Amerikanske tech-investorer følger nøje med i den hastige udvikling vedrørende Grønland, hvor udvindingen af sjældne og kritiske mineraler er på vej ind i en ny fase, mens USA – med den amerikanske præsident i spidsen - intensiverer sine udmeldinger om at ville overtage kontrollen med øen.
Ifølge CNBC har blandt andre Critical Metals Corp, som står bag et nyt mineprojekt i Grønland, i den seneste uge fået direkte henvendelser fra tech-investorer, der spørger om, hvordan en eventuel amerikansk overtagelse af Grønland vil påvirke selskabets strategi og fremtidige muligheder.
Ifølge selskabets CEO, Tony Sage, så har retorikken fra den amerikanske præsident skabt ekstra opmærksomhed omkring projektet, siger han til mediet.
Han nævner ikke konkrete aktionærer, men fortæller, at nogle af dem investerer i de amerikanske Magnificent Seven-teknologiselskaber, som omfatter Alphabet, Amazon, Apple, Tesla, Meta, Microsoft og Nvidia.
Aktien i Critical Metals Corp er siden årets begyndelse steget med 116 procent.
Sjældne jordarter i fokus
Critical Metals er i gang med at opføre et anlæg i Grønland til udvinding af såkaldte tunge sjældne jordarter (HREE – heavy rare earth elements). Disse mineraler anvendes blandt andet i avanceret teknologi, der omfatter alt fra elbiler til AI-infrastruktur i datacentre.
"De tunge sjældne jordarter, som omfatter yttrium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium, lutetium og gallium, er de mineraler, der tiltrækker mest interesse," siger Tony Sage.
"Det er materialer, der er essentielle for forsvarsteknologi, robotteknologi, halvledere og rumfart. Vi kan ikke sende raketter i rummet, bygge atomubåde eller næste generations kampfly uden dem," siger han videre.
Selskabet oplyser, at det har "stærke relationer" til både de grønlandske og amerikanske myndigheder, og at det ikke forventer ændringer i sin udviklingsstrategi uanset udfaldet af de aktuelle politiske spændinger.
USA puster til ilden
Diskussionerne om Grønlands geopolitiske rolle og ressourcer er igen blusset op, efter at USA’s præsident Donald Trump har gentaget sit ønske om at overtage Grønland, siden han trådte til som præsident for et år siden.
De seneste uger er der dog kommet ekstra blus under den idé.
Ifølge CNBC oplyser Det Hvide Hus, at man 'aktivt' drøfter et muligt tilbud om at købe Grønland, mens den amerikanske præsident ikke har udelukket militære midler de gange, han er blevet spurgt ind til det.
I morgen onsdag mødes USA's udenrigsminister Marco Rubio med sin danske pendant, Lars Løkke Rasmussen, samt Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt.
Trods de amerikanske ønsker og Donald Trumps vidtløftige løfter om hidtil uset velstand for grønlænderne, så viser en meningsmåling foretaget af Verian for Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq, at 85 procent af grønlænderne siger nej til, at Grønland skal træde ud af rigsfællesskabet og i stedet bliver en del af USA.
Kun seks procent af grønlænderne ønsker, at Grønland skal blive en del af USA, mens ni procent fortsat er uafklarede på spørgsmålet.
Kan Grønland mindske Vestens Kina-afhængighed?
Også selskabet Amaroq, som har flere mineprojekter i Grønland, oplyser til CNBC, at det i øjeblikket fører samtaler med amerikanske myndigheder om mulige investeringer i området.
Amaroqs direktør Eldur Ólafsson fortæller, at interessen fra investorer, der også omfatter tech-investorer, er taget til gennem det seneste år.
I november offentliggjorde selskabet, at det har fundet "kommercielle niveauer" af germanium og gallium i et af sine grønlandske projekter.
"Da Trump indførte told på Kina, var de to første metaller, som Kina stoppede med at eksportere, netop germanium og gallium," siger han.
"Hvorfor? Fordi man har brug for dem i AI, i forsvar og i teknologi generelt. De er fuldstændig afgørende," fortsætter Eldur Ólafsson.
Grønland rummer potentielt store mængder sjældne mineraler, men spørgsmålet er, om det kan rykke på verdensmarkedet og i så fald hvornår.
I dag står Kina for cirka 70 procent af den globale produktion af sjældne jordarter, viser tal fra Statista.
Ifølge Tracy Hughes, der er direktør og grundlægger af brancheorganisationen Critical Minerals Institute, er der stadig langt fra fund til færdig teknologi.
"At få sjældne jordarter fra udforskning til færdig magnet kræver fem til seks adskilte processer - og det, der findes i Grønland, befinder sig stadig kun i udforskningsfasen," siger hun.
"Sjældne jordarter i Grønland vil ikke kunne rykke væsentligt på markederne i det næste årti," lyder det videre.
