Asus P4G8X Deluxe, problemer med Bios, boot, memory etc
Hej,Inden jeg sender varene tilbage til leverandøren vil jeg gerne lige høre om der er nogen der kan hjælpe mig.
Mit setup er følgende:
Asus p4G8X Deluxe motherboard
P4 2,5GHz
2x256MB PC2700 DDR Ram, 1 klods på hver Memory kanal.
Asus Grafikkort
40 GB IBM HD ATA100
Problemet startede da min XP pludselig frøs. Da jeg genstartede maskinen sagde den at bus clock hastigheden var sat for højt. Jeg satte den ned til 120MHz (fra 133MHz) og så kørte det en smule. Dog var lyden pludselig væk. Der var ikke nogen audio devices at finde i XP.
Hvis jeg satte hastigheden op til 133MHz igen og bootede maskinen starter XP op og lige når man har logget ind så blue screener maskinen med en af de fejl som er beskrevet her: http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;271955
Jeg prøvede at sætte en ny HD i og reinstallere XP. Samme blue screen fejl som beskrevet foroven.
Kan det virkelig være RAM der er gået? I så fald er det begge? Der står i MB manualen at det skal være PC2100 DDR RAM, men jeg anvender PC2700 RAM. Kan det være årsag til fejlene? Jeg har set på Asus hjemmeside at man godt kan køre PC2700, men at det vil opføre sig som PC2100, men alligevel.
Jeg vil være kisteglad hvis der er en venlig sjæl herinde som kan hjælpe mig.
På forhånd tak.
Mvh
Nikolaj
