Avatar billede lonet Nybegynder
18. oktober 2000 - 16:37 Der er 5 kommentarer og
2 løsninger

Netværk-hvordan

Jeg har 2 maskiner - begge med netværkskort i- som jeg gerne vil have sat sammen i netværk. Jeg har også kabel til det. Men rent praktisk er jeg på bar bund. Jeg har aldrig prøvet at oprette et netværk før. Er der mere, som jeg skal bruge, og hvordan kommer jeg videre?
Jeg bruger win98, hvis det har nogen betydning
Avatar billede thoeger25 Nybegynder
18. oktober 2000 - 17:14 #1
Når du har sat kablet til begge maskiner, kigger du i kontrolpanel/netværk om tcp/ip er installeret, hvis ikke trykker du på tilføj/protokol/microsoft/tcp/ip klik ok.  His du skal køre spil over netværket skal du også tilføje ipx på samme måde. Hvis det skal vær muligt for den anden computer at se dine filer/mapper/printere skal du trykke på fil udskrifts deling i netværk og vælge \"andre brugere skal have adgang til mine filer/printer(e)\". Så kan du højre klippe på hverenkelt mappe eller drev og dele det...
Avatar billede driis Nybegynder
18. oktober 2000 - 17:19 #2
Hvis det er almindeligt netværkskabel, du har, så skal du bruge en HUB eller Switch, hvor du sætter et kabel fra hver maskine i.

Hvis du vil oprette forbindelse uden brug af HUB, skal du bruge et krydset netværkskabel, hvor den ene ende sættes i netværkslkortet i PC 1, og den anden ende i PC2. De fleste krydsede kabler er røde, med mindre det er et hjemmelavet kabel, men du kan teste om dit kabel er krydset ved at forbinde PC\'erne, og se om det virker.

Hvis du har installeret driverne til dit netværkskort rigtigt, bør Windows selv have indlæst de netværksprotokoller, du skal bruge, og så burde netværket være oppe at køre, når du starter maskinerne.
Avatar billede maniacdog Nybegynder
18. oktober 2000 - 17:27 #3
Jeg går ud fra at dit netværks kabel er et alm. UTP kabel med RJ45 stik i hver ende (Det liger et firkantet telefon stik).

Sørg for at dine netværkskort kommer til og sidde i computerne (selvfølgelig et i hver).
Dernæst skal du starte dine computere op, så vil windows, hvis det ikke er for gamle netværkskort, selv finde dem. Så vil windows nok også bede dig om nogle drivere. Indsæt disketten/CD\'en du fik med dine netværkskort og installer så driverne.

Når du så er bootet op i windows så skal du højreklikke på Andre Computere / Network Neighborhod og vælge Egenskaber / Properties.
Så vil du kunne se at din(e) netværkskort er installeret, sammen med en protocol der hedder TCP/IP. En protocol er en kommunikations form som netværket bruger. Den bliver også brugt til internettet. Øverst oppe i det vindue vil du finde 3 faneblade. Der er et der hedder Idendifikation og der kan du sætte din computers navn, arbejdsgruppe m.m.

Sæt en fælles arbejdsgruppe, f.eks. Workgroup så de er ens på begge maskiner.

Så går du tilbage til fanebladet Konfiguration og markere din TCP/IP protokol. Vælg så egenskaber og indtast en IP adresse som ser følgende ud på hver af maskinerne.

PC1:
IP-Adresse    - 192.168.1.1
Undernetmaske - 255.255.255.0

PC2:
IP-Adresse    - 192.168.1.2
Undernetmaske - 255.255.255.0

Hvis du så også ønsker at kunne gå over på den ene PC\'s harddisk så skal du installere noget der hedder fil- og udskriftsdeling.
Dette gøres ved og stå i fanebladet Konfiguration, vælge en trykknaps boks der hedder Fil- og udskriftsdeling. Sørg for at der er et flueben i Andre brugere skal have adgang til mine filer. Tryk så på ok, og vælg eventuelt Windows Logon der hvor der står Primær Netværkslogon. (Det ligger lige over den trykknap boks der hedder Fil- og udskriftsdeling).

Nu skal du så bare trykke ok, så vil windows installere nogle filer som er nødvendige for at kunne bruge diverse protokoler m.m.

Så vil den nok genstarte og lad den bare gøre det.
Imens kan du jo lige sætte kablet i, hvis ikke du allerede har gjort det :)

Når du så kommer ind i windows så prøv og skriv følgende fra PC1.

Gå ned i Start>Kør>
Skriv så Command [ENTER]

Så skulle et dos vindue åbne. Prøv der og skriv
Ping 192.168.1.2 [ENTER]

Får du svar? Hvis ja så virker det ihvert fald fra denne maskine.
Prøv det samme fra PC2, huske bare og skift ip adressen ud så den kommer til og hedde 192.168.1.1

Hvis det ikke virker så skriv venligst lige her nogle af følgende ting:

Hvad for nogle netværks kort er det?
Er de begge ens?
Hvad forbindelser har de (Beskriv hvordan de ser ud)
Har du forbundet kablet?
Har du de rigtige drivere til netværkskortet?
Har du indtastet IP adresser?
Har du husket og indtaste en Undernetmaske?
Har du husket at begge computere skal være i samme arbejdsgruppe?

Håber dette kunne hjælpe dig lidt. :)

-Maniacdog-
Avatar billede lonet Nybegynder
18. oktober 2000 - 23:09 #4
Hej Maniacdog
Jeg har nu prøvet lidt med det, som du har forslået. Det er ikke helt ved siden af, for noget af det virker. Jeg kan pinge på den ene maskine (dog kun den selvsamme maskine) mens 2\'eren blankt afviser. Der er ingen kontakt til værten (tror jegnok, at den skriver.

Jeg er nu ved at downloade en ny driver til det netværkskort, som sidder i 2\'eren. Imens er her nogle svar på de spørgsmål, du stillede:

Netværkskortene er:
1: 3com FastEtherlink XL 10/100 MB TX Ethernet NiC (3c905B-tx)
2: IBM10/100 EtherJet PCI-kort

De er begge med RJ 45 stik
Ja, jeg har forbundet kablet, og ja, jeg har indtastet IP-adresserne samt undermaske, og arbejdsgruppen er døbt det samme på begge PC\'er.

Jeg vender tilbage i morgen, når jeg har prøvet at downloade en ny driver til kortet. Måske, det kan hjælpe!
Indtil da - tak.
Avatar billede uffed Nybegynder
19. oktober 2000 - 10:47 #5
- Maniacdog - Har ret... Alt hvad han har skrevet skal selvfølgelig være iorden først...

Men du skal sikre dig at dit kabel er krydset, da jeg går ud fra at du ikke har en HUB eller switch.
Hvis du kigger på dit kabel (billede kan ses her : http://www.homepclan.com/cabcr20.jpg) kan du se at nogle af ledningerne ikke sidder i samme rækkefølge inde i selve RJ45 stikket(det firkantede du sætter i netkortet).
Du kan også bruge et normalt kabel som ikke er krydset, men så skal du bare bruge en sammenkobler som er krydset.. den kan su selv lave sådan her : http://www.kan.org/networking/crossover.html

--------------------------------------------
Mere teknisk info om netværk og andet godt kan ses på http://www.whatis.com
Avatar billede srhansen Nybegynder
23. oktober 2000 - 21:36 #6
Avatar billede lonet Nybegynder
24. oktober 2000 - 06:57 #7
Tak for hjælpen. Jeg har nu fået det til at virke. Det var kablet, som det var \"galt\" med. Det var ikke krydset...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester