X viklinger og Y viklinger = Z VA ?

ja, det gør der, men det afhænger af hvilken kerne du bruger, Ferrit eller lameller.

Det er en år siden jeg selv viklede mine trafoer, desværre har jeg ikke formlen mere, men den burde du kunne støve op på nettet, evt. hos en radioamatør.
jeg finder lige en link til dig.

http://www.webx.dk/index.htm som en begyndelse

Måske kan jeg hjælpe dig lidt på vej. Jeg har for efterhånden længe siden viklet transformere selv, og da måtte jeg forsøge at skaffe viden om emnet. Men det er som sagt længe siden, og der sker jo udvikling også på det område. Jeg har kun viklet på 'lamel-kerner' - (ikke ferrit ).
Nogle af de oplysninger ( tommelfingerregler )jeg har fået fat på, og som altså gælder for nettransformere ( 50 Hz ):
( for tonetransformere gælder andre regler)
En transformers mulige effekt ( W / VA ) er ca. kvadratet på kernetværsnit i kvadrat-cm.
Antal vindinger pr. volt er ca. 40 divideret med kernetværsnit(kv.-cm)
For at kompensere for modstanden i tråden mindskes primær med ca. 5%, og sekundær øges med 5%.
Tallet 40 skulle gælde for jern af 'alm. kvalitet' - og sådan at man ikke kører jernet i mætning. Man kan 'stramme'  ved at bruge et tal mindre end 40, - og naturligvis især hvis det er 'godt jern'.
Det påstås at kendere er i stand til at vurdere jernkvalitet ved at bøje en lamel og lytte til den knitrende lyd, det frembringer.
Til intermitterende drift anbefales ca. 3 A pr. kv.-mm trådtværsnit.

Til intermitterende drift anbefales MAX. ca. 3 A pr. kv.-mm trådtværsnit

Det ser ud til at passe meget godt.

Nu øøøh... Jeg har jo kun testet stadset i et testmiljø og ikke i et netstik. Vil det ikke få sikringerne til at poppe her hjemme hvis jeg kyler spolen direkte i stikkontakten ?

Du er nok kommet sent i seng i aftes !
Jeg ved ikke hviket 'stads' og testmiljø, der er tale om. Men hvis du med 'spolen' mener primærspolen på en nettransformer, og den er på plads på kernen og i orden , så  burde sikringen ikke 'poppe' ved at du tilslutter til 230 Vac stikkontakt. Hvis trafoen er i orden, bruger den kun effekt til dækning af tab i kobber og jern, - men er den defekt/kortsluttet, springer sikringen måske øjeblikkeligt, - ved en 'mindre grov defekt' kan sikringen måske klare kortvarigt, men trafoen vil blive varm.
( Et lille - måske 'surt opstød' :  der forekommer jo efterhånden et væld af tranformere til 'dit&dat', og fabrikanterne har vist fundet ud af at 'presse citronen' ved at spare på jern og kobber. På den måde kan de mindske vægt og rumfang ( og produktions-UDGIFTER ) med det resultat at forbrugerne får tranformere med for stort tomgangsforbrug / varmeudvikling.
Desværre er det vel ikke nogen helt ukendt strategi ? )
Vh. Richard

richardjensen> det er nok forklaringen på at de kan sælge disse loftlamper med halogen så billigt, her må trafoen jo ikke være for stor.

Ok, jeg kan bare huske hvad der skete da en af mine venner kylede en spole i 230vac stikket i folkeskolen for 12 år siden - men jeg kan ikke huske om det bare var en spole eller om det var en komplet trafo. :)

Hvad mener du i øvrigt med sent i seng? Solen var ikke engang stået op endnu. ;o)

lemon> det har nok været en spole uden kerne, så vil vekselstrømsimpedancen være alt for lille og propperne vil springe.

Transformere til halogenlamper og en masse andre formål, - JA .
Angående halogenlamper: Vær opmærksom på at hvis 1 lampe i de billige springer, bevirker det at spændingen stiger grundet den mindre belastning på trafoen, og de resterende lamper 'får for meget' og altså lettere springer.
De dyrere modeller er som regel med en såkaldt elektronisk tranformer, hvilket betyder der reguleres for en sprunget lamper så resten ikke 'overfodres'.
(ang. sengetid: jeg kender situationen !  - -  men hvis solen var stået op var du jo på en måde kommet tidligt i seng !  :-)
Vh. Richard

retaxes=> tænker du på de små halogenlamper til 230 V ?
Dem er jeg ikke helt klar over indretningen af.
For en del tid siden mener jeg at have set, at de indeholder et print med en del komponenter, ( bl. a. en seriekondensator ) - men jeg husker ikke, om der var en transformer.
Vh. Richard

correction ! :
tranformer, læs tranSformer.
sprunget lampeR læs lampe !
sorry :-(

richard> Vi købte en loftlampe i Bilka for nogle år siden, så vidt jeg husker var det 20 W. Halogen.
Uheldigvis sad der en gammeldags køkken lysstofrør på samme kontakt, hvilket bevirkede at trafoen i Bilka lampen brændte over, sikkert pga. en overspænding da lysstofrøret blev tændt samtidig.
Vi fik en ny, den røg også, så blev lysstofrøret taget fra og i en elektronik forretning i København købte jeg en elektronisk transformer der lige netop kunne sidde på samme sted som den gamle trafo.
Den virker nu på tredie år, og ingen af halogenlamperne er sprunget endnu.

Jamen de' er da bår' dejle !  Tillykke.
Ok, - der kommer jo nogle ordentlige peaks på nettet, når et lysstofrør skal startes, det er jo drosselspolen, der reagerer mod pludselig at skulle være strømløs, så den forsøger, at 'slå hul' gennem det forvarmede gas i røret.
Vh Richard

Wow, det virker. Og bortset fra da min kat væltede askebægeret (med en tændt smøg) ned over sig selv, var der ikke noget der brændte af.

Jeg takker mange gange.

lad være med at sætte askebægeret fast på ryggen af katten, du risikerer blot at den kravler op i gardinerne.

En kat med trang til smøger er da vist noget nyt :-)
Vh. Richard

Jeg tror det var det knitrende slikpapir bag askebægeret som fangede kattens opmærksomhed.

Forresten - jeg har et multimeter, men er ikke sikker på hvordan jeg måler max mA output på min trafo. Nogen gode fif på det punkt?
- (Jeg skal vidst snart oprette et nyt ? så der kan komme nogle flere point i spil)

Står der noget om spænding og strøm på den trafo ?

Kun 18V, men det har jeg nu selv skrevet. Faktisk er det 18,x volt, men jeg kunne ikke få det til at passe præcist med viklingerne.

strømmen er bl.a. afhængig af hvor tyk tråden er.

Hvis du vil kende trafoens ydeevne, bliver du nok nødt til at måle dig frem, men det kræver noget måleudstyr, fx. AC-voltmeter & amp.-meter og passende effektmodstand(e). Mængden af jern bestemmer hvor meget effekt der max. kan omsættes, - fra primær til sekundær overføres energien jo ved en vekselvirkning mellem elekrticitet og magnetisme i jernet.
En lidt mere 'streng' formel for transformerberegning der sådan ud:
E=4,44*f*N*B*A , hvor
E er vekselspændingens eff.-værdi.
4,44 er formfaktor, som gælder for sinusform.
N er ´vindingstal
B er magnetisk induktion udtrykt i Weber pr. kvadratmeter
A er kerneareal i kvadratmeter
f er frekvensen i Hz
Ved gennemregning med denne formel kommer man til nogenlunde de tal, jeg opgav forleden.
Hvis man magnetiserer noget jern med et antal ampere/vindinger , altså man ganger vindingstal og ampere, - så vil der være en næsten relinet sammenhæng mellem amp/vind og magnetisme, indtil jernet nærmer sig mætning og kurven bøjer af mod vandret, og det betyder, at en stigende del af tilført energi tabes ( varme, spredning m.v.) For alm. transformerblik forventer man normalt ikke at kunne gå højere end til 1200 - 14000 gauss ( 1,2-1,4 tesla ) Du kan selv gå i gang med at omregne til W/m2  !!!

Nå, - jeg vil være fair, så du ikke får hovedpine,
- tesla svarer til W/m2

Jeg snuppede allerede to hovedpinepiller inden jeg nåede til 10. linje. Så i stedet for at sidde og rode med lommeregner og piller, kan jeg vel prøve med modstande og amp.meter. :)

Ret fornuftigt ! Og hvis du har AC-amp.-meter, vil jeg foreslå dig at starte med at måle tomgangsstrøm i primæren. - altså uden belastning på sek. Der bør kun være et et ganske lile forbrug, hvis trafoen er i orden. Er du i tvivl om, trafoen måske kan være 'kaput' - ( afsbrudt/ delvis kortsluttet / kortsluttet ) kan du starte med at have fx. en alm pære ( 25-100 W ) i serie, - det skåner sikringen - og modvirker også det 'grove' - med røg og ild ! ( og så kan du måske også spare lidt på pillerne ! )

ja, og behadl blikket nogenlunde varsomt, ridser her er nok til at der opstår et større tab i trafoen.

retaxes-> ja, netop. Jeg brugte på et tidspunkt kerner, hvor laklaget var usikker/ødelagt. Efter afrensning blev de lagt ud på aviser og sprøjtet med en eller anden lak/maling ?, - hvis man fornuftigt vælger at male kun en side, er det en fordel med farver i så man ikke så let overser og lægger 2 lameller sammen med de uisolerede sider.
Fabriks-isolering er jo ofte en slags oxydering, som kan være sart.

jeg brugte tit at brække en trafo, med omvikling for øje, og her kunne det undgås at der kom nogle ridser i, det klarede jeg den gang med Shellak.

retaxes-> Ja, shellak er et udmærket materiale til mange formål, men er vist efterhånden lidt svært at opdrive. Senest hvor jeg søgte noget ( i spåner ) havde jeg noget besvær med at finde det, - nogle steder fik jeg at vide, det ikke eksisterede mere !

http://www.alltheweb.com/search?cat=web&cs=utf8&q=shellak&rys=0&_sb_lang=pref

Tak for adr.: det tyder ikke på at shellak er helt 'uddøet'.
Jeg blev også opmærksom på noget, jeg aldrig har forestillet mig:

Insekter kan være søde - ingen tvivl om det. ... Shellak - et organisk harpiksagtigt sekret, der udskilles fra et skæl- formet insekt (fra Indien). Shellak bruges som overfladebehandlings- middel. ...

det var jeg ikke klar over, men så længe det kun er et sekret lider insektet nok ikke ;o)