Der findes en fin guide på
www.truecrypt.org, men hvis du ikke har lyst til at læse deres tutorial så kan jeg lige prøve at summe op:
Man opretter en virtuel disk (bliver gemt et sted på computeren som en fil) og skal så mountes for at kunne "ses" og få adgang til.
Der er forskellige indstillinger når man skal oprette et drev. Ét er hvilken form for kryptering der skal benyttes. Der er fordele og ulemper ved alle. Blowfish er et meget godt generelt valg, der ikke er for langsomt i forhold til andre valg (f.eks. FBI's valg af kryptering: AES såvidt jeg husker, det står i programmet).
Derudover skal man angive kodeord og/eller keyfile. Ved kodeord er det en sekvens du skal huske (du kan selvfølgelig selv lave den), som potentielt set kan fremtvinges af folk der stjæler din computer og skal have adgang til dine hemmelige filer. En keyfile er en "unik" nøgle som, medmindre du kopierer den til andre lokaliteter, kun findes i ét eksemplar. Det kan under visse omstændigheder være fornuftigt. Som sådan er en keyfile nok, men man kan selvfølgelig også have begge dele. Dobbelt så godt, men også dobbelt så kompliceret når du skal mounte dit drev.
Mht. fremtvingelse af dit kodeord så kan jeg også lige nævne at der er et feature som forsøger at tage højde for det. Man kan oprette et drev som ligger som fil på et mountet drev - dvs. du mounter et drev og så mounter et fra det drev. Så er finten den at man kan have semi-hemlige ting på det første drev, og gemme de virkelig hemlige ting på det "gemte" drev.
Om man får brug for det kommer vel an på ens personlige paranoia.
Held og lykke med programmet