www.asp.net hvor du også kan downloade frameworket og se systemkrav.
Avatar billede tmceu Praktikant
30. maj 2002 - 19:25 #5
1. Hvad er ASP.NET?

På Developer Days i Bella Center i Februar, stillede- og besvarede Don Box (guru) et lidt
bredere spørgsmål "Hvad er .NET?". I hans meget kommiske fremstilling, har Microsoft selv
meget svært ved at definere det, for .NET startede som en vision, men er endt med at være
en marketing-orienteret fællesbetegnelse for stort set alt hvad Microsoft udvikler pt..

Men den nærmest definittion er nok, at .NET er fællesbetegnelsen Microsoft's nyeste udviklings-
platform. ASP.NET er således den udviklingsplatform (Framework) som der fremover udvikles
bl.a. dynamiske webapplikationer i. At nøjes med at kalde det den nye version eller en
opgradering, er en stærk underdrivelse. Naturligvis er de kendte request, response m.v. objekter
der stadig, men ASP.NET er så utrolig meget mere. Eks. har man med .NET introduceret nogle meget
bedre sprog, hvor de primære nok bliver C++.NET, VB.NET og ikke mindst den JAVA-inspirerede C#.

2. Bruger ASP.NET det samme sprog som ASP?

Som det allerede er skrevet, vil de primære sprog være VB.NET, JScript.NET og C#. Alle sprog
er "rigtige", objekt-orienterede programmeringssprog og der er et kæmpe klassebibliotek med så
meget standardfunktionalitet, at du tror det er løgn :-)

3. Bruger ASP.NET VBScripter?

Nej og begrundelsen er, at VBScript er for simpelt et sprog, bl.a. fordi det kun har én datatype (variant),
til at det kunne løftes til .NET niveau. Med .NET er der indført et Intermediate Language (IL), hvilket
betyder at alle sprog genererer den samme kode - som principielt er platforms uafhængig via
Common Language Runtime (CLR). Den er dog endnu kun implementeret på Windows platformen og FreeBSD.

4. Kan den også lave programmer, ligesom Visual Basic og Delphi?

Ja helt klart. I eks. VB.NET, C++.NET og C#, kan du både udvikle traditionelle Windows applikationer,
web applikationer og Webservices.

5. Hvis ja, kan de så komme på nettet?

Ja, enten som en "ægte" web applikation, webservice eller via Web Forms.

6. Er der danske bøger eller hjemmeside og ASP.NET?

Kender ingen danske, men der findes et hav af gode bøger fra Wrox, se dem eks. på www.bookworld.dk

7. Er det et sprog man kommer til at brug meget i fremtiden?

You bet. Jeg har fornylig læst en Gartner Group rapport, der forventer at 30% (år 1) og 70% (år 2) af al
nyudvikling på Microsoft platformen vil blive i .NET. Hvis de får ret - og de tager sjældent fejl - er .NET
altså den dominerende Microsoft platform allerede om ca. 1 år.

8. Er den lige så langsom ASP? (fx. Til at hente noget fra databasen.)

Nej, alt er optimeret i hoved og r.. og du kan godt begynde at glæde dig. For ASP.NET specifikt, er især de nye
caching mekanismer en væsentlig performance forbedring.

9. Sådan finder man fx. datoen på ASP: <%=date%> , men hvordan på ASP.NET?

Et eksmpel med anvendelse af en server-side control:

Koden:

<script language="C#" runat="server">
  void Page_Load(Object sender, EventArgs e)
  {
    DateTime rightNow = DateTime.Now;

    lblDate.Text = rightNow.ToString();
  }
</script>

Og i dit dokument

<HTML><HEAD> o.s.v.

The date is: <asp:label runat="server" id="lblDate" />

</BODY>
</HTML>
Avatar billede odegaard Nybegynder
30. maj 2002 - 20:04 #6
Lidt flueknepperi:
Du skriver: "Eks. har man med .NET introduceret nogle meget bedre sprog, hvor de primære nok bliver C++.NET, VB.NET og ikke mindst den JAVA-inspirerede C#."

Øhm, er C# ikke C++ inspireret? Java er jo ligeledes C++ inspireret.
J# er så vidt jeg forstår java-inspireret.
Avatar billede tmceu Praktikant
30. maj 2002 - 20:36 #7
Lad os så kneppe den flue :-)

Det sjove er, at Microsoft jo længe har forsøgt at overbevise verden om, at det er et helt nyt sprog, der kom ud af det blå. Og jeg har personligt ikke forstået C++ verdenens (massive) modstand mod C#, hvis den ligner C++ så meget som nogen hævder.

Men C++, C# og J# kommer jo alle ud af det, der kaldes C-familien, så begge dele er vel rigtigt. Jeg har aldrig programmeret seriøst i C++, men derimod meget i JAVA, så i min verden er det JAVA inspireret. Men som sagt, da både JAVA og C++ udspringer af C, kan man vel hævde at den ligner begge.

Faktum for mig er, at jeg har haft ufatteligt nemt ved at overføre min JAVA viden til C#. Helt ned på klasseniveau er der et påfaldende navnesammenfald og i de fleste tilfælde, drejer det sig stort set kun om case i navnene.
Avatar billede jakobandersen Nybegynder
30. maj 2002 - 21:16 #8
Okay, lad os så lige fortsætte den kønslige omgang med de små insekter :-)

Man kan vel næppe sige at C# er inspireret af kun java eller C#. Der er forsøgt at tage det bedste fra begge verdener.

Et interresant link er:
http://msdn.microsoft.com/theshow/Episode008/default.asp
Avatar billede tmceu Praktikant
30. maj 2002 - 23:20 #9
moonduck >> det var egentlig også dette jeg mente med <SNIP>kan man vel hævde at den ligner begge</SNIP>. Men du har ret, for der er sikkert også inspiration fra andre sprog, jeg kan bare tydligst se inspirationen fra JAVA.

Og det er jo netop en af de ting Microsoft er god til; at lære af andre (nogle vil sige stjæle), forbedre det og gøre det tilgængelig for masserne i en pæn indpakning. Og ikke noget negativt i det.

Men man får vel næppe Microsoft til at nævne JAVA i ret mange sammenhænge, ligesom det også er de færreste Microsoft konsulenter, sælgere m.v. jeg har mødt, der kan se ligheden mellem CLR og JVM.

Jeg hælder mest til denne definition fra c-sharpcorner.com (primært fordi den passer ind i min opfattelse :-)

C# ( pronounced as C-sharp ) is a new Java like language from Microsoft. Microsoft says that C# is a language with the power of C++ and simplicity of Visual Basic. C# supposed to be the best language for Microsoft's .NET programming.
Avatar billede forcedesigner Nybegynder
31. maj 2002 - 16:35 #10
Tak, til alle sammen, men point til tmceu :-)
Avatar billede cms Nybegynder
19. juli 2002 - 02:15 #11
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester