Hej igen. Problemet er nok, at du har fyldt for meget på eller fyldt på for hurtigt. Der kan så ske det, at blækket løber fra dyserne i en farve over i en anden og bliver "suget" op, og de bliver så blandet.
Prøv igen at suge lidt ud og print derefter en halv A4 side ud med den farve, som giver problemer. Det afhænger lidt af, hvor meget der er røget op i den forkerte dyse, måske skal du printe mere ud af den, før farven bliver ren igen.
Og du skal nok også prøve at rengøre dysefladerne forsigtigt med et stykke fugtig køkkenrulle, men vent med det, til du har printet ud som nævnt ovenfor.
Rød, næsten ok - en anelse mørk Blå skrives ud som lyserødt Gul, næsten ok, anelse grønligt Grøn skrives ud som lysebrun Lilla, ok Sort, ok :o) Orange, skrives ud som brunligt
Hvordan definerer du de farver, den skal udskrive?
Hvis du kan, så lav et nyt billede i et billedredigeringsprogram i A4 størrelse. I det billede laver du tre firkanter, en i rød, en i gul og en i blå. Lav dem i en størrelse, så de tilsammen fylder hele papiret. Print derefter siden ud. Hvis farverne stadig ikke er OK, så prøv en gang eller to til.
Jeg har lavet et ark hvor jeg skriver farve med størrelse 732 skrift i fed. Herefter definerer jeg de forskellige farver. Dvs. der hvor der står rød skrives med rødt osv.
Jeg tror den er helt galt med den gule. Har prøvet at holde kanylen op imod lyset, og det ser meget rødt ud.
derimod ser den blå mærkeligt nok ud til at være ok.
Den røde ser lidt lyserød ud.
Jeg har suget 5 ml op i hver kanyle fra bunden af patronen.
Måske kan der være sket det, at jeg er kommet til at bytte om på selve nålene til kanylerne. Den evt. overskydende farve kan på den måde være blevet blandet ned i patronerne. Er ikke sikker, men der er da en mulighed.
Hvis du har fået fyldt farve i en forkert beholder, er der nok ikke noget at gøre. Den gule farve kan faktisk godt se lidt rødlig ud i, den er ikke det, man forstår ved en rigtig gul. Før du giver op, skulle du dog prøve at skrive mere ud.
Så skriv nogle flere ark ud og nøjes med at bruge gul og rød.
Så har jeg prøvet at udskrive 3 hele A¤ firkanter med gul og rød. Den gule løb tør undervejs, men blev måske lidt gulere til sidst. Dog svært at vurdere da den løb tør.
Prøvede lige en spribe blå - der er knaldhamrende lyserød. Ingen slinger i valsen. Grøn kan den heller ikke finde ud af.
Når jeg kigger på mærkatet på patroner vises der 3 farver. Gul, blå og LYSERØD !!! Er det noget vi skal hænge os i ?
Jeg kan se, at der findes tre forskellige patroner til din printer, sort, farve og photo. Du er vel ikke kommet til at få farver til den forkerte. Hvis det er en photo, skal den sidde i sædet til den sorte patron. Men det er du sikkert klar over allerede.
Hvis det er en normal farvepatron, skulle der være tre beholdere til cyan, magenta og gul. Hvis man ikke passer på og får lokaliseret de rigtige huller til de rigtige farver, går det galt. Kan det være, du har fået fyldt farver i de forkerte huller?
En anden ting, som kan være sket, er at der er kommet overskydende blæk på kontaktpunkterne mellem printer og patron, og at den er tørret ind med dårlig forbindelse som resultat. Prøv at rense dem forsigtigt med et stykke fugtig køkkenrulle og så lad det tørre ca 15 minutter.
Patronen var tom, og det havde den været et godt stykke tid da jeg fyldte den op. Jeg vil prøve at rense som du siger.
Jeg ved ikke rigtigt hvad det er for en proces man er igennem når man sætter taper over kontakterne efter påfyldning, men kunne det måske være der der er gået noget galt. Det undrer mig meget at der ikke kommer en eneste blå dråbe ud når man printer. Kan den blå kontakt ævære slået fra?
På køkkenrulle kommer der både blå, gul og lyserød.
Jeg tror problemet er, at den har ligget tom for længe. Der sker så det, at rester af blækket tørrer ind og blokerer dyserne.
Du kan måske redde den ved at stille den med dyserne på et stykke våd køkkenrulle (der var køkkenrullen igen). Det kan måske opløse den indtørrede blæk.
Men prøv også at rengøre kontaktpunkterne.
Al tape i bunden af patronen (ved dyserne) skal fjernes, når patronen er blevet fyldt.
Først vil jeg lige sige, at jeg synes det er utroligt flot af dig at du vil hjælpe mig så meget med det her. Hvis det lykkedes skal du nok få dobbelt op i point.
Men med fare for at du vil kalde mig tingnem, så bliver jeg nød til at få dig til at præcisere det med kontaktpunkterne. Når jeg vender bunden i vejret på patronen er der en lille metalbånd hvorfra blækket kommer. metalbåndet er omgivet af en firkanten overflade.
Er det noget på selve printeren jeg skal rense - nej vel. Vi snakker kun patronen?
Den står nu på køkkenrullen, og alt i bunden af patronen fugtiggøres nu. så må vi se hvad der sker. medmindre du kommer med andre direktiver :o)
Patronen har elektrisk forbindelse til printeren gennem nogle punkter, sikkert lavet af kobber. Nu kender jeg ikke din patron, men kig efter kobber- eller guldfarvede punkter/forhøjninger på både printeren, hvor patronen sidder, og på patronen. Rens både på printer og patron, hvis du kan komme til det. Vatpinde er måske det bedste middel.
Jeg holder fingrens krydset for at det virker, men tvivler dog lidt.
Og husk til sidst at rense dyserne med printerens renseprogram. Kig evt. efter "vedligeholdelse" under Hjælp.
Det hjælper ikke. Kontakterne på patronen har jeg tørret af, og kontakterne på printeren fejler intet er jeg sikker på. De ser meget fine ud.
Efter patronen har stået på køkkenrullen, får jeg, hvis jeg trækker patronen henover papiret de fineste 3 streger i gul, lyseråd og blå. Det er ud helt som kan kan forvente.
Tidligere var der nogle vandrette streger på alt udskrift. Det er helt væk nu efter køkkenrullekuren.
Det må være et eller andet datamæssigt tror jeg. Forbindelsen burde være iorden nu, men patronene får ikke besked på at bruge den blå farve.
Jeg vil prøve og køre det med tape på kontakterne igennem igen - måske den så fatter at den blå tomer er til for at blive brugt.
Det virker ikke. Jeg laver en ny tråd og spørger specific på det med farverne.
Jeg har testet farve fra patronen med det i flaskerne, og alt er ok. De er heldigvis ikke blandet sammen. Problemet er kort og godt at den skriver med rød når den skal skrive blå.
Sådan er reglerne. Jeg følger din nye tråd og ser, hvad der sker. Efter vi har været alt dette igennem, ville jeg nok kigge på printerdriveren og dens indstillinger, se om der findes en nyere.
Held og lykke.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.