21. januar 2004 - 11:07Der er
10 kommentarer og 1 løsning
USB Printer "staller" i udskriftskøen.
Printerproblem gennem USB porten.
Jeg har en HP 659 tror jeg den hedder, en billig HP DeskJet som kun har USB stik. Printeren har virket fint på en ældre maskine, men nu er den installeret på en (også halvgammel) maskine med Win98.
Problemet er, at forbindelsen til printeren er meget ustabil, forstået på den måde, at visse job ”staller” i udskrivningskøen, dvs. går i stå. Jobbet figuerer som ”udskriver”, men der sker absolut ingen ting. Når jeg prøver at slette jobbet, får jeg en fejl: ”Spool32-error” og maskinen går mere eller mindre ned. Problemet forekommer især, hvis printeren er blevet tændt efter PCen er blevet tændt, men det optræder også nogle gange ”spontant”, dvs. umiddelbart efter at printeren lige har fungeret.
Andre gange virker printeren fint.
USB porten har virket fint til andre enheder, og der er ikke nogen problemer i enhedstyring. Jeg har forsøgt at geninstallere printer driveren og jeg har forsøgt at hente ny printer driver, men intet har virket.
Men for mig virker det nu som om det er en software fejl. F.eks. virker printeren som nævnt konsekvent slet ikke, hvis man tænder printeren efter PCen er startet op...
Vi kan også prøve helt af afinstallere printeren og driver (mere end du allerede har gjort), men jeg vil mene kablet er en stor fejlkilde.
For at slette alle driverinformationer, skal du først udskrive en testside fra driveren. Slet derefter printeren på normal vis (husk også at tage stikket ud af computeren). Genstart computeren. Slet de filer der står på testsiden Start regedit op og søg på "LaserJet". Slet alle de nøgler der relaterer til printeren. Genstart computeren igen. Installer driveren du har hentet på nettet. Sæt printeren til igen.
Det er langt om længe lykkedes at udskrive en test side. Men der står desværre slet ikke noget på den, kun et billede. Så jeg ved ikke hvilke filer jeg skal slette. Det hjalp heller ikke at skifte kabel.
Når printeren er gået død, hjælper det ikke noget at tage stikket ud og sætte det i igen.
Jeg erfarede, at der lå en hulens masse hp driverfiler mm. i blandt andet win/system folderen, som stammede fra en række forskellige driverversioner. Og det på trods af atalt burde være afinstalleret.
Så jeg besluttede i skyndingen (sikkert ikke særlig smart) at slette dem manuelt. Ja, jeg ved godt det ikke er særlig tilrådeligt. Dernæst ryddede jeg også grundigt op i registreringsdatabasen.
Computeren kører stadig, og det virker faktisk som om der er kommet mere liv i printeren. Den virkede i hvert fald fint umiddelbart efter den nævnte operation. Men den har som sagt før virket i perioder, så jeg tør ikke være sikker, men jeg krydser fingre.
Lad os håbe du ikke har fået slettet for meget - men det var jo faktisk det jeg ville have dig til.
Jeg har set for mange gange, at en forkert driverfil har ligget tilbage efter en tidligere installation, og har interfereret med en nyere driverpakke.
Så jeg tror såmænd ikke du får problemer, med mindre der er slettet for meget ;-)
Held og lykke med det...
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.