Avatar billede funkyloonie Nybegynder
05. marts 2004 - 11:08 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Epson LX-300+

Jeg overvejer at købe følgende matrixprinter http://www.epson.dk/products/printers/9pin/lx300p/ og har ikke den store forstand på printere. Meningen er at jeg skal printe nogle nogle sedler (mindre end A4) på printeren og vil høre om I ved om printeren vil give problemer med papirstørrelsen? Umiddelbart ser billedet af printeren ud til at man kan justere papirbakken.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. marts 2004 - 11:18 #1
Matrixprintere har ikke ændret sig meget de sidste 10-15 år, og kan allesammen mere eller mindre det samme.

Standardprinteren har både traktor (til papir med huller i kanterne - også kaldet liberello), og til "enkeltarks" fødning. Hvis du regner med at lægge 50 ark i ad gangen, kan du godt få problemer, for den er konstrueret til ét ark ad gangen. Flere ark ad gangen bør køre via en traktor, eller også skal du købe en arkføder som ekstraudstyr. Det er en holder man monterer oven på papirindtaget, der håndterer flere ark ad gangen.

Ydermere har en del matrixprintere det med ikke at gribe ordentligt i papiret, så du risikerer at trække det skævt. Her er traktoren suveræn til at forhindre skævvridning, og arkføderen også rimelig.

Konkurrenter på matrixmarkedet er i øvrigt OKI, der også har en stor serie gode matrixprintere, samt Lexmark der har nogle højhastigheds matrixprintere.

Så det hele afhænger også af - hvilken type print skal du skrive?
Er det ren tekst? (i så fald er fonten meget vigtig - den skal være indbygget i printeren hvis du vil have fuld hastighed).
Eller er der grafik eller truetype fonte? (så er en matrixprinter IKKE det rigtige valg).
Skal der være gennemslag?
Fra hvilken type system kommer data (Mainframe, unix, Mac, Windows)?

Så umiddelbart har du fat i den rette printer, forudsat:
Du skriver rent tekst
Du skriver ét ark ad gangen.
Avatar billede funkyloonie Nybegynder
05. marts 2004 - 11:26 #2
Det er ren og skær tekst, et ark ad gangen og der skal være gennemslag. Dataen kommer fra windows. Fonten er ikke vigtig.

Er det muligt at printe på ark mindre end A4?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. marts 2004 - 12:07 #3
Ja, sagtens.

Epsons skriver jo selv unde "tekniske specifikationer":

Endeløse baner
Bredde: 101,6 til 254 mm
Længde: 101,6 til 558,8 mm
Tykkelse: 0,065 til 0,39 mm
Vægt (enkeltark) fra 52 til 82 g/m², enkeltark gennemslag fra 40 til 58 g/m²

Enkeltark (ikke gennemslag) - manuel fødning
Bredde: 100 til 257 mm
Længde: Maks. 100 til 364 mm
Tykkelse: 0,065 til 0,14 mm
Vægt: 52 til 90 g/m²

Enkeltark (ikke gennemslag) fra arkføder
Bredde: 182 til 216 mm
Længde: 257 til 356 mm
Tykkelse: 0,07 til 0,14 mm
Vægt: 64 til 90 g/m²

Enkeltark (gennemslag)
Bredde: 100 til 257 mm
Længde: 100 til 364 mm
Tykkelse: 0,12 til 0,39 mm
Vægt (et ark gennemslag) 40 til 58 g/m²


Så ca. 10x10 cm. som det mindste format.

Fonten skal være en af følgende:
kladdefont: EPSON DRAFT

NLQ fonte: EPSON NLQ Roman, EPSON NLQ Sans Serif
stregkodefonte: EAN-13, EAN-8, Interleaved 2 af 5, UPC-A, UPC-E, Code 39, Code 128, POSTNET

Hvis du bruger truetype fonte eller andre fonte, som printeren ikke kender, vil det blive skrevet ud grafisk. Det er for det første meget meget langsomt, og for det andet ikke særlig pænt.

Men det er jo bare et spørgsmål om at vælge fonten i windows, i det program du skriver ud fra.
Avatar billede funkyloonie Nybegynder
05. marts 2004 - 12:11 #4
ok.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester