Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
29. marts 2004 - 13:15 Der er 43 kommentarer og
2 løsninger

Hjemmelavet PC interface - vil det virke

Jeg har lavet følgende PC interface, men er ikke sikker på om det vil virke, nogen der har forstand på det ?

http://dallerweb.dk/interface.JPG

Jeg ved ikke om latchen vil åbne signalerne for gennemgang, da den får triggersignalet samtidig med indgangsspændingerne...

Vil det virke, og hvis ikke, hvad skal da ændres ?
Avatar billede scb Praktikant
29. marts 2004 - 13:23 #1
Tja...
Du mangler formodstand på alle dine optokoblere.
Du mangler pull down modstande på udgangene af alle dine optokoblere.
og endelig så skal trigger signalet være (bare nogle få uS) forsinket, det er sansynligvis nok med en 1 nF kondensator til stel på trigger signalerne.
Og husk lige en 100 nF kondensator som afkobling af forsyningen, tæt på hver IC.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
29. marts 2004 - 16:56 #2
Ved hvilken spænding drives en optokobler ?
Avatar billede scb Praktikant
29. marts 2004 - 17:03 #3
Samme som en lysdiode, dvs ikke særlig kritisk, bare nogle få mA gennem lysdioden er nok.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
02. april 2004 - 11:39 #4
det er ikke nok med kondensatorer...

Kan jeg bruge 2 decodere (hvor den ene forsinkes) og de køres så i en AND ?

Problemet er at triggere fra sidste byte stadig er gyldig når 2. byte sendes... (200pps)
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
03. april 2004 - 21:29 #5
Jeg har opdateret tegningen http://dallerweb.dk/interface.JPG

..hvor store skal formodstandene være ved 5 v ?

og hvad er pull down modstande ?

100 nF kondensator som afkobling af forsyningen, tæt på hver IC. ???
Avatar billede coldplay Nybegynder
04. april 2004 - 14:30 #6
Indgangen på en optokobler skal forspændes med en passende modstand. Udgangen
på optokobleren skal virke som switch med en strømbegrænsende modstand mellem
forsyningspændingen og kollektor på optokoblerens udgang. Men strengt taget
behøver du ikke en optokobler her (jeg refererer til dit oprindelige diagram). Den er er mere berettiget i den anden ende, alt afhængig hvad der skal tilsluttes den anden D-sub konnektor.

P1 konnektoren har TTL niveau, mens HC573'eren er CMOS. Skal de spille sammen, så skal du bruge pull-up modstande. Pull-up modstandene kan spares, hvis man bruger en HCT573, der har TTL kompatibel indgange og CMOS kompatibel udgange.

Ud over det kræver dit diagram flere modifikationer.

Spørg løs :)
Avatar billede scb Praktikant
04. april 2004 - 17:21 #7
Coldplay:
Der behøves ingen strømbegrænsende modstand i udgangen på optokoblerne, hvad gavn skulle den dog gøre?
Men der skal bruges en reference til GND når optokobleren ikke er "tændt", derfor pull down modstande.
Det har ikke nogen betydning om P1 er TLL nivau når hele opstillingen bliver forsynet med 5 volt.
-SCB
Avatar billede coldplay Nybegynder
04. april 2004 - 22:23 #8
"Der behøves ingen strømbegrænsende modstand i udgangen på optokoblerne, hvad gavn skulle den dog gøre?"

Jo da. Når optokoblerens indgang er høj, så er spændingsfaldet mellem kollektor og emitter tæt på 0 volt, hvilket betyder maximal strøm gennem kollektormodstanden. Maximal strøm er her Icmax = U / Rc, hvor U er forsyningsspænding og Rc er kollektormodstand. Det er heldigvis op til konstruktøren selv at vælge Icmax. Ellers vælger spændingsforsyningen den - bare ikke så længe.

Når optokobler indgangen er lav, så er spændingsfaldet mellem kollektor og emitter tæt på forsyningsspændingen U. I digital sammenhæng har en analog swicth samme funktion som en inverter.

"Det har ikke nogen betydning om P1 er TLL nivau når hele opstillingen bliver forsynet med 5 volt."

Spændingsforsyningen har intet at gøre med om en indgangs/udgangs binære tilstand (0 eller 1) er baseret på TTL eller CMOS spændings niveauer.
Avatar billede coldplay Nybegynder
04. april 2004 - 22:35 #9
dallerweb.dk-->

Iøvrigt kan du spare din 4555 CMOS demultiplexer og erstatte den med 4 AND gates og noget inverterende logik - fortæller dig gerne hvordan :)
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
10. april 2004 - 20:15 #10
Hvad skal ændres som jeg har sat det op nu?

Og som jeg ser det så er det dyrere med flere AND-gates og inverteringskredse frem for demultiplexere?

Det essentielle bliver hvor billigt det kan laves :)
Avatar billede coldplay Nybegynder
11. april 2004 - 11:59 #11
Vender tilbage snarest :)
Avatar billede coldplay Nybegynder
12. april 2004 - 11:34 #12
Som jeg forstår dig, så er din umiddelbare bekymring om en latch når at lukke for sine indgange inden de næste 6 bit data sendes til en anden latch.

For at styre tilgang af data og låsning af indgange inden tilgang af nye data til næste lacth, kræves noget flowkontrol, som kan tænkes realiseret ved brug af en kontrol pin og en status pin på parallel porten (P1 konnektoren i dit diagram):

Kontrol pin C0 (pin 1) som output og status pin S3 (pin 15) som input.

Mit forslag til et design, som styrer alle 4 latches i forhold til ovennævnte beskrivelse er som følger:

4555 demultiplexerens Enable (E) indgang kobles til udgangen på en 74HC14 inverter, mens indgangen på inverteren kobles til kontrol pin C0.

Demultiplexerens A0 og A1 indgange kobles, som dit diagram viser, til D6 og D7 på P1.

Demultiplexerens Q0 og Q1 kobles til en OR gate.

Demultiplexerens Q2 og Q3 kobles til en anden OR gate.

Begge udgange på disse OR gates kobles til endnu en OR gate, så der i alt bruges tre OR gates.

Udgangen på den sidste af disse tre OR gates kobles til indgangen på en af to 74HC14 invertere, som er koblet i serie. Udgangen på den sidste inverter i denne seriekobling, kobles til status pin S3.

Udgangene Q0, Q1, Q2 og Q3 kobles til hver deres latch.

Prøv at tyg lidt på dette forslag :)
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
13. april 2004 - 19:08 #13
ja det sjove er at jeg pludselig fandt ud af hvordan man håndterer controlpins, så hvad siger i til www.dallerweb.dk/interface.GIF ???

Hvor store formodstande på optok ?
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
20. april 2004 - 17:27 #14
Vil det nye interface virke i praksis, eller ?
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 08:04 #15
Det ser jo meget rigtigt ud, husk at placere en afkoblingskondensator fra Vcc til Gnd tæt på hver IC.
Og så er der lige det at  ben 1, 11, 14 og 17 er inverteret, hvilket vil sige at signalet er aktivt lavt, så din indgang på ben 11 skal trækkes til GND i stedet for til +5V. De ben du bruger som udgange kan du jo bare vende i din software.

Formodstande til optokoblere er ikke særlig krittisk omkring 1 kohm hvis det er 5 volt du aktiverer dem med.

http://www.beyondlogic.org/spp/parallel.htm#2
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 12:41 #16
afkoblingskondensator? hvad gavner det?

Vi har pt. et problem med at en af latchene ikke er funktionelle (transperante)

Vi har fremstillet 2 print hvor det ikke er den samme latch der er noget galt med, så vi er lidt på bar bund her...
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 12:49 #17
Ja hvad gavner det... Uha, det kan være altafgørende for om opstillingen virker.
Uden afkobling, tæt ved hver kreds, er der stor fare for at du får en ustabil opstilling.
Når kredsene skifter fra 0 til 1 og omvendt, bruges der strøm, det giver "spikes" på forsyningsspændingen, alt efter hvor lange printbanerne er.
Elektrisk støj udefra får også betydning hvis der ikke er afkoblet.

Så lav ALDRIG et print uden at have en 100 nF over Vcc og GND tæt ved hver kreds.
De kan sagtens monteres bag på printet, fra ben 20 og til ben 10 på hver IC.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 13:11 #18
1 mikro er vel fint til 4 latches ?
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 13:17 #19
Nej, hvis der bare der er få cm mellem dem, hjælper det ikke meget.
Det er ikke så meget et spørgsmål om værdien, på afkoblingen, mere at der sidder 1 stk tæt på hver IC.
-SCB
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 13:18 #20
Det er simpelthen et af de 10 bud som elektronik udvikler, ALTID en afkobling ved hver kreds.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 16:31 #21
Det er hermed sat på, og det virker...

Har du iøvrigt et forslag til den billigste løsning til at forsyne en latch og dermed 8 TRIACS på base med 5V fra et 230V lysnet... jeg har jo ikke brug for mere end nogle få mA, så kan en trafo undgåes ?
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 16:40 #22
Hjalp afkoblingerne på jeres problem?

Du skal jo huske at 230 volt altid skal være galvanisk adskilt fra din elektronik.

Man kan få triac´s med indbygget optokoblere og så kan du direkte styre dem med 5 volt.

Men hvis det er en alm. triac skal du have en optokobler imellem.
-SCB
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 16:44 #23
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 17:01 #24
ja afkoblingerne hjalp... tak for tippet...

Hvilke TRIAC's er med indbyggede opto?

Jeg formulerede mig sikkert uklart i sidste kommentar, men det jeg hentydede til var hvordan man nemmest fremstillede 5V til elektronikken fra 230V, altså uden at bruge en trafo, eller er det det billigste?
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 17:05 #25
BT136 - Peak gate voltage - 5V

Er ovenstående så med optokobler?
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 17:07 #26
En triac med indbygget opto hedder mange gange et solid-state relæ.

Du må ikke forsyne din opstilling med spænding fra lysnettet uden at der er en trafo imellem, ellers risikerer du at folk dør hvis de rører, f.eks den PC som styrer din opstilling.
Så en alm. 230/6-10 volt trafo, brokobling, elektrolyt, og en 5 volts regulering (med afkobling) er nok, og husk lige en sikring.
-SCB
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 17:09 #27
Nej men MOC3011 er en speciel opto beregnet til styring af en triac.
Den overholder sikkert en hel masse standarder mht sikkerhedsafstande og spændinger.
-SCB
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 17:18 #28
Du kan også bruge en billig netadapter fra f.eks Harald Nyborg eller T.Hansen så er du fri for at rode med 230 V.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 17:26 #29
Så jeg kan ikke blot bruge de 4N25'ere jeg har liggende?

Og i sidste ende er det vel billigst med et solid-state relæ, frem for en lappeløsning med både opto og TRIAC?

Det jeg i bund og grund søger efter, er den billigste måde (samtidig sikker måde) at tænde og slukke for 230V via en latch (lovmæssigt korrekt osv...)

tilsvarende alm. relæer er dyrere, og ikke så langtidsholdbare?
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 17:36 #30
jeg fandt nogle solid-state relæer, der koster 50 kr... kan det virkelig ikke gøres billigere....

En 4N25'er med en BT136'er efter koster jo ikke andet end 5-10 kr...
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 18:15 #31
En 4N25 har ikke den rigtige sikkerhedsafstand mellem benene.
Så der er nok ikke så meget at gøre hvis det skal være lovligt.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 18:38 #32
Jeg skal meget gerne kunne fremstille en løsning hvor man kan styre seks 230V linier for under 100 kr...

Kan du evt. henvise til nogle solid-state relæer der ikke er så dyre?

Og er det under alle omstændigheder ikke billigere at bruge alm. relæer?
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 18:44 #33
og ultamativt, hvad koster en MOC3011? da denne kan bruges sammen med alle TRIACs? (i mit tilfælde BT136 og TIC206D)
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 19:09 #34
og jeg går ud fra en MOC3021 også kan anvendes?
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 19:10 #35
En godkendt 230 volt relæ til 5 ampere kan vel fåes til 20-30 kr pr. stk, og så er det mekanisk, dvs det holder ikke evigt, hvor et solid-state relæ er elektronisk, jeg vil tro at det solid-state relæ du ved 1 stk skal give 50 kr for, koster 20 kr pr. stk ved 100 stk.
-SCB
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 19:14 #36
Jeg har lige kigget på databladet, du skal endelig bruge en MOC3021 da denne er beregnet til max 400 volt.
En MOC3011 er kun beregnet til 250 volt, og det er for lidt til den Danske lysnet.
Diagrammet hvor MOC3011 er nok beregnet til USA hvor der er 110 v.
-SCB
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 19:17 #37
Prisen på MOC3021 hos Brink er 16 kr, hvis du køber 100 stk er prisen sikkert det halve.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 19:19 #38
en MOC2031 og en TIC206D koster tilsammen 10kr... der er jo billigt, og lovligt?
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 19:21 #39
Det er sjovt der ikke er nogen der handler ved min onkel her på eksperten...

MOC3021 - 6,30

www.elektronik-lavpris.dk
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 19:22 #40
og TIC206D - 6,90

altså 13,20 ialt... hvis løsningen holder...
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 19:27 #41
Komponenterne er Ok til 230 volt, det du så skal overholde er afstand til andre printbaner, bredden af printbanerne og måske ofre en sikring i holder for hver 230 v linie, samt en godkendt tilslutningsklemme.

Jeg handler nu ikke hos Brink, men hos www.cypax.dk når jeg skal bruge over 100 stk af hver komponent.

-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 19:53 #42
Har du en specialaftale med dem, og handler du ofte i store mængder?
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 20:01 #43
og hvad er en tilslutningsklemme?
Avatar billede scb Praktikant
27. april 2004 - 21:11 #44
Ingen special aftale, og ja, i perioder når der skal produceres print, er det forholdsvis store stk antal.

På en eller anden måde forbinder du 230 volt til dit print, hvis det er med skrue terminaler, skal disse også være godkendte til 230 v og den strøm der max kan løbe.
Hvis ledningen er loddet direkte i printet er det også ok.
-SCB
Avatar billede dallerweb.dk Nybegynder
27. april 2004 - 22:44 #45
Jeg siger igen TUSIND tak for hjælpen, du har virkelig været behjælpelig...

Hvis du har lidt mere tid, kan jeg så få dig til at svare på:

http://www.eksperten.dk/spm/494205

Det burde være forholdsvist simpelt, men jeg kan ikke finde oplysningen nogen steder...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester