Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.
Slettet bruger
26. august 2005 - 09:22#1
1. Du skal ned omkring højst 12 ms for at det er acceptabelt. Bemærk at nogle producenter "snyder" med målingerne og opgiver hastigheden på skift mellem grå kontraster, så reelt kan tallet være højere end oplyst.
2. Kontrast er populært sagt et utryk for hvor stor forskel der er mellem den lyseste og mørkeste præstation på skærmen. Dette tal bør være så højt som muligt. 700:1 er altså bedre end 500:1
3. Nogle hævder at der er synlig forskel men jeg kan ikke se nogen på min skærm, en Philips 190S. Men er der DVI er det vel at foretrække, også af hensyn til at det er fremtidens standard, hvor VGA jo er lige så gammel som PC-skærmen (næsten)
1. Du kan som udgangspunkt ikke bruge responstid til noget. Responstid angiver skift af farve mellem sort og hvid, ikke mellem vilkårlige farver og det siger altså ikke noget om hvordan skærmen rent faktisk er i brug. En skærm med responstid på 16 ms. kan godt være hurtigere end én på 8 ms. Som regel følges pris og kvalitet ad.
2. Igen er det rigtig nemt at sælge på tal som ser høje ud. Kontrasten angiver forholdet mellem lysstyrken på sorte og hvide pixels i højeste brightness-indstilling. Igen fortæller det ikke så meget for ingen mennesker kan holde ud at se på en skærm hvor der er skruet helt op for lyset. Tallet hænger altså mere sammen med hvor højt man kan skrue op for lyset på skærmen end hvor god kontrasten på den er når man bruger den.
3. Der er lidt forskel. Især siger man at de mørkeste farver bliver mere nøjagtige og at billedet opleves en anelse skarpere med DVI-tilslutning, men det er altså ingen katastrofe at bruge den analoge tilslutning. Hvis du bruger den analoge tilslutning bør du nok sørge for at skærmen også har en DVI-tilslutning til hvis/når du skifter til en hurtigere computer eller et nyt grafikkort. Hvis du kan bruge DVI-tilslutning skal du gøre det...
Læs meget gerne nogle anmeldelser (der er links til nogle på edbpriser.dk). Hvis du fortæller os hvad du vil give for skærmen og hvor stor den skal være, så er der sikkert nogle som har nogle gode bud på konkrete skærme.
togius: Ja og nej, for der er altid "snydt" med opdateringshastigheden. Det er altid hastigheden mellem sort og hvid. Hvad er lysstyrken på skærmen angivet til? Det er vi nødt til at vide for at fortælle dig om 500:1 lyder fornuftigt... Som udgangspunkt er det nu sjældent et problem at kontrasten er dårlig på fladskærme...
3. I øvrigt er der forskel fra mærke til mærke mht til DVI kontra analog.
Schwarz84 : I annoncerne er butikkerne jo ikke ligefrem særligt gode til at opgive alle de relevante oplysninger, kan man overhovedet gardere sig mod at ende med en skærm som umiddelbart ser fino ud, men når man kommer hjem og skal prøve den er den det ikke?
Jeg er efter en 17" eller alternativt19" fladskærm, og den skal som sagt kunne håndtere både netsurfing og spil (oftest 1st person shooters). Jeg ved godt at pris og kvalitet hænger sammen (Som regel ihvertfald), men jeg ville for så vidt godt holde mig på max. kr. 2000,00 for ikke at udhule min økonomi totalt.
torgius: Min eneste anke ved den skærm er at den ikke har en særlig god vinkel. Hvis man ser skærmen lidt ovenfra eller fra siden, så vil billedet være dårligt.
Hvis du køber en skærm i en butik skal du i hvert fald se den i brug. Det er nok den bedste måde at sikre sig at man får det man vil have. Der er på nogle dårlige skærme en slags dobbeltbillede så billedet gentages som en skygge en centimeter eller 2 ved siden af der hvor det skulle være på skærmen. Det er særligt tydeligt hvis du ser skærmbilledet lidt nedefra og det er noget du meget gerne vil undgå...
Den er såmænd god nok, jeg ville bare gør opmærksom på at mange skærme har en større vinkel. Til almindeligt arbejde foran skærmen betyder det ikke så meget, men hvis du skal se film på den sidder du ikke nødvendigvis ret foran den.
Jeg vil anbefale dig at gå ned i en butik og danne dig et indtryk af hvad betragtningsvinklen og de andre ting betyder for skærmen.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.