Avatar billede Slettet bruger
30. januar 2003 - 18:11 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

Vandmærke i Photoshop!

Jeg søger en enkel dansk vejledning, til at lave et vandmærke, på et billede... og kan man sætte alt ind som vandmærke som logoer og tekst osv.?
Avatar billede lassebm Nybegynder
30. januar 2003 - 18:12 #1
en meget nem måde, uden at det bliver alt for indviklet at er at ændre opacity til ca. 50% efter behov!

Virker på logoer såvel som tekskt!
Avatar billede Slettet bruger
30. januar 2003 - 18:13 #2
nej, det er ikke helt det jeg øsnker, jeg vil nemlig gerne lære at bruge det der digimarc fra menuen
Avatar billede Slettet bruger
30. januar 2003 - 18:15 #3
*ønsker
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 18:24 #4
Før du tilføjer et vandmærke

--------------------------------------------------------------------------------

Tænk på følgende, før du integrerer et digitalt vandmærke i et billede.

Farvevariation

Billedet skal indeholde en vis variation eller tilfældighed i farverne, for at vandmærket kan integreres effektivt, uden at det ses. Billedet må ikke bestå hovedsageligt eller fuldstændigt af én grundfarve.

Pixeldimensioner

Digimarc-teknologien kræver et vist antal pixel for at fungere. Digimarc anbefaler følgende minimumdimensioner i pixel, før der tilføjes et vandmærke i et billede:

100 pixel på hver led, hvis du ikke forventer, at billedet skal ændres eller komprimeres, før det bruges.
256 pixel på hver led, hvis du regner med, at billedet skal beskæres, roteres, komprimeres eller på anden måde ændres, efter at vandmærket er tilføjet.
750 pixel på hver led, hvis du forventer, at billedet i sidste ende skal vises i trykt form ved en opløsning på 300 dpi eller derover.
Der er ingen øvre grænse for pixeldimensioner ved tilføjelse af vandmærke.

Filkomprimering.

Et Digimarc-vandmærke kan som regel overleve tabsgivende komprimeringsmetoder som f.eks. JPEG, men det anbefales at prioritere billedkvalitet højere end filstørrelse (en JPEG-komprimeringsindstilling på 4 eller derover fungerer bedst). Jo højere en indstilling for Vandmærkets holdbarhed, du angiver, når du integrerer vandmærket (se Brug af indstillingen Vandmærkets holdbarhed), jo bedre er chancerne for, at vandmærket kan overleve komprimering.

Arbejdsforløb

Tilføjelse af vandmærke bør være en af de sidste opgaver, du udfører, bortset fra filkomprimering. Vi anbefaler følgende arbejdsforløb:

Foretag alle nødvendige ændringer i billedet, til det har det ønskede udseende (herunder ændring af størrelse og farvekorrektion).
Integrer vandmærket.
Komprimer om nødvendigt billedet ved at gemme det i JPEG- eller GIF-format.
Hvis billedet er beregnet til udskrift, skal du foretage farveseparation.
Læs vandmærket, og brug signalstyrkemåleren til at kontrollere, at billedet indeholder et vandmærke med tilstrækkelig styrke til dit formål.
Udgiv billedet med vandmærket.
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 18:25 #5
Sådan integreres digitale vandmærker

--------------------------------------------------------------------------------

Hvis du vil integrere et vandmærke, skal du først registreres hos Digimarc Corporation - der har en database med kunstnere, designere og fotografer samt deres kontaktoplysninger - for at få et entydigt designer-id. Derefter kan du integrere designer-id'et i dine billeder sammen med copyrightår eller et id for begrænset brug.

Sådan integreres et vandmærke:

Åbn det billede, du vil tilføje et vandmærke i. Du kan kun integrere ét vandmærke pr. billede. Filteret Integrer vandmærke fungerer ikke på et billede, som allerede indeholder et mærke.
Hvis du arbejder med et lagdelt billede, skal du sammenkopiere billedet, før du tilføjer et mærke. Ellers påvirker vandmærket kun det aktive lag.

Bemærk! Du kan tilføje et vandmærke i et billede med indekserede farver ved først at konvertere billedet til RGB-tilstand, integrere vandmærket og derefter konvertere billedet tilbage til indekserede farver. Resultaterne er muligvis ikke konsistente. Hvis du vil kontrollere, om vandmærket er blevet integreret, skal du køre filteret Læs vandmærke.

Vælg Filter > Digimarc > Integrer vandmærke.
Hvis du bruger filteret for første gang, skal du klikke på knappen Personalize. Hent et Digimarc-id ved at klikke på Info for at starte webbrowseren og besøge Digimarcs websted på adressen www.digimark.com eller ved at kontakte Digimarc på det telefonnummer, som er angivet i dialogboksen. Skriv din pinkode og dit id i tekstboksen Digimarc-id, og klik på OK.
Når du har indtastet et Digimarc-id, skifter knappen Registrer navn til Skift, så du kan indtaste et nyt Digimarc-id.

Skriv et copyrightår til billedet.
Vælg en af følgende billedattributter:
Begrænset anvendelse for at begrænse brugen af billedet.
Uegnet for børn for at angive, at billedet kun er velegnet til voksne. I Photoshop begrænses adgangen til billeder ikke med denne indstilling, men fremtidige versioner af andre programmer kan begrænse fremvisningen af billeder.
Må ikke kopieres for at angive, at billedet ikke må kopieres.
Angiv for Mål-output, om billedet er beregnet til visning på skærmen, internettet eller på udskrift.
Træk med skydekontrollen Vandmærkets holdbarhed, eller indtast en værdi som beskrevet i næste afsnit.
Vælg Bekræft, hvis du automatisk vil kontrollere vandmærkets holdbarhed, når det er integreret (se Brug af signalstyrkemåleren).
Klik på OK.
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 18:26 #6
Sådan tilføjes digitale oplysninger om copyright

--------------------------------------------------------------------------------

Du kan tilføje oplysninger om copyright i Photoshop-billeder og fortælle brugere, at et billede er omfattet af copyright med et digitalt vandmærke, som benytter Digimarc PictureMarc-teknologi. Vandmærket er en digital kode, der tilføjes som støj i billedet, og det kan som regel ikke ses med det blotte øje. Vandmærket er holdbart både i digital og udskrevet form, så det kan holde til almindelig billedredigering og filformatkonvertering, men stadig blive fundet, når billedet udskrives og derefter indscannes i en computer igen.

Integrering af et digitalt vandmærke i et billede gør det muligt for andre at få kontaktoplysninger om den, der har oprettet billedet. Funktionen er specielt værdifuld for billeddesignere, der giver deres arbejde i licens til andre. Når du kopierer et billede med et integreret vandmærke, kopieres vandmærket og alle oplysninger, der er knyttet til det, også.

Yderligere oplysninger om integrering af Digimarc-vandmærker finder du på Digimarcs websted på adressen www.digimarc.com.
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 18:26 #7
Brug af indstillingen Vandmærkets holdbarhed

--------------------------------------------------------------------------------

Standardindstillingen for Vandmærkets holdbarhed er beregnet til at give en balance mellem holdbarhed og synlighed i de fleste billeder. Du kan selv justere indstillingen Vandmærkets holdbarhed, hvis du vil tilpasse det til et billedes behov. Lave værdier er mindre synlige i et billede, men også mindre holdbare, og de kan blive beskadiget, hvis du anvender filtre, eller ved billedredigering, udskrivning og scanning. Høje værdier er mere holdbare, men kan give mere synlig støj i billedet.

Indstillingen bør afhænge af, hvad billedet skal bruges til, og af det mål, du har med vandmærkerne. Det kan f.eks. være acceptabelt at bruge en højere indstilling for Vandmærkets holdbarhed til JPEG-billeder, der udgives på et websted. Den større holdbarhed hjælper med at sikre vandmærkets holdbarhed, og større synlighed vil ofte ikke blive bemærket i JPEG-billeder med middelstor opløsning. Digimarc anbefaler, at du eksperimenterer med de forskellige indstillinger som en del af testprocessen for at bestemme, hvilken indstilling der fungerer bedst for de fleste af dine billeder.
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 18:28 #8
Skriv hvis du har behov for mere, som du måske kan regne ud her jeg den danske hjælpe tekst
Avatar billede Slettet bruger
30. januar 2003 - 18:29 #9
så det koster penge?
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 18:34 #10
photoshop koster penge, ret mange endda, men det er alle pengene værd
Avatar billede Slettet bruger
30. januar 2003 - 18:35 #11
jeg mener koster det penge at registrere sig ved digimarc.com?
Avatar billede bufferzone Praktikant
30. januar 2003 - 19:54 #12
Ahhh, se det er et godt spørgsmål og jeg ved det faktisk ikke, men mon ikke man kan finde ud af det. Jeg prøver og vender tilbage, nok først i morgen
Avatar billede Slettet bruger
01. februar 2003 - 13:13 #13
lukker...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester