Serveren afviste afsenderens e-mail-adresse. Outlook Express 6.0
Kære eksperterJeg har gentagende gange på forskellige PCer fået følgende fejlmeddelelse ved forsøg på at sende mail:
Meddelelsen kunne ikke sendes, fordi serveren afviste afsenderens e-mail-adresse. Afsenderens e-mail-adresse var: 'NEH'. Emne 'test', Konto: 'pop3.mail.dk', Server: 'smtp.mail.dk', Protokol: SMTP, Svar fra server: '501 Bad address syntax', Port: 25, Sikker (SSL): Nej, Serverfejl: 501, Fejlnummer: 0x800CCC78
Jeg har forsøgt at løse problemet sammen med TDCs teknikkere, men uden held. Enden er altid blevet at nyinstallere Win. Samme fejl kan fremkomme ved Win 98 se og Win 2000. Det har intet med antivirus og firewall at gøre da fejlen har optrådt før disse programmer er blevet installeret. Jeg har prøvet at udskifte filerne wab32.dll og wab32res.dll samt slette og oprette konto. Jeg er opkoblet gennem ADSL, og alt andet fungerer perfekt.
Det undrer mig at mit navn optræder i fejlmeddelsen i stedet for min e-mail. Går jeg ind på www.mail.dk kan jeg sende og modtage mails helt normalt, hvorfor TDC anfører at fejlen må ligge lokalt på PCen hvorfor de ikke kan bruge mere tid på problemet. Findes der en løsning?
Med de bedste forhåbninger
NEH
