Misfarvning på ny Fladskærm fra GNR
Min kæreste fik for ikke så lang tid siden en fladskærm af mærket GNR (ved ikke hvilket modelnummer), og til at begynde med var skærmen meget mørk. Det blev dog løst ved at skrue samtlige faver op på 100% under skærmens indstillinger...Men for nogle uger siden blev skærmen helt rød, og den røde farve blev skruet næsten helt i bund for at man kunne se noget. Nu har det så ændret sig til at det er den grønne farve der driller.
Vi har prøvet at installere de nyeste drivere til skærmen, men Windows XP Pro vil ikke godkende skærmen som andet end "Standard P&P Skærm". De forskellige farveskemaer man kan installere til skærmen har heller ikke nogen effekt.
For at hun kan se noget på skærmen, udover grøn, har hun skruet den grønne ned på 20%, og de andre ligger på 100%. Man kan sagtens se noget på skærmen, men det er lidt mørkt, og alle billeder er helt grønne.
Det eneste jeg kan se, at der skulle være galt er:
1. Enten er skærmen defekt.
2. Skærmkablet er defekt.
3. Grafikkortet har taget skade.
Nogen der kan hjælpe med at få det løst, da jeg er løbet tør for ideer?
