Avatar billede Slettet bruger
06. november 2005 - 22:58 Der er 32 kommentarer og
1 løsning

Mangler råd til opbygning i CSS

Jeg skal i gang med at lave et site på små 100 sider, som skal struktureres som på filen her:
http://www.fdp.dk/01.gif

Jeg har to spørgsmål:

Vil det være fornuftigt at bruges CSS?

Hvis ja: Som det fremgår af gif'en skal bredden være 800 px. Men hvordan bærer jeg mig ad med at centrere den (ved opløsninger over 800 x 640)?
Avatar billede magnuskoch Nybegynder
06. november 2005 - 23:10 #1
æ
Avatar billede magnuskoch Nybegynder
06. november 2005 - 23:10 #2
hov
Avatar billede skovenborg Nybegynder
06. november 2005 - 23:51 #3
Som hovedregel siger man jo, at HTML bruges til at strukturere et dokument og CSS til at præsentere hvordan de forskellige elementer skal tage sig ud. Det betyder dog ikke at tabeller skal helt på lossepladsen og kun må tages frem når man skal lave simulere regnearkslignende data.

Tabeller har selvfølgelig sine problemmer når de bruges til layout (se fx http://www.htmlhelp.com/faq/html/tables.html#table-problems). Men det egentlige problem er den måde man har brugt tabeller på - nemlig i et kæmpemæssigt, klodset tabelmakværk for at lave layoutet til en hjemmeside. Selv det mindste mellemrum blev lavet af tabelceller - og det er her man ikke skal hen.

Strukturmæssigt vil jeg sige man godt kan lave menuen og indholdet som en tabel med to celler (menuen til højre kan du evt. også lave en celle til, men hvis den kun skal på nogle enkelte gange kunne du også nøjes med en div du flytter ud til højre). Tabeller har det godt nok med at opføre sig lidt sært en gang imellem (se igen linket jeg skrev før), men hvis du skal have menuen og indholdet til at være lige store, kan det godt være svært uden (selvom der findes nogle tricks).

Det øverste derimod synes jeg personligt vil være mest fornuftigt at placere i andre elementer (fx div - de er jo så gode til design). Struktur-mæssigt synes jeg ikke de passer ind i tabellen.
Avatar billede miss-g Seniormester
07. november 2005 - 02:01 #4
Det er også fornuftigt med CSS da det er nemmere at få siden WC3 valideret (at den vises korrekt i de fleste browsere).

Og så kunne det jo være at du ville ændre en baggrundsfarve i én af cellerne, og har du lyst til at gøre det på 100 sider, nej vel - så det er en anden grund til at man bruger CSS *S*

Jeg kan ikke lige se hvad der skal være 800 px bredt? Du har skrevet 790 og det er lige knapt hvad der kan vises i opløsningen 800 x 600 px.

Hvis du vælger at lave siden i tabeller, så kan du jo bare centrere den yderste tabel, så vil siden altid blive på midten uanset opløsning.

Centrering kan også gøres via CSS *S*
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 13:01 #5
<ole>

PS: Der er ingen modsætninger mellem at bruge CSS og at bruge tabeller.
1. At bruge CSS betyder ikke, man ikke bruger tabeller
2. At bruge tabeller bestyder ikke, man ikke bruger CSS

- blot for at få dét på det rene  :)

/mvh
</bole>
Avatar billede Slettet bruger
07. november 2005 - 13:06 #6
Nej, det forstår jeg godt. Men nu har jeg i lang tid lyttet opmærksomt til de kloge og derved fået det indtryk, at det næsten altid er bedst (også ift google mv) at bruge CSS.
Og så har jeg i et halvt år taget tilløb til at begynde for alvor at bruge CSS, og nu er der ikke rigtig nogen, der (klart) anbefaler det.
Og jeg tænker selvfølgelig ift den konkrete opgave, som jeg har skitseret.
Det skal lige siges, at der ikke efterfølgende bliver behov for at ændre baggrundsfarver m.v.
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 13:29 #7
Nu er jeg forvirret. Hvem er det, der ikke klart og entydigt anbefaler brug af CSS?
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 13:34 #8
Brugere som roenving, skovenborg og jeg (og vi hører vel til de 'tunge' i denne kategori) anbefaler alle intensiv brug af CSS - og jeg kan f.eks. ikke se en eneste, der i denne tråd anbefaler dig noget andet  :)
Avatar billede Slettet bruger
07. november 2005 - 13:55 #9
Men jeg kommer da i tvivl, når Skovenborg skriver:
Strukturmæssigt vil jeg sige man godt kan lave menuen og indholdet som en tabel med to celler (menuen til højre kan du evt. også lave en celle til, men hvis den kun skal på nogle enkelte gange kunne du også nøjes med en div du flytter ud til højre). Tabeller har det godt nok med at opføre sig lidt sært en gang imellem (se igen linket jeg skrev før), men hvis du skal have menuen og indholdet til at være lige store, kan det godt være svært uden (selvom der findes nogle tricks).
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 14:05 #10
Til mit indlæg (07/11-2005 13:01:24) svarede du: "Nej, det forstår jeg godt". Nu synes jeg, noget tyder på, at det gjorde du netop ikke  :)

HTML er ét sprog - CSS er et helt andet.
HTML indeholder forskellige elementer - herunder tabeller, span og div.
CSS indeholder ingen elementer, men er browserens 'makeup-ekspert', der klæder HTML's elementer ud - uanset, hvad disse måtte hedde.

Når man bruger CSS, kan man bruge det på alle HTML-elementer. Der er ingen kompetente instanser, der foreskriver, at CSS skal bruges på div, span eller andre elementer. Derfor prøver jeg igen:

Der er ingen modsætninger mellem at bruge CSS og at bruge tabeller.
1. At bruge CSS betyder ikke, man ikke bruger tabeller
2. At bruge tabeller bestyder ikke, man ikke bruger CSS

- blot for at få dét på det rene  :)
Avatar billede Slettet bruger
07. november 2005 - 14:51 #11
olebole --> Jeg sætter stor pris på din viden og indsigt, men jeg kan ikke forstå, hvorfor du ofte begiver dig ud i ordkløveri og forelæsning i stedet for at svare.
Jeg ved udmærket godt, det du skriver i dit foregående indlæg, men jeg stillede et svar, og det er det, jeg gerne ville have svar på.
Venlig hilsen
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 15:13 #12
Jamen, det er da _netop_ ikke ordkløveri. Det er årsagen til, at et utal af kodere ikke kan finde udaf, hvad der er op og ned på CSS og HTML ... og intet tyder på, du helt har styr på det. Det, at du overhovedet stiller spørgsmålet, er vel et udmærket eksempel herpå  :)

Der er generel, komplet forvirring på WWW om, hvorvidt 'tabeller hører med til CSS' - 'om tabeller er outdatede' - 'om man kan bruge tabeller, selvom man bruger CSS' - 'om det er bedre at bruge CSS end tabeller'. De fleste af disse bekymringer giver absolut ingen mening.
Årsagen til forvirringen er, at folk blander begreberne sammen til én stor mudderkage ... lige netop ved ikke at være præcise i den måde, de omtaler tingene.
Når man ikke er præcis, misforstår andre, hvad man siger - og taler derfor om helt andre ting, end dem man selv tror, samtalen omhandler.

Fejlen udspringer i tutorials og artikler, der bliver skrevet af folk, der ikke selv har forstand på det, de skriver om - og/eller ikke kan udtrykke sig klart på skrift. Derfra breder vrøvlet sig som ringe i vandet, indtil sort er blevet hvidt og omvendt.
Er du i tvivl, kan du bare begynde at svare på spørgsmål i Ekspertens (D)HTML-kategori, hvor netop dette problem skaber grobund for daglige spørgsmål  ;o)

Svaret på dit spørgsmål er: Ja, det vil være fornuftigt at bruge CSS - som det altid er, når man skriver HTML-dokumenter
Avatar billede Slettet bruger
07. november 2005 - 21:18 #13
olebole --> ak for dit svar i den sidste linie.

I al fredsommelighed tror jeg ikke, at det er nødvendigt/gavnligt at hænge sig i, at vi newbies ind imellem kommer til at formulere os mindre korrekt - så længe der ikke er rimelig grund til at tvivle på, hvad det er, vi spørger om og beder om hjælp til.
Jeg synes, det er af enorm værdi for et sted som eksperten at have folk som dig, som ikke går på kompromis med ideerne - og jeg er helt enig med dig i, at faglitteraturen på IT området er under al kritik. I hvert litteraturen på det niveau, hvor jeg i al beskedenhed kan følge med.
Men hvis man ikke ligefrem er ude på at skræmme newbies væk - og det mistænker jeg dig ikke for - så tror jeg det er vigtigt at gøre sig klart, at vi altså indtil videre fungerer på et andet og lavere niveau end jer gamle - og derfor heller ikke kan formulere os så præcist som I kan.
Men vi prøver os ligeså stille frem, vi dummer os - men efterhånden finder vi ud af det - bl.a. med hjælp fra jer gamle - og en skønne dag bliver vi måske til en flok hvide svaner ligesom jer - hvis vi ikke løber sur i det inden.

Og så var der iøvrigt også lige den her:
hvordan bærer jeg mig ad med at centrere den (ved opløsninger over 800 x 640)?
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 22:00 #14
Det er udelukkende for at præcisere betydningen - for derigennem øge forståelsen  :)
Skal vi være højttravende, handler det om et pædagogisk princip. Med fare for misforståelser og for at blive kaldt en højrøvet nar, er et andet eksempel, at jeg aldrig har talt 'pattebarnssprog' til mine børn (NB! Det er et andet eksempel på det princip ... det er _ikke_ en sammenligning i øvrigt!).
Hvordan skal børn få forståelse for sprogets sammenhænge, når vi - i misforståede forsøg på at please dem - totalt forvansker disse sammenhænge?

Vi 'gygger', 'gugger', 'gakker', 'futter' og hvad ved jeg, mens vi undrende venter på, lille Bimmer får gennemskuet, hvad vi taler med alle andre end Bimmer om - og fremstammer de første utydelige stavelser.
Godt, vores afkom netop i den første tid er så naturligt, verbalt begavet og dermed beskyttet mod forældredyrs sære pædagogik. "Tal dog ordentligt til din unge! Om fire år giver du ham skideballe for at tale sådan til dig!"  ;o)

Webkodning er en kompleks størrelse. Der er ingen grund til at gøre tingene mere besværlige. Derfor anser jeg det for vigtigt at være præcis - og at få andre til at være det.
Du kan kun være præcis i din tanke og tale gennem forståelse - og du kan kun opnå forståelse, hvis du er præcis i din tanke og tale. Jo mere newbie, man er, når man får det lært, jo bedre  :)

- og dit centrerings problem, afhænger af DTD'en - men hvis du bruger en fuld DTD, kan du skrive:
    <div style="width:750px;margin:0 auto">

- eller på et tabel-element. Værdien 'auto' på side-margin, fordeler overskydende plads  :)
Avatar billede olebole Juniormester
07. november 2005 - 22:11 #15
PS: der er nogen misforståelser, det er mere vigtigt end andre, at rette. Hvis man følger, hvad folk i E-spm. forestiller sig, CSS bør kunne bruges til, kan man se, hvor misforstået dette sprog er. Derfor virker jeg uden tvivl lidt 'hysterisk' på dette felt - men det er helt overlagt ... og det er langtfra det eneste felt  ;o)
Avatar billede Slettet bruger
09. november 2005 - 13:55 #16
Ja, vi kommer jo vidt omkring :)
Du ynder jo at præsenterer dig selv som en person, som er stringent i dine formuleringer og baserer dine udsagn på teori og kontant viden.
Og det er jo en god egenskab at have.
Men så skuffer det mig dybt at se, at du præsenterer et "pædagogisk princip", som du næppe kan finde mange, som professionelt arbejder med pædagogik - teoretisk eller praktisk - som vil nikke genkendende til, endsige respektere - og som du i hvert fald ikke kan have baseret på nogen anerkendt teori.
Naturligvis skal man ikke lære børn pattebarnssprog, men børn forsøger sig frem med at plagiere de lyde, som de hører fra andre - først og fremmest fra moderen - og de voksnes gentagelse/plagiering af barnets lyde er for barnet udtryk af anerkendelse af det - ikke blot af dets sproglige evner, men også af barnet som person - og bidrager derved til at udvikle barnets selvværd. Hvorimod konsekvente forsøg på at lære det lille barn at sige lydene rigtigt (især inden det overhovedet er i stand til det) er med til at reducere barnets lyst til at eksperimentere og prøve sig selv af.


Men vi skulle jo nødig beskyldes for (udelukkende) at bruge disse sider til uvedkommende formål, så:

Nu er jeg under din guidance og ikke på grund af men på trods af dine pædagogiske principper blevet ambitiøs, så jeg har lavet følgende DTD:
<?xml version="1.0" encoding="iso-8859-1"?>
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "DTD/xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" xml:lang="da">

Og så laver jeg dette i body:

<div style="width:750px;margin:0 auto">
Overskrift
</div>

Men den bliver ikke centreret.
Du har vist et sted skrevet noget om, hvad der skal stå i  <body> for at det skal fungere, men jeg kan ikke finde det.
Avatar billede olebole Juniormester
09. november 2005 - 14:37 #17
Så er jeg bange for, du ikke har forstået det første af, hvad jeg skrev - hvis evner (eller mangel på samme) det så end skyldes  :)

Jeg har selv tre børn og et barnebarn - og har levet af at undervise - så jeg har også sat mig en hel del ind i pædagogik ... både i teori og praksis  :)
Eksemplet med ikke at lære småbørn pattebarnssprog, var blot et eksempel på, hvordan dette princip udmøntes i dén situation ... og småbørn skal naturligvis rettes, men ligeså selvfølgelig ikke i en grad, så det går udover deres selvværd.
Mellem to dybe grøfter ligger ofte en farbar vej, som du måske har hørt  ;o)

Her på sitet må jeg dog gå udfra, at brugerne er kommet over livets første og svære indlæringsforsøg og efterhånden fået indblik i voksenlivets kompleksitet. Derfor må jeg også gå udfra, de har indset det komplet uhensigtsmæssige i at kalde sort for hvidt og omvendt. Der har jeg åbenbart forregnet mig  :)

Årsagen til dine aktuelle problemer er netop, at der aldrig er nogen, der har rettet vedkommende, der har 'lært' dig at skrive XHTML.
For det første parses dit 'XHTML' dokument formodentlig blot som dårlig HTML-tagsoup ... ikke som XHTML (ligesom det er tilfældet med 99,9% af alle WWW's andre 'XHTML' dokumenter).

Når du skriver noget somhelst før DTD'en i IE6, går denne i quiks mode og overholder ikke CSS-standarden. Du kan med andre ord ikke bruge en XML-prolog i et dokument og samtidig forvente, du kan bruge CSS.

Hvis du i stedet skriver HTML4.01 - som er den seneste markup standard, der er anvendelig på nettet - er der ingen problemer  :)

Du kan evt. prøve dette simple dokument:

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
    "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">
<html>
<head>
    <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1">
    <title>TITLE</title>
<style type="text/css">
body, html {
    height: 100%;
    margin: 0;
    padding: 0;
}
</style>
</head>
<body>

<div style="width:300px;background:yellow;margin:0 auto">Centreret div</div>

</body>
</html>

- og prøv så bare at skrive en HTML-kommentar før DTD'en:

<!-- Dette disabler store dele af CSS i IE6 -->
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
    "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">
<html>
... osv ...

- og check så, hvad der sker i IE  ;o)

Det kan godt være, du finder det irriterende, at jeg korrekser dig og andre, men helt ærligt .... er det ikke hamrende irriterende, når andre lærer dig en masse forkert? Ville det ikke være langt værre, om jeg bare holdt min mund og pleasede dig?

Webkodning er et kompliceret fag. Hvis du ikke gider lære det ordentligt - men insisterer på at kalde en hammer for en skruetrækker - så tror jeg altid, du vil have problemer med det.
Det må være på tide, du når et udviklingstrin, hvor man kan påpege dine åbenlyse fejl - og at du kan tage imod hjælp - uden at opfatte disse rettelser som personlige angreb  :)
Avatar billede Slettet bruger
09. november 2005 - 15:09 #18
Jamen jeg føler mig skam ikke forulempet. Når man først har lært nødvendigheden af at styre dig lidt, så går det jo meget godt :)
Og når jeg skriver om småbørnspædagogik, så er det ikke nødvendigvis med parallel til hvad der sker her på sitet - kun fordi du kom ind på det.
Men formuleringen om kørebanen mellem grøfterne er vi helt enige.

Jeg har de sidste dage surfet hjemmesider - incl. w3.org - for at finde ud af, om jeg skal bruge det ene eller det andet, og de fleste steder fortæller man, hvordan man er aldeles fremtidssikret med DHTML. Jeg har kunnet finde ud af, hvilken fordele det indebærer, hvis man kun skal lave en almindelig hjemmeside til brug for almindelig browsere, men på den anden side så det ikke ud til at være mere kompliceret at arbejde med den HTML4.01 , så jeg tænkte, at så kunne jeg lisså godt bruge det.

Men din løsning på mit problem med centrering er jo bl.a. at bruge 4.01, så nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke.
Avatar billede olebole Juniormester
09. november 2005 - 15:23 #19
Jeg går udfra, du mener XHTML, men derudover tvivler jeg meget stærkt på, du ser W3C opfordre til brug af XHTML idag. Det ville i så fald være råd mod bedre vidende.

IE6 understøtter det ikke og IE7 kommer heller ikke til det. Et korrekt XHTML-dokument vil IE altid indistere på at downloade - i stedet for at vise det. Hvornår det ændrer sig, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt - blot at det i hvert fald ikke sker i version 7.

Der er masser af sites, der på det varmeste opfordrer til brug af XHTML. De er dog stort set alle skrevet af folk uden den mindste viden om emnet. Om det er hylende grinagtigt eller dybt sørgeligt og beskæmmende, må være et spørgsmål om temperament. Sandheden er i hvert fald, at de pågældende aldrig selv har skrevet et fungerende XHTML-dokument - og derfor ikke har en kæft begreb om, hvordan det virker, eller om det fungerer bedre eller dårligere end HTML.
html.dk er et af de mere graverende eksempler herpå  :o|

Læs f.eks:
    http://www.eksperten.dk/artikler/537
    http://www.eksperten.dk/artikler/538

- hvor jeg forsøger at råde bod på vrøvlet og misinformationerne.
Avatar billede Slettet bruger
09. november 2005 - 20:35 #20
Det var sandelig et par guldklumper! Jeg er helt enig i alle roserne, de har fået!
Men det er da rystende, at man kan kigge så mange sites igennem, som jeg har, og få den forståelse, at det er en god idé at bruge XHTML (jeg mener da, at jeg kan læse indenad).

Men hvorfor bruge 4.01 loose og ike strict?

Jeg fandt denne side, som vist er det, jeg som frames-fan har ledt efter længe. Det er jo genialt, hvis man kan få ikke bare "top-framen" men også "menu-framen" til at blive stående, når man scroller.
Det undrer mig bare, at jeg ikke har set sådan en løsning før, for jeg har ledt efter den i et par uger, så jeg vil høre, om du mener, at det er en holdbar og sikker løsning.
Avatar billede Slettet bruger
09. november 2005 - 20:37 #21
Avatar billede olebole Juniormester
09. november 2005 - 21:29 #22
Tak for rosen  :)
Hvis jeg nu fortæller dig, at det niveau af troværdighed, du har oplevet omkring XHTML-tutorials og -artikler, faktisk er generelt for tutorials og artikler om webkodning, håber jeg, du begynder at forstå, hvorfor vi er nogen, der efterhånden er ved at være desparate.

For hver troværdig artikel, der skrives, skrives der mindst 100 bestående af vrøvl, sludder, misforståelser og udeladelser. Problemet er, at kun et fåtal af de, der læser disse artikler, kan gennemskue, hvad der er skidt og hvad der er kanel.
Derfor tror mange helt fejlagtigt, de har ganske godt styr på tingene ... og somme tider bliver folk irriterede over, at blive irettesat om noget, der ligner flueknebberi - men som er helt afgørende for forståelse og meningssammenhænge  ;o)

Med de oceaner af ævl, der bliver skrevet om webkodning, er det vigtigt at holde tungen lige i munden og kalde tingene ved rette navn. Alle mulige begreber er i forvejen rodet sammen til én stor ubestemmelig grød, men vi er nogle stykker her på E, der kæmper imod af alle kræfter.
Forholdene er desværre langt værre, end du har fantasi til at forestille dig. Ja, det er rystende og jeg betvivler absolut ikke dine evner til at læse indenad. Den er uden skygge af tvivl langt bedre end mange 'forfatteres' evner vedrørende det, de skriver om  :)

Strict eller loose ... tjaahh ... jeg skriver selv loose, bl.a. fordi jeg af og til bruger iframes. Min kode skriver jeg som strict, men jeg vil gerne kunne bruge enkelte features, der ikke er tilladt i strict. For det arbejde, browseren skal udføre i de to versioner, er der ingen forskel ... ikke med de eksisterende HTML-parsere.

Umiddelbart ser den side, du linker til okay ud - men der er nok nogle ting, der kommer til at virke lidt anderledes, når IE7 kommer på banen. Den vil understøtte en hel del mere CSS - og det kommer nok til at indvirke på nogle af de små-hacks, der gøres brug af. Holdbarheden er derfor ikke sikker på - men jeg har ikke gået det efter i detaljen  :)
Avatar billede Slettet bruger
10. november 2005 - 02:12 #23
Så løsningen fra den side skal man ikke satse på.......

Jeg kan ikke bedømme kvaliteten af siderne, men når jeg surfer rundt for at lære noget om CSS, synes jeg der er en påfaldende mangel på originalitet. Alle skriver det samme om det samme på den samme måde, uden mange variationer ud over sidernes layout.
Og så undrer det mig, at jeg skulle være den eneste, som har brug for at vide noget om centrering. Jeg har ledt og ledt for at finde ud af, hvordan jeg bærer med at med at få alle de 6 elementer i http://www.fdp.dk/01.gif anbragt.
Jeg forestiller mig, at jeg skal lave en div, sådan som du viste mig, som indeholder de 6 elementer. Men jeg ville gerne kunne positionere hver af de 6 elementer absolut (så jeg selv kan bestemme rækkefølgen af dem i html-dokumentet), og (hvordan) kan man lave abs positionering inden for en div? Det har jeg ikke kunnet finde noget svar på.
Avatar billede olebole Juniormester
10. november 2005 - 12:54 #24
Yups ... det er en anden uheldig effekt - og en af årsagerne til dette er vanskeligt at stoppe - er, at folk lærer af hinanden.

"Jeg har lært om CSS - jeg må lave en tut om CSS. Hvad skal jeg skrive? Hmmm ... jeg kan jo skrive det, jeg har lært".
- og det gør folk så. Med alle de fejl, misforståelser og mangler, der var i de(n) tutorial(s), de selv har 'lært' fra ... og så har vi ringen kørende.
Med internettet er det blevet uhyggelig let at publicere tekster, men der er intet filter, der sørger for et minimum af kvalitet eller troværdighed. Den slags bedømmelser er helt og aldeles overladt til læseren.
Derfor er langt de fleste tutorials og artikler fantasiforladte ... og derfor er de dårlige og utroværdige.

En detalje omkring CSS mange undlader at omtale, er forholdene omkring positionering. Reglerne siger (NB! dettet er vigtigt NB!):
1. Et absolut positioneret element placerer sig i forhold til det første, omkransende element, der er positioneret (relativt eller absolut er ligemeget).
2. Findes et sådan ikke, placerer det sig i forhold til body-elementet.

Du ken der sikkert anden regel, men mon ikke en og anden har 'glemt' at fortælle dig det første?  ;o)

Prøv at centrere et div, du giver 'position:relative' (det har du jo nu lært at gøre med 'margin:0 auto').
Herefter kan du placere absolut positionerede elementer i dette ... og de vil placere sig i forhold til det centrerede div.
- simple as that  :)
Avatar billede olebole Juniormester
10. november 2005 - 12:58 #25
Eksempel:
  <div style="position:relative;width:500px;height:700px;background:yellow;margin:0 auto">
      <div style="position:absolute;top:180px;left:100px">Blabla</div>
  </div>
Avatar billede Slettet bruger
10. november 2005 - 16:48 #26
SUPER, 1000 tak skal du have, nu kører det bare!

Lige 2 ting:
Hvordan centrerer man så en div inden for "den store div"

Og hvorfor får jeg denne validering (på w3):
Invalid number : background-color "ffffaa" is not a background-color value : "ffffaa"
og
Invalid number : background-color "#ffffaa" is not a background-color value : "#ffffaa"
og
Invalid number : background-color #ffffaa is not a background-color value : #ffffaa
Avatar billede roenving Novice
10. november 2005 - 16:53 #27
<div style="position:relative;width:500px;height:700px;background:yellow;margin:0 auto">
  <div style="/*position:absolute;top:180px;left:100px*/width:400px;margin:0 auto;border:2px solid red;">Blabla -- centereret</div>
</div>

-- hvor får du de advarsler fra ?-)

i en style-attribut skal det være:

style="background-color:#ffffaa;" (eller #ffa !-)

-- i et stylesheet:

.bgcolor{
  background-color: #ffa; /* eller #ffffaa */
}
Avatar billede Slettet bruger
10. november 2005 - 19:01 #28
Fra W3.org

Forstår ikke helt, hvad du mener. Nedenstående er fra min CSS-fil. Hvordan skal det så se ud?

body, html {
    font: 8pt/16pt georgia;
  height: 100%;
  margin:0 auto;
  padding: 0;
  background-color:#ffffff;
}
#main {
  position:relative;
  width:790px;
  height:100%;
  background-color:#E5E5E4;
  margin:0 auto;
  border-left: 1px solid black;
    }
Avatar billede roenving Novice
11. november 2005 - 06:15 #29
-- det er jo så ikke det, der giver fejlen ...

-- du må vise de linjer, der fejler eller f.eks. linke til valideringsresultatet !-)
Avatar billede Slettet bruger
11. november 2005 - 22:57 #30
Avatar billede Slettet bruger
11. november 2005 - 22:59 #31
Har nogle problemer med højde på divs, og med at få dem til altid at være lige høje.

Har anskueliggjort det på http://www.fdp.dk/test
Avatar billede roenving Novice
13. november 2005 - 03:34 #32
Advarslerne er kun to forskellige, nemlig at du ikke har en generisk font-type, som kan bruges, hvis brugerens browser/system ikke har en af de nævnte, og at en tekst-farve uden baggrundsfarve eller omvendt giver risiko for at teksten ikke kan læses (hvis de tilfældigvis bliver ens ved overlejring !-)

Du bør tilføje den generiske font-type:

font : 8pt/16pt georgia,serif;/*Brødtekst-type som ligner f.eks. Times m.v.*/

font-family : verdana, arial, helvetica, sans-serif/*Rubrik-tekst-type*/

-- bemærk, at jeg har ændret den dårlige stil med store bogstaver !-)

-- de andre advarsler er en del af dit design-koncept og kan oftest overses ...

-- divs kan kun synkroniseres til den slags højde, du ønsker med javascript, vil du noget andet må du bruge en tabel til at lave kolonner !o]
Avatar billede Slettet bruger
23. april 2006 - 23:34 #33
Jeg er flere gange blevet kritiseret for ikke at lukke mine spørgsmål.
Men jeg har faktisk lukket dem alle - givet points for dem, sådan at jeg kunne se, at et svar var accepterer - men senere dukker de alligevel op som ikke-besvarede.
Også selv om jeg prøver igen.
Nu prøver jeg at lukke dette spørgsmål endnu en gang - og håber, at det virker.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester