19. maj 2006 - 19:40Der er
14 kommentarer og 3 løsninger
Internet Explorer vs. Mozilla Firefox
Hej allesammen ;)
Ja jeg ved udemærket spørgsmål som dette har været oppe mange gange, men jeg vil gerne have en up-to-date vurdering...
Hvad er fordelene/ulemperne ved hhv. Internet Explorer (IE) og Mozilla Firefox (FF)?
I begynder nok at snakke om diverse .png billeder og css, men hvis vi sammenligner med IE7 hvad så?
Hvad bruger I selv? Hvorfor?
PS: Alle bedes smide et svar med det samme, eller skrive hvis de ikke ønsker point, sådan så jeg kan lukke spørgsmålet når som helst når der er nok vurderinger...
Jeg bruger Firefox, men det er primært fordi jeg blev træt af alle de problemer jeg havde med at få IE til at virke uden at min maskine begyndte at strejke. Håber faktisk lidt på at olebole kommer med et indlæg her, det kunne være ret interessant og muligvis også ret informativt. BTW ingen point til mig, men det kunne du vel næsten gætte når jeg ikke ligger et svar ;o)
Hej, jeg har altid brugt IE. Jeg høre tit folk anbefalde FF, og div. andre, men jeg kan ikke forstå at FF skulle være så meget bedre da jeg synes IE køre perfekt, og jeg aldrig har haft problemer med det.
Jeg har brugt Firefox i ca. 1 år, men er gået tilbage til IE med Windows Live Toolbar, som giver tabbed browsing til IE. Situationen, som jeg ser den er, at Firefox har udvidelsesmoduler som kan en masser ting, mens IE viser alle hjemmesider korrekt.
Grunden til at jeg skifte til Firefox var primært tabbed browsing. Jeg bruger altså IE nu.
På nogen områder er FF foran IE - på andre langt bagefter.
I følge Symantec lå FF foran IE store dele af sidste år, hvad sikkerhedshuller angår - på den ufede måde :)
Taler vi DOM, er FF's nærmest en katastrofe, da der overhovedet ingen validering foretages ved DOM-operationer. Resultatet er, at man risikerer at ende op med hamrende invalid kode, uden noget somhelst brok fra FF. Således har jeg flere gange i andre tråde vist, hvordan FF f.eks. tillader oprettelse af et billede eller en hel tabel i et option- eller input-element, osv. Ikke engang browseren selv kan finde udaf, hvad der er sket, hvis man efterfølgende alert'er det omkransende elements innerHTML. Man skal ikke skrive ret komplekse applikationer i DOM, før denne adfærd bliver et alvorligt problem.
Mens vi taler om innerHTML, kan vi så lige tage nogle organisatoriske betragtninger med. F.eks. anføres det, at Mozilla er OpenSource, som en uomtvistelig gave til menneskeheden. Desværre har det åbenbart også en del bagdele.
Netop innerHTML-property'en har aldrig været en del af en officiel standard - og bliver det heller ikke, da den diamentralt strider mod W3C's DOM, hvor alt betragtes som noder ... ikke strenge. Ikke desto mindre har Mozillas sammenrend af kodere, fundet ud af at implementere innerHTML som en del af FF's XHTML-DOM - som hermed er gjort proprietær. Det er naturligvis hamrende ærgeligt i en situation, hvor vi ellers med overgangen til XML/XHTML havde en sublim chance for endelig at få standardiserede browsere.
Sandheden er nok nærmere, at der er forskel på browsernes elendigheder - men summen af dem er nogenlunde konstant. At det så for tiden er rygende politisk ukorrekt at sige sådan, tager jeg med stoisk ro. Som med så meget andet, så stiger antallet af nuancer med mængden af viden og erfaring - så det skal såmænd nok rette sig, efterhånden som den 'religiøse' begejstring tager af og folk finder ud af, at også FF er fyldt med fejl og mangler.
Mellem to dybe grøfter ligger ofte en farbar vej =)
PS: Det skal lige siges, at jeg her på E tidligere havde øgenavnet 'The Netscape Warrior', som havde sin oprindelse under 'Den Store Browserkrig', hvor jeg altid kæmpede for NS 'med mit liv'!
- også min opfattelse er blevet mere nuanceret med øget viden og erfaring ;o)
PPS: til dit spøgsmål om IE7, så har den ikke ægte XHTML-understøttelse, da MS - i modsætning til Mozilla - ikke ønsker at klistre en klon af en skidt HTML-implementering ovenpå deres browser.
Skidt, at vi ikke får ægte XHTML med IE7 - men godt, at der i det mindste er én leverandør, der forsøger at tage udviklingen seriøst :)
Jaja - den har også sine særheder, fejl og mangler. Jeg tror, vi må se i øjnene, at hele teknologien er spritny og endnu ikke har smidt bleen ... og så håbe på, den med dens tilhørende produkter modnes med tiden :)
Nuvel, statistikker skal man passe på med. En gammel graffiti sagde: "10.000.000.000 flies can't be wrong ... EAT SHIT!"
- og det er nok ikke det halve løgn. Der kan være rigtig mange årsager til, statistikker ser ud, som de gør. De er lidt som de gamle, københavnske gas gadelygter: Handy at støtte sig til, men oplyser sjældent ret meget ;o)
Der er ingen tvivl om, at IE i forhold til deciderede HTML-kodefejl er mere tilgivende - og den accepterer en lang række proprietære script-DOM bindinger. Det gør, at mange sider på WWW slet ikke kan ses - eller fungerer dårligt - i andre browsere. Desuden er der jo dovenskaben og det, at IE er integreret i det mest udbredte PC-OS.
I et land som Danmark, som er kemisk renset for madkultur - og hvor befolkningen komplet ukritisk hælder en hvilken somhelst DNA-forbindelse ned på lageret i den tro, det er mad - ville en statistik over fødevarers popularitet på baggrund af salgstal langtfra afspejle deres kvalitet ... men snarere det faktum, at al almindelig viden om mad og dens tilberedning døde ud i takt med de samfundsstrukturelle omlægninger i 60'erne og 70'erne :)
Nu er jeg ikke så meget inde i det tekniske omkring html-programmering som olebole. Det kan meget vel være, at på det tekniske plan er der ligeså mange sikkerhedshuller i FF som i IE.
Men jeg vil nu i en anden forstand alligevel hævde at FF er mere sikker end IE. Og her kommer dr1's statistik måske alligevel til sin ret: alene det faktum at færre bruger FF har foreløbig betydet, at man med denne browser er mere sikker imod virus, spyware o.lign. Simpelthen fordi det bedre kan betale sig at rette angrebene imod huller i IE end FF's huller.
Påstanden bygger jeg på empiri: De sider, som jeg nogle gange opsøger, for at hente noget skidt ind (for at øve mig i at fjerne det igen), kan jeg stort set uden problemer besøge med min FF-browser. Men går jeg derind med IE, går der ikke lang tid, inden jeg har kørt min maskine helt i sænk *S*
Men endelig så behøver vi jo ikke tale om et enten/eller. De fleste FF-brugere har stadigvæk IE installeret (den er vist også ret svær at komme af med). Når der så en enkelt gang findes en side, som ikke kan vises ordentligt i FF (typisk hvis der skal bruges ActiveX-komponenter), skifter man bare over og bruger IE (der findes deciderede plugin's til FF, som gør dette nemmere). Hvis man er ude på sider, hvor man kan få skidt ind, skal man naturligvis være varsom med dette -- eftersom ActiveX jo også er en hyppig kilde til crapware...
Ja, det er betydeligt farligere at drikke saltsyre end mælk. Der er bare ikke ret mange, der dør af det, fordi næsten ingen drikker saltsyre :)
Det var den samme debat, der i sin tid kørte omkring MacOS og Windows. Vi Macintosser (det var jeg dengang) påstod fejlagtigt, at MacOS var langt sikrere end Win - men det handlede blot om, vi ikke var så mange. Det har dog intet med software'ens sikkerhedsniveau at gøre ;o)
Nu handler sikkerhed absolut ikke kun om vira. Det handler ligeså meget om, hvad folk kan stjæle af informationer fra din HD - og hvad andre kan bruge din PC til ... herunder at bruge den som server for (spam-)mailudsending, m.m. Du behøver således ikke nødvendigvis vide, at du har gæster.
Det er mange år siden denne debat begyndte - og den er langtfra slut endnu ... selvom jeg godt forstår, hvad du mener ;o)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.