forbindelse ml. parahub og printer volder problemer!
jeg sidder med et kæmpeproblem! jeg har 2 computere forbundet til samme printer (HP Officejet T65) via en parahub AF-142. Den ene computer er en bærbar og den anden min Hjemme PC. Problemerne opstår når jeg vil forbinde hjemme PC'en til printeren. Windows finder fint nok printeren (dvs. der er forbindelse) og installerer efterfølgende software samt driver. Så snart installationen er fuldført popper der imidlertidigt en advarselsskærm op der meddeler at der er "communications error" mellem PC'en og printeren! I nederste højre hjørne er der samtidigt et printer ikon med et rødt "advarselsskilt" henover!!Hvis jeg forsøger at printe et dokument stiller det sig blot i kø uden at "gå igennem" til printeren.
MEN, hvis jeg installerer en driver til en anden HP model, eksempelvis R65 modellen, så printer den uden problemer siderne ud!
Det virker som om at den officielle WinXP driver til Officejet T65 ikke kan kommunikere igennem min parahub, hvorimod alle andre drivere (tilhørende helt andre modeller) virker fint!
Er der nogen derude der har forslag til hvordan jeg får min PC til at kommunikere med printeren via min parahub?
P.S. kobler jeg printeren direkte til min PC virker den fint med den rigtige driver!
