IDE diske er ikke bygget til 24 timers RAID løsninger. Jeg har personligt leveret diske til et sådan system, og der er byttet diske i et væk. TomsHardware havde en kommentar for nogle uger siden om dette.
Hvis du skal køre bare semi prof. skal du i stedet købe en "rigtig" server. En server er meget andet en en standard PC, eks. double/tripple peer PCI for står båndbredde på motherboardet, hardware SCSI raid med hot plug, gennemtestede komponenter som samlet system, overvågningssoftware, redundant PSU osv.
Når du vil tilbyde database services, kan serveren ligepludselig blive meget mere belastet. Køb evt. en maskine med en Xeon CPU - det er beregnet til dette.
Hvad med UPS?
Jeg har fra en kollega hørt, at Compaq har 2000 målepunkter, som de tester deres SCSI diske med, før de får lov at komme i en server. Dem der bliver kasseret, bliver solgt til os andre :-)
Umiddelbart er det naturligvis en dyr løsning at købe en "rigtig" server, men prøv lige at stille dig selv spørgsmålet om du kan lave en server ligeså gennemtestet og problemfri, som en stor computerproducent kan? Kig evt. på DELL. De skulle have nogle rimelige servere til en fornuftig pris.
Til backup vil jeg nok vælge flere medier. Skal du bruge bånd, skal du nok kigge efter DLT1 eller lign. (IKKE DAT). Du SKAL have flere medier for at kunne lave en backup. Forestil dig, at du kun har 1 medie (ex. 1 hdd) som du bruger hver dag. Hvis en fil bliver ødelagt uden det bliver opdaget, så overskriver du en funktionel fil allerede efter 24 timer. Der findes en system, der heller Far-Søn princippet, der sikrer imod dette. Det kræver ca. 10 medier.
Hvis ikke kunderne kræver ASP, så vil jeg sg' nok starte med Linux, PHP, Apache, mySQL og Qmail. Det lyder ikke som om, at I er de store IT nørder, så der skal nok læses nogle HOWTO's :-) Husk også, at det et dybt useriøst at starte en offentlig tilgængelig service, hvis man ikke har styr på sikkerheden. Sikkerhed er ikke noget man "lige lærer" - det tager lang tids øvelse, for at få et nogenlunde overblik over hvad et sikkert system indebærer. Også her skal der nok læses et par sider. Evt. kan i kontakte et firma med speciale i Linux/sikkerhed og betale Jer fra at få konfigureret serveren. Eks.
www.solit.dk ved jeg er en fornuftig mulighed - de har I hvert fald ekspertisen til at sætte en Linux box sikkert op.
Nu vil mange nok mene, at jeg skyder over målet. Måske. Men med 17 års erfaring med IT (startede med C64 da jeg var 10!) og har arbejdet prof. med det de sidste 8 år, har jeg lært, at hver gang man går på kompromis med økonomien, bliver man straffet i den sidste ende, ved at bruge oceaner af tid, på at løse problemer i form af dårlig hardware, drivere eller fejl i software. Den tid skal I enten være villige til at ofre gratis. Softwaren kan du naturligvis benytte gratis fra Open Source verdenen. Min holdning er helt klart den, at en server skal installeres og ikke røres med mindre der er en kritisk SW eller HW opdatering til den.
Det var bare mine (skeptiske) kommentarer.
JP