Avatar billede jonasjdotdk Nybegynder
03. juli 2003 - 23:06 Der er 25 kommentarer

Bliver chikaneret af Cliche - hvad kan jeg gøre?

Hej

Jeg var i en meget kort periode kunde hos Cliche.dk dengang de lige var startet, og siden da har jeg forgæves forsøgt at få dem til at holde op med at kontakte mig.

Her er historien:

Jeg blev lokket af deres priser og tilmeldte mig. Jeg blev derefter skræmt af deres (i hvert fald dengang) ukompetente support og ustabile mailservere og opsagde mit abonnement.

Og så var den ikke længere, troede jeg.

Men nej.

Jeg modtog mail efter mail fra deres robotter som mente de burde minde mig om at jeg burde logge ind og checke mail noget oftere og alt muligt mærkeligt. Det ville bare ikke holde op, selvom de altid lovede at de nok skulle kigge på det.

Og så en dag modtog jeg en mail fra DK-Hostmaster om at Cliche har redelegeret mit domæne til deres servere, med min gamle underskrevede formular fra dengang jeg var kunde hos dem, uden mit samtykke. Resultat: Fire dages tabt mail, for på trods af at det er deres fejl vil Cliche selvfølgelig ikke lade mig se de mails til mig som er havnet på deres mailservere.

Nogle måneder senere gør de det samme en gang til. Endnu en gang mister jeg et par dages mails. Hvordan ville du have det hvis dit domæne lige pludselig blev redelegeret til et eller andet mærkeligt sted?

Jeg ringer og skælder dem ud og de undskylder meget og lover mig at jeg vil aldrig høre fra dem igen.

Indtil for en måneds tid siden hvor jeg modtager en email om at de vil overdrage mig til inkasso hvis ikke jeg snart betaler dem for hosting for år 2003 (dette er laaaangt tid efter jeg har gjort det udtrykkeligt klart for dem at jeg aldrig ønsker at være kunde hos dem mere og at jeg gerne så at de slettede min adresse fra deres database). Jeg sender en vred mail tilbage og hører ikke mere.

Og i dag dumper der så et brev ind i postkassen med en ordrebekræftelse på et års hosting.

Jeg føler mig personligt forfulgt af Cliche og vil bare have dem til at lade mig være i fred. Er der ikke en af jer derude som kender nogen i Cliche som I kan snakke med? For det hjælper altså ikke når jeg kontakter dem selv...

På forhånd tak.

/Jonas
Avatar billede ztyxx Nybegynder
03. juli 2003 - 23:09 #1
kontakt forbrugerrådet, måske kan de hjælpe dig
Avatar billede ztyxx Nybegynder
03. juli 2003 - 23:11 #2
iøvrigt utrolig dårlig forretningspolitik

du kan iøvrigt skrive dem et anbefalet brev, hvori du igen beskriver hvad du har været igennem, og atdu agter at lade forbrugerrådet kigge på din sag
Avatar billede tommyf Nybegynder
03. juli 2003 - 23:14 #3
Av, den lød ikke sjov :-(
Det burde da være mod DK-Hostmasters regler at de bruger din gamle underskrift til at redelegere domænet. Prøv at snak med DK-Hostmaster, jeg tror ikke at se ser mildt på den slags.

Gem den korrespondance du har haft med Cliche - print den gerne ud. Så burde du trygt kunne ignorere dem fremover... tror heller ikke at de vil sende dig til inkasso - men man ved selvfølgelig aldrig.

Engang hvor Homeentertainment (de svin der lokker med 5 dvd'er for 2 dvd'ers pris) forsatte med at chikanere mig sende jeg dem en regning på 3*telefonopkald 2*e-mail... det stoppede dem :o)
Jeg regnede selvfølgelig ikke med at de ville betale den, men den faktura har nok skabt så meget forvirring og blevet set af så mange at de endelig fik slettet mig.
Avatar billede tommyf Nybegynder
03. juli 2003 - 23:16 #4
ztyxx >> Det koster 200 kroner + en del tid, at indgive en klage til forbrugerrådet.
Avatar billede jonasjdotdk Nybegynder
03. juli 2003 - 23:19 #5
Det med redelegeringerne ligger langt tilbage nu, det gider jeg ikke at rode op i igen. Hvis bare jeg får mit navn ud af Cliches databaser for evigt er jeg en lykkelig mand.
Avatar billede ztyxx Nybegynder
03. juli 2003 - 23:20 #6
det e da kun 80 kroner at få dem til at kigge på det, og det er da langt mindre end et inkassogebyr
Avatar billede tommyf Nybegynder
03. juli 2003 - 23:24 #7
Hvor er det lige du ser 80 kroner henne?
http://www.fbr.dk/klager/internet/

"Det koster [... ] kr. 200 for forbrugere at indgive en klage for nævnet."
Avatar billede fromsej Praktikant
03. juli 2003 - 23:26 #8
Prøv at forelægge problemet her:
http://www.friproces.dk/ngr/
de plejer at svare ret hurtigt.
Avatar billede arne_v Ekspert
04. juli 2003 - 07:22 #9
Jeg synes at du skal genoverveje sagen med de redelegeringer.

