I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Gå i en stor bue udenom typografi, der ikke er standard. Skal du endelig bruge andre skrifter, bør du lave det i grafik (kun overskrifter). Downloadable fonts er en tuuuung teknologi, som MS af gode grunde ikke udvikler videre på :)
ole >> crap, men også det resultat jeg nåede ... vi skriver dog 2005, så håbede nogle ville finde på noget nyt. Der må da være nogle designere / grafikere der græmmer sig over de samme tre kedelige fonte.
Jamen, dem er der sandelig rigtig mange af - men en (god) font fylder nu engang ofte omkring 50-70K, som jo under alle omstændigheder skal 'ned gennem hullet' :)
Derudover er web-teknologierne jo katastrofale set fra et typografisk synspunkt. Når man bygger en ny font - hvilket let tager et par år, hvis den skal være god - bruger man f.eks. rigtig meget tid på det, man kalder knibepar. Bogstavspar, der skal have mindre/mere luft mellem sig, end den standard 'luft', fonten er bygget med (eksempelvis skal 'TA' have betydeligt mindre afstand mellem sig end 'TH' - endnu mindre afstand skal 'LT' have). En god font indeholder ofte 2-300 af den slags knibepar. Den slags (nødvendige) typografiske finesser, tager HTML overhovedet ikke hensyn til, hvorfor skriftbilledet altid bliver grimt i et HTML-dokument ... uanset, hvilken skrift du bruger. Der er med andre ord andre ting, der er langt mere presserende at få rettet end større udbud af skrifter.
Da Word i øvrigt i det store hele er en editerbar browser, lider dette program af de samme katastrofale, typografiske mangler. At Word er blevet standarden for erhvervs-korrespondance er et under, når man tænker på, at ingen med blot en anelse typografisk sans får fysisk ubehag ved at se et print fra et Word-dokument.
Meget kunne tyde på, det er mere eller mindre ligegyldigt, hvad man skriver med. De folk, der skal bruge siden er formodentlig typografi-blinde - som langt størstedelen af befolkningen er idag. Desværre har kun en forsvindende lille del af de, der idag 'designer' sider til WWW typografisk kunnen, der retfærdiggør deres 'udgydelser' - og dette synes at brede sig til nogen områder af TV-grafikken. Et rigtig godt eksempel er grafikken til speedway grandprix'erne, der øjensynligt er lavet af en 13-årig med en svagtseende førerhund - resultatet er nærmest hysterisk morsomt!
Typografi er et kunsthåndværk, der er på vej ud ... sorry to say :o|
*Meget* vigtig rettelse: "At Word er blevet standarden for erhvervs-korrespondance er et under, når man tænker på, at enhver med blot en anelse typografisk sans får fysisk ubehag ved at se et print fra et Word-dokument." ;o)
Efter at jeg fik opgraderet min hjemmeforbindelse til 100mbit fiber, har 50-70k nu ikke skræmt mig så meget. Fonten bliver cachet efter første gang alligevel. Selv med en 512/512 adsl som snart er mindste fællesnævner (langsommeste forbindelse her er 1.5mbit som er forsvindende sjælden efterhånden).
Men ja, typografi er en by i Rusland - derfor kan jeg godt have ambitioner om at få mine artikler til at tage sig pænt ud og ikke ligne alle andres *^_^* - endda også selvom resultatet er katastrofalt (hvilket det alligevel er med andre gængse fonte)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.