IT-Administrator søges snarest
Vi søger en initiativrig medarbejder med en IT-sikkerhedsmæssig baggrund og 2-4 års praktisk erfaring med IT-sikkerhedsadministration.Hvad skal du lave?
Stillingen som Sikkerhedsadministrator/administrator ønskes besat snarest med en medarbejder, der kan bestride følgende opgaver:
- Sikkerhedsadministration af Linux og Windows platforme
- Generelt administration af Linux/Windows platforme
- Alm. Kundesupport samt gerne godt kendskab til PHP/Mysql udvikling
- Forestå effektivisering af forretningsgange og systemer
- Udarbejdelse af forretningsgange og anden dokumentation
Hvordan er du selv?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende. Din forudsætning for at bestride stillingen er først og fremmest 2-4 års praktisk erfaring som sikkerhedsadministrator/administrator.
Yderligere kan du sige ja til de fleste af nedenstående forventninger til dig:
- Du har initiativ, gå på mod og gennemslagskraft og ser opgaver frem for problemer
- Det er naturligt for dig at yde professionel service over for vore kunder
- Du er vant til selvstændigt at deltage i projekter og ikke altid kigger på klokken
- Du har interesse for at lære nyt og udvikle dig
- Du arbejder systematisk og omhyggeligt med dine opgaver.
- Du evner at analysere komplekse problemstillinger, men samtidig kan være konkret og holde tingene på et operationelt niveau.
- Du er udadvendt, kan samarbejde og besidder engagement og godt humør
Arbejdstid mandag - fredag 9-17 i Glostrup.
Er du interesseret så send en mail med CV og løn ønsker til ps@acomma(dot)com
