HG - Samfundslære

www.studienet.dk

www.lektienet.dk

www.opgavecentralen.dk

*GG*

ja ok.. næsten alle indlæg så :)

Hehe...

Lad os antage, at det lykkes at sætte gang i samfundsøkonomien. Produktionen stiger (økonomisk vækst), og folk kommer i arbejde. Men stigende produktion betyder desværre ofte en stigene forurening. Desuden vil de mennesker, som kommer i arbejde, få råd til at købe flere varer. En del af disse varer vil være udenlandske, så importen vil stige. Det vil betyde flere valutaudgifter, hvilket er skidt for betalingsbalancen.

Lad os omvendt tage udgangspunkt i miljøet. For at begrænse forureningen, tvinger vi de forurenende virksomheder til at standse svineriet. De skal nu bruge penge på røgfiltre, spildevandsanlæg mv., og det øger deres omkostninger. De må derfor sætte prisen op på deres produkter. Men det betyder, at de ikke kan sælge deres varer til udlandet, da de nu er blevet for dyre. Eksporten falder, og vi tjener ikke så meget valuta, som vi plejer. Desuden skal der måske fyres nogle folk. Og så stiger arbejdsløsheden.

Du kan sagtens have stor økonomisk vækst uden at have høj inflation. Det kommer helt an på hvor god en regering/nationalbank er til at regulere det.
USA havde 10 år med vækst uden at have en høj inflation indtil omkring år 2000.
Tyskland er et andet skole eksempel. De havde kæmpe økonomisk vækst op gennem 90'erne. Deres valutapolitik er så herefter blevet grundstenen i EURO'en, hvor den desværre ikke har haft samme virkning.

uhh det er jo en fryd.. Jeg har prøvet at sætte noget sammen. Holder det lidt eller slet ikke? :D

Økonomiske mål

Denne opgave går ud på at redegøre for forskellige økonomiske mål. Herunder skal det overvejes, hvorledes de forskellige løsninger af disse mål er modstridende. Det skal altså diskuteres, hvorvidt ændringer i én faktor påvirker en anden. Desuden skal der argumenteres for, hvorfor regeringen ikke bare løser de økonomiske mål.

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i følgende tre økonomiske mål:
•    Stigning i produktion
•    Større hensyn til miljøet
•   

Lad os antage, at det lykkes at sætte gang i samfundsøkonomien. Produktionen stiger (økonomisk vækst), og folk kommer i arbejde. Men stigende produktion betyder desværre ofte en stigende forurening. Desuden vil de mennesker, som kommer i arbejde, få råd til at købe flere varer. En del af disse varer vil være udenlandske, så importen vil stige. Det vil betyde flere valutaudgifter, hvilket er skidt for betalingsbalancen.

Lad os omvendt tage udgangspunkt i miljøet. For at begrænse forureningen, tvinger vi de forurenende virksomheder til at standse svineriet. De skal nu bruge penge på røgfiltre, spildevandsanlæg mv., og det øger deres omkostninger. De må derfor sætte prisen op på deres produkter. Men det betyder, at de ikke kan sælge deres varer til udlandet, da de nu er blevet for dyre. Eksporten falder, og vi tjener ikke så meget valuta, som vi plejer. Desuden skal der måske fyres nogle folk. Og så stiger arbejdsløsheden.

Det kan dog lade sig gøre at have stor økonomisk vækst uden at have høj inflation. Det kommer helt an på hvor god en regering/nationalbank er til at regulere det.
USA havde 10 år med vækst uden at have en høj inflation indtil omkring år 2000.
Tyskland er et andet skoleeksempel. De havde kæmpe økonomisk vækst op gennem 90'erne. Deres valutapolitik er så herefter blevet grundstenen i EURO'en, hvor den desværre ikke har haft samme virkning.

Jeg har da ikke skrevet noget om inflation, har jeg? Derimod skrev jeg at købekraften blev større ved øget produktion.

zer0c00I>
Jeg synes også du skal skrive om stabile priser.

Økonomer bruger udtrykket ”inflation”, når de snakker om prisstigninger. De mener, det er uheldigt, hvis varerene stiger alt for voldsomt i pris fra år til år, og at det bedste ville være hvis priserne er nogenlunde stabile. Det er der flere årsager til. Stigene priser betyder bl.a. at man ikke kan købe så mange varer for sine opsparede penge. Samtidig giver det usikkerhed hos virksomhederne og husholdningerne, når folk ikke rigtig ved hvad varerene vil koste i fremtiden. Endelig betyder stigene priser, at vore eksportvarer bliver dyrere, så udlandet holder op med at købe dem. Det går ud over valutaindtjeningen. I øjeblikket stiger priserne i Danmark ca. 2-3 pct. hvert år. Det er faktisk ikke ret meget. Så målet om stabile priser er faktisk opfyldt.

Du kan også medtage en klassiker:

Tyskland var i starten af 1920’erne ramt af en meget høj inflation. Priserne steg med flere hundrede procent om ugen, og seddelpressen måtte hele tiden trykke nye sedler med stadig større beløb angivet på sedlerne. Mange mennesker endte i fattigdom fordi deres opsparing pludselig var intet værd.

ej hvor nice man :)
1000 tak

Lige på falderebet, ved du noget om det økonomiske kredsløb? Hvordan forbindelsen er sektorerne imellem..

Smider gerne lidt flere point i puljen..

Ja, men det er nemmere at tegne og så forklare det udfra det. Der er fire sektorer: Husholdninger, Offentlig sektor, Virksomheder og Udland.

Husholdningerne er kendetegnet ved, at de stiller arbejdskraft til rådighed for virksomhederne. For dette modtager de en indkomst. En del af indkomsten går til skat, mens resten går til forbrug eller opsparing.

Udenlandske firmaer levere færdigvarer til de danske forbrugere. De leverer også maskiner og råvarer til de danske virksomheder. Betalingerne for disse varer – importudgifter – ryger ud af den danske samfundsøkonomi. Til gengæld tjener vi noget valuta – eksportindtægter – for de varer, vi sælger til udlandet.

Virksomhederne producere varer som de enten sælger til husholdningerne, udlandet eller sig selv.  De varer de sælger til husholdningerne, kalder man for forbrugsvarer. Varesalg til udlandet kalder man som bekendt for eksport. Men virksomhederne producere også varer, som de sælger til hinanden. Det kan væremaskiner, bygninger, kontorudstyr mv. Denne type varer betegner man investeringsvarer.

Næsten alle de nævnte sektorer  betaler skat til staten (Den offentlige sektor). Skatterne bruges bl.a. til at aflønne offentlige ansatte. De bruges også til at udbetale penge til arbejdsløse, pensionister mv. Disse penge kalder man overførsler.

Kunne du bruge det?

Undskyld ventetiden.. Ja det var perfekt :) mange tak..