Avatar billede kromudh Nybegynder
26. april 2005 - 12:02 Der er 3 kommentarer

Hvorfor købe netværks-printer?

Vi er ved at indrette et lille kontor med 4 arbejdspladser og 4 computere. Vi skal bruge en s/h-laser og måske også en farve. Mit spørgsmål er helt enkelt: hvorfor betale ekstra for printere med installeret netværkskort, når "almindelige" printere blot kan sættes til en maskine og så deles over netværket. Hvad er fordele / ulemper?

Mange tak!!!
Anders
Avatar billede lsskaarup Nybegynder
26. april 2005 - 12:11 #1
En fordel ved netværksprinter i forhold til en localprinter, er at hvis du skal printe ud på en localprinter, så skal computeren den er tilkoblet være startet, og du belaster nok også computeren som er tilkoblet lidt også.
Avatar billede jpvj Nybegynder
26. april 2005 - 12:19 #2
Køb klart en netværksprinter - de giver mindre administration og større flexibilitet.

Sæt den på netværket og installer den på en printerserver. Du kan så med loginscripts let installere printeren for alle brugere uden at bruge tid på det. (Jeg ved godt, at man også godt kan sætte en USB printer på en server og dele den)..

Hvis pengene er små, så overvej en Samsung. Du kan få en A4 farvelaser, PostScript med duplex og netværk for ca. kr. 4000,- :-)

Ulemperne er prisen. Samsung tager kun få hundrede kroner for en netværksmodel, men HP tager ca. 1200 eller mere.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
26. april 2005 - 16:19 #3
I mindre kontormiljøer printer du direkte til netprinteren, som de to ovenstående skriver. Det giver ikke mindre administration, men større flexibilitet.

Printer du til en lokalt delt printer, skal PC´en den er koblet på lege "printserver", hvilket dels går ud over ydelsen (specielt ved store printjobs), dels skal PC´en være tændt, når der skal printes.

I større installationer lader man en PC være "server" for alle netværksprintere, og alle "klienter" printer så gennem denne server (som om det var lokalprintere der var delt). Det giver i denne situation langt mindre administration, da man centralt på printserveren kan styre driveregenskaber og driveropdateringer.

I dit aktuelle tilfælde skal du have en printserverboks eller internt netværkskort til hver printer, så du ikke er afhængig af at en PC skal stå tændt hele tiden. Det gør også eventuel fejlfinding nemmere.
Hver klient printer så direkte til netværksprinteren, uden at gå gennem andre pc´ere.
Du kan så overveje, om du skal have intern eller ekstern printserver. Den interne gør det lettere at overvåge status på printeren og går sjældnere i fejl, men den eksterne fås som oftest billigere.

Hvis farveprinteren er en blækprinter, skal du huske at tjekke nøje, om printserveren og printeren kan arbejde sammen. Mange eksterne printservere og blækprintere taler nemlig ikke samme sprog. Her er yderligere et godt argument for at vælge en printer med intern printserver, selv om den måske er lidt dyrere.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester