Uskarp tekst i windows xp på en fladskærm
Jeg har netop erhvervet mig en Acer AL732 fladskærm, men sagen er bare den, at jeg synes at især teksten i windows xp står en anelse uskarpt. Det ser ud som om der er en grå skygge omkring bogstaverne i teksten - lidt svært at forklare - men det ser ud som om at der går en grå streg, venstre for og parallelt med den sorte streg der tegner bogstavet.Muligvis gælder dette ikke kun tekst, men grafikken generelt, det er svært at se, ud over at det hele bare er lidt uskarpt.
Skærmen er bygget til at køre i en opløsning på 1280*1024 med en refresh rate på 60, det er også denne indstilling jeg anvender, så det skulle være i orden.
Hvad kan denne fejl skyldes ?
Jeg har en bærbar pc der kører windows xp uden problemer og står helt knivskarpt, således er det tydeligt, at der er noget galt med tekstens skarphed på fladskærmen.
