Faste RAM-Addr i C
Jeg anvender Hitachi Embedded Workshop til udvikling af et H8/3687 program i C. Jeg bruger mere end 2KB RAM, og har problemer med at få compileren til at anvende det øverste RAM-område. Nederste RAM ligger fra 0xE800 til 0xEFFF (2K), og øverste område fra 0xF780 til 0xFFFF (2K).Tilsyneladende fortsætter linkeren ud over området 0xEFFF (0xF000......), og da dette område er udefineret virker programmet naturligvis ikke.
Kan jeg bruge en #pragma erklæring til at forhindre linkeren i at bruge dette område, ved at placere et "Dummy"-RAM område her?