Forlænge trådløst netværk med accesspoint?
Hej,jeg bor i et hus i to etager og kælder. Jeg har en D-Link trådløst router stående i kælderen, som fordeler mit Stofanet ud til to stationære computere (via kabel) og to bærbare computere (trådløst).
Jeg har en Apple iBook, som aldrig har problemer med at få signal - lige meget hvor i huset man befinder sig.
Nu har jeg så købt en billig Dell bærbar, som godt kan komme på nettet i kælderen (trådløst), men hvis jeg tager den med op i stuen, har den meget svært ved at finde signal, og falder hele tiden ud. Det er derfor umuligt at bruge computeren ovenpå (til internet).
Jeg har desværre ikke mulighed for at flytte min router, så jeg tænkte på, om det ville hjælpe, hvis jeg satte et accesspoint op i stuen, som kunne forlænge signalet fra min router - altså uden at være forbundet med kabel?
Er dette en mulighed, og hvis ikke, hvad er mit alternertiv så, for at komme på nettet i stuen og på 1. salen med min Dell?