De andre sager kan højest give dem et slag over fingerne.

Hvis DK-HostMaster skulle lukke for at redelegere til dem, så var
de out-of-business på få dage.

Hvis politiet skulle vurdere at det er bedrageri, så kan de sigtes
for ting der kan give lange fængsels-straffe.

Ikke fordi jeg tror at der sker noget, men det kunne jo være at
disse emner kunne fange deres opmærksomhed.
Avatar billede ztyxx Nybegynder
04. juli 2003 - 16:49 #10
tommyf> så er det bare sat op siden jeg benyttede dem for et par år siden..
Avatar billede locturian Nybegynder
04. juli 2003 - 18:58 #11
Skal vi ikke bare være enige om, at cliche.dk sutter? - For jeg har nemlig også en sjov historie om de imkompetente mennesker sidder hos cliche.dk

Here goes...

Jeg har været kunde hos cliche.dk i ca. 1 år, og går og undre mig over om det mon ikke er ved at være på tid at betale igen, men tænker ikke nærmere over det...

Den. 27 april 2003 modtager jeg så en mail der lyder som følger:

Da vi har konstateret at der på din konto hos os, ikke
er sendt opkrævning for abonnement, sendes denne opkrævning
lettere forsinket - vi undskylder forsinkelsen.

Periode: 17-12-2002 - 17-12-2003

Du gøres hermed opmærksom på at abonnement på dit webhotel
for ovenstående periode skal betales. Såfremt du tidligere
har anmodet om en betalingsperiode for 6 måneder, er denne
blevet rettet til 1 år, som fremover er standard på alle
vore abonnementer.

Såfremt betaling sker inden 8 dage, vil der ikke blive tillagt
et udskrivningsgebyr på kr. 20,- for at sende opkrævningen
via brevpost.

Beløb ialt: kr. 300,-
-----------------------

Det skal så lige indskydes, at jeg i sin tid, havde skrevet under på at betale for 6 måneder ad gangen...

Altså, de skriver til mig, 4 måneder for sent at jeg skal betale for 12 måneder forud - Det vil jeg selvfølgelig ikke finde mig i, og ringer ind til deres kundeservice. Får først fat i en underlig mand, der ikke har en skid at gøre med cliche åbenbart, og viderestiller mig. Ham jeg kom til at snakke med, fattede hat, og synes åbenbart det er fair nok at ændre betalingsperiode uden at informere kunderne. Efter en lang snak, beder jeg ham lukke mit abonnement med øjeblikkelig virkning. Det kan han ikke siger han, men beder mig sende en skriftlig opsigelse. Og hvad så? siger jeg. Sender i mig så en rykker eller hvad, fordi jeg ikke vil betale? - Han siger nej, vi kan jo ikke gøre noget hvis ikke du betaler... nå tænker jeg, og siger farvel. Sender dem en opsigelse og de lukker mit hotel 4 dage efter. Ok tænker jeg så, så er det slut med dem - hvis ikke det var fordi jeg fik et brev fra dem for 14 dage siden: Ordrebekræftelse for locturian.dk - 325,-... Ok, fuck jer siger man så. Stopper de ikke? Well, sender de mig et inkassobrev bliver jeg pinslen i deres "kunde"(HOST HOST)service de næste 3 år....

Cliche.dk - bye bye ! :)
Avatar billede ztyxx Nybegynder
07. juli 2003 - 22:52 #12
du kunne jo lige sende dem en mail igen, hvor du tilfældigvis linkede til dette spm.....
Avatar billede jonasjdotdk Nybegynder
08. juli 2003 - 01:32 #13
> du kunne jo lige sende dem en mail igen, hvor du tilfældigvis linkede
> til dette spm.....

Det var faktisk en af mine bagtanker med at skrive noget her - udover at komme ud med mine frustrationer :)

Men jeg har snakket med dem, og det viser sig nu at de ikke har registreret min opsigelse (!), og hvis jeg sender dem en skriftlig opsigelse vil de lade mig være i fred. Det siger de i hvert fald. Det skader vel ikke at prøve - men næste gang de sender mig en faktura gør jeg som du foreslår.
Avatar billede 7th Praktikant
08. juli 2003 - 04:42 #14
Prøv at beskrive din sag hos Kontant --> http://www.dr.dk/nyheder/tv/Kontant/Forbrugerpanel/

Jeg synes efterhånden sagerne omkring webhoteller bliver grovere og grovere, så det må være på tide at få noget søgelys på de store problemer/ grove overtrædelser. Jeg håber virkelig din sag bliver behandlet, såfremt du skriver til Kontant. Held og lykke.
Avatar billede michael007dk Nybegynder
10. juli 2003 - 20:05 #15
Cliche er sq mærkelige.

For at opsige sit abonnament skal man indsende en skriftlig opsigelse. Når så man har gjort det får man stadig regninger hvis man er uheldig(det er jeg).
Hvad gør man så?
Jeg sender dem en mail og spørger hvor for jeg har fået en regning fra dem, når mit abonnement er opsagt?
De har så ikke registreret min opsigelse og jeg skal sende en ny. Hvilket jeg så gør.
For et par uger siden kom der så en ordre bekræftelse med posten på 325kr. Hvor der står C100 Webhotel * 12mdr og administrations omkostninger på 20kr.
Mit abonnament var på 12 måneder så det er vel godt nok bortset fra at jeg har opsagt mit hotel 2 gange. 20kr for hvad?? Administration som jeg aldrig nogen side har hørt om, måske det kunne være for at administrere mine opsigelser, men dem har de jo ikke engang opdaget eller gidet.
Hvad gør man så?
Sendte dem en mail hvor jeg spurgte hvad for 20kr det var, hvorfor de ikke havde opsagt mit abonnement og hvilket domæne det egetlig drejer sig om, da jeg ikke regner med at jeg har et webhotel uden domæne.
Har intet hørt endnu - der er også kun gået 2 uger.
Næste gang jeg får en regning fra dem så tror jeg sq at jeg sender dem en faktura på samme beløb. Administrations omkosterninger jeg skal have for at betale.
Avatar billede jonasjdotdk Nybegynder
22. juli 2003 - 00:59 #16
From: "Cliche Webhosting - Ronnie Peterson" <support@cliche.dk>
To: <jonasj@jonasj.dk>
Subject: Opsigelse af tjeneste hos cliche.dk A/S - jonasj.dk
Date: Mon, 21 Jul 2003 12:19:03 +0200

Hejsa
Vi har modtaget din opsigelse af hotellet på domænet jonasj.dk denne bliver effektueret dags dato.

Webhotellets filer vil blive slettet inden en uge efter opsigelses- /udløbsdatoen.


Venlig Hilsen
Ronnie Peterson
Avatar billede gethosted.dk Nybegynder
01. august 2003 - 15:55 #17
Hej alle sammen!

Jeg har selv et web15 hos www.GetHosted.dk <---- Danmarks billigste webhotel!

Du får alt hvad du skal bruge(og mere til)... og så er det til kun 7 kr. om måneden (INKL MOMS)!

Plus deres service er helt i top! Svar meget hurtigt på ens spørgsmål.
Avatar billede tommyf Nybegynder
01. august 2003 - 15:57 #18
Og de spammer fora rundt omkring på nettet!
Avatar billede locturian Nybegynder
01. august 2003 - 15:58 #19
Pis nu af med din reklame ? Ret tilfældigt at dit brugernavn, er det samme som som adressen hvor du har dit domæne ? - Køb nogle bannereklamer, istedet for at udgive dig for at være kunde hos dit eget selskab....
Avatar billede fromsej Praktikant
01. august 2003 - 16:01 #20
Nyoprettet, for at reklamere!!
Dybt imponerende, og meget anmeldt.
Avatar billede michael007dk Nybegynder
01. august 2003 - 16:05 #21
du kan jo ikke engang tilbyde det samme som cliche, så skrup nu af med dig gethosted.dk.
Avatar billede popsy Novice
01. august 2003 - 16:07 #22
kontoen er ikke aktiv :)
Avatar billede jelzin101 Praktikant
01. august 2003 - 16:08 #23
han fik den store reboot.

jelzin/co.
Avatar billede fromsej Praktikant
01. august 2003 - 16:10 #24
Jelzin>>*LOL*
Avatar billede popsy Novice
25. september 2003 - 14:15 #25
Lukketid :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester