Browser stopper efter en tids inaktivitet, men ikke messenger etc
Hej, jeg håber i kan hjælpe mig med mit internet. Problemet er som sagt at min browser, både Internet Explorer og Mozilla FireFox ikke virker hvis jeg ikke bruger dem i f.eks. 5-10 minutter (der står bare at den ikke kan finde side, ligesom hvis man ikke er tilkoblet internet). Men det er ikke internetforbindelsen da jeg stadig kan vare online på messenger.Det skete efter jeg formaterede min computer, og installerede windows med service pack 2, men det havde jeg også inden så det kan da ikke have noget med det at gøre kan det?
Jeg skal lige sige at jeg har trådløs internet, men der er også koblet en anden computer til modemet, som ikke er tilsluttet trådløst, og denne computer har ikke dette problem.
Håber der er nogle der kan hjælpe... på forhånd tak :-)
