Avatar billede mariaagertoft Nybegynder
24. oktober 2004 - 21:16 Der er 3 kommentarer

Programmør til udvikling af applikationer til mobiltelefoner

Jeg er en iværksætter, der er ved at oprette et firma, der udvikler og sælger applikationer til både mobiltelefoner og PCer. 
Specielt for disse applikationer er, at de bruges af en specifik kundegruppe, der ikke på nuværende tidspunkt har nogle elektroniske muligheder/værktøjer.

Her i opstartsfasen står jeg og mangler en erfaren Java programmør, der kan udvikle det første produkt, der udelukkende bruges på mobiltelefoner.

Opgaven går ud på følgende:

-    Endelig strukturering og modulering af applikationen
-    Fastsættelse af hvilken Java udviklingsplatform, der
        skal benyttes
-    Programmering af applikationen
-    Test og fejlretning

Betalingen er til forhandling, men som udgangspunkt kan jeg tilbyde en procentdel af salget efter produktet er lanceret Q1 2005.
På længere sigt åbner dette også mulighed for en lang række andre programmeringsopgaver og gerne fastansættelse, hvis du ønsker det.

Du har dokumenteret erfaring med udvikling af Java applikationer til mobiltelefoner og har arbejdet med flere af Java udviklingsplatformene.
Du har overblik, team spirit, arbejder struktureret og er vedholdende. Du er villig til at gøre en ekstra indsats når påkrævet, har pionerånd og forståelse for hvad der skal til, når man er med til at starte firma op.

Det er en forudsætning, at du bor i Københavnsområdet, da samarbejdet kræver, at vi sætter os sammen ugentligt.

Jeg har naturligvis fuld forståelse for, at du måske har et fuldtidsjob, og derfor kun kan være med i din fritid.

Føler du, at det er en opgave for dig, så send et par linjer om hvorfor jobbet skal være dit og med CV og anden relevant dokumentation vedhæftet til maria@agertoft.com.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon 60 68 26 10.

Med venlig hilsen,

Maria Agertoft
Avatar billede Slettet bruger
24. oktober 2004 - 21:32 #1
Hej Maria...

Jeg kan tydeligt se at du har brug for folk med Java kendskab, eller ligefrem ekspertise - og derfor har du valgt Java-kategorien. Det er måske en anelse fejlplaceret, du skulle måske ha' valgt job-kategorien istedet for?

Bare en ide, held og lykke med projektet. :-)
Avatar billede mariaagertoft Nybegynder
25. oktober 2004 - 10:47 #2
Hej corholio!

Tak for hintet :-) Er ved at få flyttet jobbeskrivelsen så den kommer over under opgaver/job, hvor den hører hjemme.

M.v.h. Maria
Avatar billede mariaagertoft Nybegynder
25. oktober 2004 - 13:47 #3
Lukker her, og flytter opgaven hen til opgaver/job.

Mvh. Maria
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Kurser inden for grundlæggende programmering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester