Lidt dansk.. fejl ?

Hej vi har jeg siddet og skrevet lidt.. og har rettet en del.. og ville gerne hvis folk ville læse dette i gennem for evt fejl så som , og . og generalt. ?

Jyllandspostens historie

Morgenavisen Jyllands-Posten startede i 1871, avisen hed fra starten af Jyllandsposten i et ord og uden bindestreg. Meget har ændret sig siden 1871, men ønsket om kvalitet og ambitionen om hver dag at lave en god, velredigeret og velskreven avis er uændret.
1945 kort tid før besættelsen af Danmark ændrede den navn til Jyllands-posten med bindestreg. I 1969 skiftede den igen navn til Morgenavisen Jyllands-posten, navnet skulle understrege at avisen fra den tidlige morgen stod til læsernes rådighed.

Morgenavisen Jyllands-Posten startede i 1871 som en beskeden fire siders avis, i tabloidformat som vi kender fra BT og Ekstrabladet i dag.
I 1938 stoppede Jyllands-Posten med at støtte Det konservative folkeparti og blev uafhængig borgerlig.

Jyllands-Posten fusionerede med Politikkens hus ved årsskiftet 2002/2003 til et fælles drifselskab.

Oplagstal

Ifølge JPs egen side har de i år 2003 oplyst oplagstallet på hverdage til 161.718 og på søndage til 221.289, læsertallet er oplyst til 688.000 på hverdage og 799.000 på søndage. Ifølge gallup var JPs læsertal på hverdage 701.000 og på søndage 814.000, lidt højere end Jyllands-Postens egen statistik.

Fakta om de ansatte på JP
   
    Jyllands-Posten har 475 heltidsbeskæftiget ansatte.
   
    4000 avisbude på hverdage og 5000 på søndage.

    170 journalister ansat (den dansk avis med flest journalister ansat.)

    18 pressefotografer ansat.

Jyllands-Postens fotografer og journalister kan ikke nå at dække alle de nyheder og begivenheder der skal i avisen, derfor benytter Jyllands-Posten sig af Assiciated Press (AP), Reuters Bureau og Ritzaus Bureau.

Politik

Jyllands-Posten er som førnævnt en fri og uafhængig avis. Den har en liberal borgerlig linje, men den er ikke tilknyttet til oget politisk parti, og derfor kan ingen udenforstående øve indflydelse på, hvad der skrives i Jyllands-Posten. Avisen er således uafhængig af alle økonomiske og olitiske interesser.

Jyllands-Postens ledende artikler

Avisens ledende artikler skrives af en betroet stab af medarbejdere, som hver eneste dag mødes med chefredaktør Carsten Juste og drøfter og fastlægger de emner som skal behandles den efterfølgende dag, i avisens ledere. Ledere er underskrevet af flere parter idet avisens ledere alene udtrykker Jyllands-Postens Holdninger.

Avisens generelle indhold

Jyllands-Postens generelle indhold omhandler primært: erhverv, økonomi og børs Finans, hvilket også kendetegner de liberales holdninger. Man skal lede en del efter sensationshistorier når man kigger både i Jyllands-Postens avis og på deres hjemmeside.

Layoutmæssigt er Jyllands-Postens forside helst dækket af en politisk eller økonomisk historie der interessere den midalderende dansker i alderen 35 og opefter.




Ekstra Bladet

Ekstra Bladets historie

Den 12. februar 1904 udsendte Politiken et "Ekstra" blad om den Russisk-Japanske krig.
Den Russisk-Japanske krig var foruroligende, men interessede ikke mindst for danskerne, fordi 1500 danske mænd blev indkaldt til at gøre tjeneste ved søforter og på orlogsskibe ugen efter krigens udbrud.
Så man besluttede sig at udgive et "ekstra" blad hver eftermiddag kl 17.00, med de seneste nyheder.
Krigen blev lang, og Ekstra Bladet var kommet for at blive.

Den 21. juli 1904 blev navnet på Politikens "Ekstra" blad ændret til "Ekstra Bladet."
Prisen på avisen blev på 2 øre, så Ekstra bladet var dermed Danmarks billigste avis.
F.eks. kostede Politiken 5 øre.

Den 1. januar 1905 blev Ekstra bladet skilt fra Politiken og fik deres egen redaktion.
Bladets chef Frejlif Olsen, som havde været journalist siden 1892 for Politiken.
Frejlif Olsen var chef til sin død i 1936.

Idag er chefen for Ekstra bladet den konservative folketingsmedlem og tidligere
forsvars- og justitsminister Hans Engell.

Oplagstal

Ektra Bladet har oplyst at de i 2004 havde et oplagstal på 106.354 til hverdage, og 137.383 om søndagen.
Ifølge Ekstra Bladets hjemmeside i 2004 har de 528.000 læsere på hverdage og 480.000 om søndagen.

Fakta om Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet alene omsatte i 2004 for 536 mio.kr. 
De tjente 89 mio.kr. (det såkaldte bladbidrag).
Ekstra Bladet har 283 medarbejdere.



Politik

Officielt har Ekstra bladet ingen politisk holdning, men ifølge Media Scandinavia har Ekstra bladet en Socialliberal holdning, som vil sige de befinder sig imidten af den ideologiske streg, hvilket jeg også vurdere.

Ekstra bladets generelle indhold
Ekstra bladet bruger ikke magen tid på erhverv og økonomi, men vil være avisen med sensationer. Det er en sensations avis der for det meste briger skandale historierne og har sloganet "Tør hvor andre  tier." Ekstra bladet briger desuden en stor sports sektion med de seneste nyheder hverdag. Deres layout er meget blik fagende og tit og ofte med en skandalehistorie hvor folk bliver nysgerrige.