Avatar billede korsg_ Nybegynder
29. maj 2006 - 23:24 Der er 4 kommentarer og
1 løsning

Kan ikke printe korrekt fra windows

Hej,

Jeg sidder med en HP laserjet 4v printer på en windows2003 server.

Det hele kørte i går, men pludselig opfører den sig underlig og printer f.eks kun overskriften og bunden af et excel ark eksempelvis.

Så går jeg ind og printer en test side, og det er kun det windows logoet der bliver printet og resten er blank. Desuden kommer der en ekstra blank side.

Har både, geninstalleret printeren hentet nye drivers, osv osv. Men stadig samme resultat, har også sidde og roddet inde i printet indstillingerne med hensyn til margen, men uden resultat.

Det mystiste er så at jeg har en windows XP klient som godt kan printe fra et old gammelt DOS program uden der sker fejl. (den kan heller ikke printe fra windows)

Hvad tror i dette kan skyldes?, kan det tænkes det kan være printerens hardware, eller måske noget så banalt som kabelfejl?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. maj 2006 - 10:46 #1
Hvis det var kabelfejl, ville det være "støj" / "Garbage" Der bliver printet ud (en tilfældig sammensætning af karakterer).
Men når du modtager grafiske objekter korrekt, kan det kun være driverfortolkning der er galt.
Det underbygges af at dit DOS program kan skrive ud. Det kører jo uden om windows driveren og sender sin ASCII strøm direkte til printeren.

Og jeg har - netop på 4V´eren - tidligere haft de mest umulige problemer med driveren. Min sluterfaring var - og er - KUN at bruge den indbyggede Microsoft Driver.

Desværre kræver det en del at afinstallere netop denne HP driver - så du skal nok starte med en testmaskine, for at se om du kan få det til at køre med den indbyggede driver.

Men for at rette op på driveren, skal du faktisk ind og slette de specifikke driverfiler. Og når du ikke kan printe en testside hvor filerne er listet, er det ret svært...

Fremgangsmåden, der faktisk skal køres på BÅDE server OG klienter, er som følger:

1. Slet printern
2. Fra menupunktet "Files" vælges "Server Properties" (i "printerfolderen"). Vælg "Drivers" fanebladdet, og slet alle drivere relaterende til LJ4V printeren. Det kan være nødvendigt at genstarte maskinen.
3. genstart maskinen
4. Slet de driverfiler, der ikke automatisk blev slettet. De ligger i mappen C:\WINDOWS (eller WinNT)\system32\spool\drivers - og så lidt afhængigt af operativsystemet i W32X86\2 eller 3. Er der ikke flere printere på maskinen, kan det med fordel betale sig at slette HELE "W32X86" mappen.
5. Start regedit op, og søg på "LaserJet". Slet alle nøgler, der relaterer til printeren.
6. Genstart.
7. Installer pritneren på ny.

Som du kan se, er det ikke helt ligetil - men det er altså min kedelige erfaring, at der ikke er nogen ligetil vej udenom. Det KAN ske du kan nøjes med at slette HP driveren og installere printeren igen med MS driveren. Men jeg giver dig ikke store chancer.

Endeligt kan man argumentere med, at det vil tage så langt tid (arbejdstid), og være så usikkert, at det måske kunne betale sig at udskifte printeren til en ny. Den er trods alt fra start 90´erne, og en A3 printer kan i dag fås for omkring kr. 10-000 (HP LaserJet 5100)
Avatar billede korsg_ Nybegynder
01. juni 2006 - 08:42 #2
Mange mange tak, det var lige det der skulle til, var ellers parat til mildest talt at smadre den printer, det var begyndt at blive lidt frustrerende =)

Heldigvis behøvedes jeg kun at gå til og med punkt 3 på serveren og klienterne og det virker som det skal (endnu)..

Men smid endlig et svar, utrolig god hjælp.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. juni 2006 - 08:45 #3
:-) Der var du heldig, tillykke med det. Jeg har nok sammenlagt brugt 2 ugers arbejdstid på problemet - hvilket så til gengæld har givet mig rimelig god indsigt i printere og printerdrivere...
Avatar billede korsg_ Nybegynder
01. juni 2006 - 10:58 #4
Hehe, syntes også det var meget sjovt at du lige havde haft problemet på samme printer, havde ikke forestillet mig nogle der netop lige havde fejlfundet på den.

Men endnu en gang tak, pointene er velfortjente.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. juni 2006 - 11:15 #5
Jeg takker for points.

Det er en 2-3 år siden jeg stødte på problemet første gang - men mine erfaringer har bestemt kunne bruges mange andre steder.

Problemet spredte sig iøvrigt i fejlsøgningsperioden til også at omfatte alle "almindelige" laserjet 4´ere, samt nogle enkelte LaserJet 5´ere. Mange af disse bruger nemlig den samme kernedriver fra HP. Så er du advaret :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester