09. januar 2006 - 15:38Der er
19 kommentarer og 3 løsninger
I og J det samme bogstav.
Hejsa...
Jeg har flere gang løbet ind i at I og J fra gammel tid betragtes som det samme bogstav. Læser man en gammel tekst kan J´er være erstattet af I´er og men kones bedsteforældre der var omkring de 90 år mente ikke at der var den store forskel på de to bogstaver.
Et andet eksempel er virksomheden "H. J. Hansen" i Odense, den hedder "H. I. Hansen" når folk omtaler den.
Er der nogle der har et bud på hvad det lige er der sker med de to bogstaver? Er J et bogstav der er kommet til alfabetet i nyere tid? Så vidt jeg husker så er I da en vokal og J en konsonant, og alene det gør vel at man umuligt kan erstatte de to bogstaver med hinnanden?
Jeg har søgt lidt rundt omkring, og bl.a. på Dansk Sprognævns hjemmeside uden at kunne finde noget svar på det...
themom, ja, det er noget i den stil jeg mener, men jeg synes stadig vi mangler den store forkromede forklaring. Det er da lidt mystisk... - Jeg har også prøvet at spørge en af mine kammeraters mor der er dansklære, hun kunne heller ikke give nogen klar forklaring på det...
miss-g, uden at kunne modbevise dit forslag så tror jeg ikke at vi skal så lang tid tilbage. Var det tilfællet ville der jo også være en mængde andre bogstaver der kunne bruges i flæng
Nej du har ret. Men hvis man læser her, så fandtes J ganske enkelt ikke, den gang man lærte at trykke og de første aviser udkom:
-----------------------------------------------
I Grækenland taltes et helt andet sprog som ikke lod sig omskrive ved hjælp af de eksisterende alfabeter. Grækerne fandt på at låne nogle konsonanter fra aramæisk og bruge dem som vokaler og derved opstod A alfa, E epsilon, O omikron og Y ypsilon og indgik i det græske sprog. Vokalen I iota var en sproglig fornyelse som de selv fandt på. Naturligvis var dette en lang proces, men i år ca. 400 f.v.t. var det græske alfabet fuldt udviklet og bestod af 24 tegn eller bogstaver, heraf 17 konsonanter, resten vokaler. De græske bogstaver kunne skrives med enten store bogstaver, majuskler, eller med små bogstaver, minuskler. I årene 500 til 400 opstod en rig litteratur i Grækenland. Poesi, drama, prosa, historie og filosofi. Vi kan takke denne kultur for meget og også alfabetet. Det græske alfabet lagde grunden til det latinske alfabet. Grækerne var søfarere og kom til Italien, hvor de bragte skriftsproget med til etruskerne i Toscana. Etruskerne regerede over Rom til en folkestamme fra Latium fordrev dem. Formentlig overtog disse latinere det etruskiske alfabet, som senere blev til latin. Ca. 200 e.v.t. udviklede romerne den såkaldte uncial-skrift, som spredtes over det latinske Europa. Af afgørende betydning for Europas kultur er opfindelsen i den tyske by Mainz, hvor bogtrykkeren Johann Genzfleisch Gutenberg opfandt en trykketeknik, der anvendte løse typer af bly. Det var i 1450. Nu var konkurrencen til skrivestuerne til stede. Og takket være bogtrykkerkunsten nåede det skrevne ord ud til flere og flere. Og flere trykkerier opstår rundt i Europa. I 1500 tallet opstår hele bogtrykkerdynastier. Og der kommer gang i udviklingen af ny teknik. Da trykkerimaskinerne opfindes i begyndelsen af 1600-tallet opstår de første aviser, Tidender som de også kaldtes. Den første danske avis var Anders Christensen Bording, der i 1666-1677 udgav "Den danske Mercurius". En avis skrevet på vers. En avis der forherligede enevoldskongen. Først i 1749 fik vi med "Kiøbenhavns Danske Post-Tidende" en egentlig avis, der fremdeles lever i bedste velgående under navnet Berlingske Tidende.
J er tilsyneladende sneget sig ind i alfabetet. Jod staves oprindelig IOD, men udtales med J. Og Holberg bruger J i sine breve for at indikere et langt i...
------------------------
J, et. [jω Tegn, der ikke kan vises omega vendt på hovedetð] DGrammat.IV.21. Høysg.AG. 2. De foretrækker at skrive det (dvs.: ordet “nei”) med Jod? Heib.Poet.VII.296. undertiden ogs. (især sprogv. ell. dial.): [je? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)] Høysg. AG.2. det latinske Je. Levin.Gr.I.48. jf.: det (vilde) være en væsentlig Forbedring at sige Je isteden for Jod. Rask.Retskr.78. (næselyden i fynsk) med sit jeagtige Efterslag. FDyrlund.Uds.19. den jydske Bondestudent J. K. Lauridsen . . almindelig kaldet “Je Kaa”. ChKjerulf.GH.10. se ogs. Feilb. || i forkortede fornavne udtales alm. [i? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)]: J. P. E. Hartmann ['i? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’) 'pe? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’) 'e? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)-], J. C. Jacobsen ['i? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’) 'se? Tegn, der ikke kan vises komma over punktum, hævet (‘stød i langvokal’)-] || best. f. -'et ['jω Tegn, der ikke kan vises omega vendt på hovedetð'∂t] flt. -'er ['jω Tegn, der ikke kan vises omega vendt på hovedetð'∂r] (det alm. navn er Jod, gennem ty. jot (ænht. jod), gr. iôta (navn paa i; se Jota) fra hebr. jod || formen Je er dannet i lighed m. bogstavnavne som Be, Ce, De || næppe br. er den i DGrammat.IV.21 foreslaaede form Ji (sv.d.s., jf. fr. ji); sml. langt i u. I. I 2)
1) navn paa bogstav. Holb.Orthogr.98. j (er) uden tvívl det eneste (bogstav), som sniger sig índ mìdt imèllem Stàm-bo Tegn, der ikke kan vises ‘o’ med spirantisk lenis (græsk)gstàvene for des friskere ùdta Tegn, der ikke kan vises ‘a’ med spirantisk lenis (græsk)le, saàsom: at skjære i stéden for skære . . stja Tegn, der ikke kan vises ‘a’ med spirantisk lenis (græsk)alen for sta Tegn, der ikke kan vises ‘a’ med spirantisk lenis (græsk)alen, gjerne for gerne &c. Hvilket de kjælne Kjø Tegn, der ikke kan vises ø med acc. gravebenhávnere dog ikke vil lide. Høysg.AG.29. sa.1Pr.6. VSO.III.1. Jesp.Fon.71. j bruger (Holberg i privatbreve olgn.) kun som Tegn for langt i: udj, efterdj. VDahlerup.Detda.SprogsHist. (1921).74.
2) navn paa sproglyd. et blødt eller svagt Jod. Rask.IslS.4. man hører intet j i ordet Kjøbenhavn
Miss-g, jeg synes ikke at jeg kan se nogen forklaring på hvorfor de to bogstaver kan/kunne bruges i flæng? Og det jeg slet ikke forstår er at det ene er en vokal og det andet en konsonant. Men måske har jeg sprunget over et eller andet...?
Måske jeg skulle prøve at skrive til biblioteksvagten som du foreslår... - Måske der i virkeligheden ikke er nogen helt præcis forklaring på det...
Jeg "lider" sgu under denne bogstavsforveksling ;o)
Mit fornavn er LEIF, men den skide præst som døbte mit i sin tid - skrev LEJF i dåbsattesten og det står så på samtlige "offentlige" breve jeg får tilsendt - skide irreterende og se ikke så pænt ud :o)
Jeg har fået en mail tilbage fra biblioteksvagten og de har ikke svaret på det. Det ser ikke ud til at vi kommer et præcis svar nærmere...
Themom, smid du også et svar så fordeler jeg pointsne lidt mellem dig og miss-g.
Haverslev, det var sgu da irriterende, og skulle du have det ændre så skulle du jo sikkert betale penge for det. Det får mig til at tænke på noget andet mystisk. Min bror er født 6/7-1966, og det er for så vidt også meget fint, problemet er bare at min mor er 100% sikker på hvilken ugedag han er født, og når man kigger tilbage i kalendrene så passer ugedagen ikke med denne dato, så skulle han være født 7/7-1966, så der er nok også en der har skrevet forkert i et eller andet system lige efter han blev født. Godt han ikke er astrolog... ;-)
fra denne mand, men har sendt flere følere ud, så venter :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
