1: Et godt råd er at starte med at læse reglerne, der står det meste beskrevet - også mht. eventuel betaling. Se mere på adressen
http://www.eksperten.dk/regler.phtml2: Jeg mener ikke folk ligefrem bliver 'sablet ned' herinde og synes da det er beklageligt, hvis du har haft den oplevelse. Der har ind i mellem været indlæg, som mere ligner bestillingslister: "Jeg skal have dét og dét og dét og jeg SKAL bruge det inden i aften. Jeg FORVENTER at det er super-top-professionelt, at det er den MEST tidskrævende og avancerede løsning jeg får og I skal være MEGET taknemmelige for overhovedet at få de 10 point jeg giver i dusør. KOM SÅ I GANG!"
Ovenstående er selvfølgelig sat på spidsen og er ikke møntet på dig, men jeg synes det viser min pointe og illustrerer de emner, der kan få folk til at reagere negativt herinde.
Det er ganske almindelige frivillige folk, der ikke får en krone for at hjælpe til på eksperten, som hjælper med at løse opgaverne for andre brugere. De fleste har overhovedet ikke nogen tilknytning til eksperten.dk, udover at de kigger spørgsmålene igennem og hjælper hvor de kan - sådan har jeg det selv. Jeg har også mit eget firma ved siden af, som jeg skal passe. Der sidder ikke et professionelt betalt panel, med fråde om munden og bare venter på at kunne kaste sig over den næste opgave.
Personligt synes jeg det er fantastisk at kunne henvende sig herinde og få hjælp til et problem (læg mærke til ordet 'hjælp') - jeg forventer ikke at nogen skal løse mine opgaver, men håber blot at kunne blive peget i den rigtige retning af nogen som har større kompetence indenfor det specifikke område, end jeg måtte have.
Det er et kildent område, når vi kommer ind på at folk gerne vil have løst kommercielle opgaver herinde, for point. Det har jeg det personligt svært med og holder mig væk fra de opgaver, som er af karakteren "Jeg vil have dét og dét lavet gratis herinde - og bagefter scorer jeg selv kassen på det." En sådan type opgave, vil jeg kun mene det er anstændigt at betale for at få lavet.
Ovenstående er udelukkende min egen personlige mening og repræsenterer ikke nødvendigvis den generelle holdning på eksperten.dk - jeg har ikke anden tilknytning til eksperten.dk end at jeg er bruger herinde - nøjagtigt lige som dig.