Avatar billede magger Juniormester
03. december 2003 - 14:17 Der er 20 kommentarer og
1 løsning

Hvad tager man i timen?

Hej!
Jeg skal lave et ret enkelt website med 4-5 undersider, enkel grafik, ingen "rigtig" programmering (kun html) og generelt ingen fancy ting.
Jeg starter helt fra bunden med at bestemme sidestruktur (det er selvfølgelig ikke så svært, når der kun er 4-5 undersider), navigation, design osv, hvorefter jeg skal i gagn med selve html-delen. Jeg skal ikke stå for selve indholdet og teksterne på sitet.
Hvor lang tid tager sådan en opgave, og hvad koster det? Altså, hvor meget kan jeg tage for en opgave af denne størrelse? Jeg laver det ganske privat og det er for en god ven "af familien", så jeg skal ikke tage "konsulentpriser". Mit eget bud er ca. 20 timer til en 150 i timen - lyder det helt ved siden af? Jeg er rimelig skrap til html-delen og resten er ikke så stort et arbejde (tror jeg)
Pft :o)
/magger
Avatar billede rangerbs Nybegynder
03. december 2003 - 14:21 #1
4-5 undersider + enkel grafik + en ven af familien - programmering - opsætning af indhold = Ja, jeg ville sige en middag/flaske vin eller noget deromkring for det hele :D

mvh Ranger
Avatar billede daxthevaks Nybegynder
03. december 2003 - 14:41 #2
Jeg er helt enig med rangerbs..
Avatar billede ldanielsen Nybegynder
03. december 2003 - 14:47 #3
Jeg ville regne med 10 timer, og hvis det ikke var en ven ville jeg tage 250, så jeg vil mene at 10 x 150 er fair. Men måske tager det 20 t?
Avatar billede triple-x Nybegynder
03. december 2003 - 14:48 #4
det burde ihvertfald ikke tage 20 timer, hvis du gerne vil ha lidt ud af det så vil jeg sige en 500 lap og så måske den middag som RangerBS nævner
Avatar billede magger Juniormester
03. december 2003 - 15:13 #5
Hey,
Jeg er faktisk enig med jer - en "almindelig" løn er for meget af det gode, så prisen bliver et par flasker rødvin, og så må de selv se, hvilke flasker de vælger ;-)
/magger
Avatar billede triple-x Nybegynder
03. december 2003 - 15:14 #6
God ide, så bliver man også endnu bedre venner med dem :P
Avatar billede docks Nybegynder
03. december 2003 - 15:16 #7
Jeg vil sige at en timepris er ok, men i sådan et tilfælde som denne skulle i blive enig om en fast pris. Nu ved jeg jo ikke hvor meget vægt du vil lægge på designet, men jeg ville have taget 2-3000 kr for sådan en opgave.

Men igen det er svært at sige da jeg ikke har dine sko på og ikke kender omstændighederne eller dine evener. For næsten alle kan jo lave en HTML side idag, men det er ikke alle der kan lave et stykke kvalitetsarbejde - og jeg ved ikke hvilken grøft du ligger i ...
Avatar billede triple-x Nybegynder
03. december 2003 - 15:18 #8
Docks - ville du også forlange den pris hvis en ven skulle ha lavet noget?
Avatar billede docks Nybegynder
03. december 2003 - 15:39 #9
Det er også det jeg skriver. At det selvfølgelig afhænger af omstændighederne, men ja det ville jeg. 2-3000 kr er jo VILDT billigt for en hjemmeside.

Jeg ved godt at "naboens knægt" sagtens kan lave det for det halve og endda mindre, men jeg kan med sikkerhed sige at der vil være en vis kvalitets forskel på de 2 produkter. En ting er at kunne programmere, men jeg vil næsten våge at påstå at designet er det vigtigste. Det er det første brugeren ser. De tænke ikke "lækker programmering der". De tænker på lækre farver, billeder og brugervenlighed og disse ting blive ofte overset af programmører.

Kort sagt - under normale omstændigheder - JA så ville jeg tage det for at lave siden til en ven. Hvis det ikke var en ven ville jeg da klart tage mere.
Avatar billede ldanielsen Nybegynder
03. december 2003 - 15:40 #10
Hvis det jeg laver er highend webdesign, så vil jeg tage 350 i timen, selv fra venner.

Fordi jeg bruger 40+ timer om ugen på det samme på jobbet, så skal jeg fanme have noget for det i min fritid, ellers vil jeg hellere gå i aftenskole eller sove foran fjerneren.

Og jeg kan ikke være bekendt overfor min branche og mine kolleger at underbyde markedet på den måde.

Men hvis jeg ikke behøver at gøre mig umage, eller hvis jeg bare ikke er særlig dygtig (endnu), hvis det blot skal virke, og det ellers er hyggeligt, så vil jeg gerne gå ned i 150 kr
Avatar billede triple-x Nybegynder
03. december 2003 - 15:45 #11
Til docks og Ldanielsen - for det første, er jeg ret sikker på han ikke er professionel, da han så ikke ville spørge om hvad man tager for sådan en opgave, det ved man bare.

For det andet siger du rigtig nok der er en stor forskel, og ja vil give dig helt ret, arbejder selv i den branche, dog føler jeg mig ikke truet af naboes knægt da han laver et måske godt stykke arbejde. Og som sagtens kan bruges til en personlig side eller lign. Men når man først er oppe og skal lave en side som vil ha mange besøgende, går firmaet som regel også til et firma som har den fornødne viden til at frembringe det budskab firmaet vil ud med.

Synes helt klart han kun skal tage en flaske vin for opgaven, hvis han kun har leget lidt med html og design, det er en hel anden sag hvis han har en uddannelse eller han er utrolig dygtig hvad han laver
Avatar billede ldanielsen Nybegynder
03. december 2003 - 15:46 #12
enig
Avatar billede magger Juniormester
03. december 2003 - 16:36 #13
Hmm, nu bliver jeg lige nødt til at kommentere igen, for det er interessante synspunkter, der kommer frem. Jeg er uddannet i branchen (it-højskolen) og burde derfor tage op til 350 i timen. Jeg arbejder ikke med webdesign til daglig, men har gjort det tidligere, og der er samtidig tale om en vennetjeneste, og derfor burde jeg kun "tage" et par flasker vin... svært dilemma! Når det er en vennetjeneste synes jeg også problemet bliver, at der kommer penge mellem venner, hvis jeg tager et beløb frem for en ting - og det er ikke fedt, synes jeg. Jo mere jeg tænker over det, jo mere synes jeg, at det lægger et alt for stort pres på, at tingene skal være 510% i orden og implicerer, at jeg efterfølgende kan komme til at skulle bruge tid på at rette til og fifle videre med det - og det har jeg ikke lyst til.
Sjovt at få jeres tanker på emnet (jeg havde ikke tænkt på mange af de ting I har skrevet mht. underbydelse, design osv).
Og så håber jeg da, at mine gode venner bliver tilfredse med kvaliteten på designet. Det er der det sjove arbejde ligger og det man kan bruge en uddannelse inden for branchen til, for jeg er enig med Docks i, at stort set alle kan lave en html-side, mens det kræver lidt mere at få design, layout, navigation osv. til at spille i takt!
/magger
Avatar billede docks Nybegynder
03. december 2003 - 16:49 #14
Idanielsen >> Meget vigtig pointe du kommer med der! Det er jo vores fritid vi laver det i. Det faktisk vores mest dyrebare tid. Hvis man nu skal bruge 20 timer op at lave en hjemmeside så ender det med at at man sider foran en computerskærm 24x7 for at få det lavet (da man nok også har et arbejde ved siden af).

Selvom det er en ven og hvis ens ven så gerne vil have det lavet af en så må vedkomne også betale det pris det koster os.

Men især når det gælder venner så er det MEGET svært at vurdere. For som der også bliver fremhævet - der skal jo ikke komme penge i mellem venskabet og dog ? Jeg er totalt dobbelt moralsk på det punkt. Så der kan nok ikke gives et endegyldigt svar andet end at man nok lige skal se situationen an og tilpasse sig derefter.

Jeg hader forresten folk der spørger om jeg ikke vil lave en hjemmeside for 1000 kr og at de så skal have alt mulig Database på og jeg ved ikke hvad!! SÆTTER MIT PIS I KOG!
Avatar billede dr-kermit Nybegynder
03. december 2003 - 17:06 #15
Kan kun være enig med IDANIELSEN, der er for mange der underbyder og udhuler branchen.

Kan så sige at jeg tager 500,- ex moms i timen.

Mvh Kenneth Nielsen
Avatar billede triple-x Nybegynder
03. december 2003 - 18:04 #16
okay, jeg havde slet ikke forstillet mig du var uddannet i denne branche og underskylder nogle af de ting jeg skrev, hvis du er uddannet synes jeg ikke du skal tænke på der kommer penge mellem venskaber, for hvis man skal lave alt gratis for sine venner, så kunne jeg ikke fortage mig andet.

Så 350 i timen vil jeg sige er okay, en normal løn ville nok ligge på f.eks. 500 som dr-kermit nævner. Mine venner kan få rabat men ikke gratis.

og jeps er nok også dobbeltmoralsk men tja :)
Avatar billede magger Juniormester
03. december 2003 - 18:12 #17
Heheh, nu er jeg fornærmet, triple-x! ;-) Nej, det er jeg egentlig ikke, for jeg er jo netop ikke prof, da jeg kun har arbejdet med webdesign som ganske almindelig lønslave og så har lavet et par hjemmesider til mig selv og min familie - og det har jo været ganske gratis. Så med hensyn til at prissætte webdesign er jeg ganske uerfaren, mens jeg for selve designets, informationsarkitekturens og navigationens vedkommende er ganske erfaren (og har en kandidatgrad inden for området - ooh!)
/magger
Avatar billede triple-x Nybegynder
03. december 2003 - 18:15 #18
Magger - helt iorden, jamn jeg ville finde en pris på det hvis han nu ikke var en ven, og så ville jeg sige til vennen, det jeg kan tilbyde dig er 20-30% rabat.
Avatar billede soerenm Nybegynder
04. februar 2004 - 12:04 #19
der skal også være sammenhæng mellem kvalitet og pris - så du kan nok ikke få mange bananer når du siger ..."resten er ikke så stort et arbejde (tror jeg)"...næh men så er der heller ikke mange coins i det for dig....så du kan få en plade marabou og en billet til biffen...
Avatar billede pepperfar Nybegynder
07. april 2004 - 20:14 #20
Prøv www.1000kr-design.dk, de gør det billigt, enkelt og simpelt design.
Avatar billede ldanielsen Nybegynder
10. april 2004 - 11:37 #21
pepperfar > vi reklamerer vist ikke her, gør vi?

Desuden, en side med to body-tags, placeret som vinden blæser, det er ikke ligefrem en god reklame
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester