Ny maskine
Jeg skal have købt mig en ny pc.Jeg har de sidste 2 år haft en Shuttle XPC, men vil nok ikke have sådan en igen, da udvidelsesmulighederne simpelthen er for små.
Men på den anden side er jeg heller ikke interesseret i et af de der enormt klodsede store kabinetter. Havde engang et Cheiftec Miditower kabinet og sådan en enorm/tung kasse skal jeg ikke have igen!
PC'en skal stå på mit skrivebord og der tager den bare for meget plads.
Hvordan ser det ud med desktopmodellerne? Kan der laves en hæderlig arbejdspc/spillepc ud af det (ikke nødvendigvist de nyeste spil den er "mindet" på - jeg spiller sjældent). Eller findes der andre kabinet-muligheder, som passer bedre til mit behov?
Har efterhånden fundet frem til følgende konfiguration, som dog er med et miditower kabinet. Det er jeg ikke helt vild med, men synes ikke jeg kan finde nogle bedre alternativer.
[ Konfiguration ]
CPU: AMD Athlon64 3500+ (Venice)
Bundkort: Abit KN8 Ultra (nForce4 Ultra)
Grafikkort: Asus Radeon X800XL 256MB GDDR3 (PCI-E)
Harddisk: Seagate 160GB SATA-II
Kabinet: CoolerMaster Centurion (Miditower)
Strømforsyning: Chill-Innovation CP-400P2 (400W)
Og så genbruger jeg mine 2x512MB Samsung PC3200 ram, dvd-drev og mit Audigy LS lydkort (med mindre det onboard lydkort er bedre?).
I alt ca. 6300 kroner, hvilket holder sig fint indenfor budgettet.
Nogle kommentarer/ændringsforslag til den?
Nogle der ved om det er dumt at købe et grafikkort, som ikke understøtter Shader Model 3.0 (hvilket X800XL ikke gør)?
