Avatar billede pureink Nybegynder
21. september 2006 - 21:12 Der er 17 kommentarer og
1 løsning

WRT54GS mister forbindelsen – genstart nødvendig

Hej

Et problem med Linksys WRT54GS Router/Access point. Jeg har forbundet to computere til den:

1. Stationær:
Windows XP – Direkte forbundet via 3Com netkort

2. Bærbar:
MacBook – Wireless via Airport

Det virker efter hensigten, men kun periodisk. Jeg kan få forbindelse til internettet i mellem 5 minutter og 2-3 timer, og pludselig forsvinder det. For at blive forbundet bliver jeg nød til at hive stikket ind og ud af Linksys’en så den genstarter.

Prøvede en aften hvor forbindelsen røg at lade den stå, og først prøve igen næste dag, men selv efter 12-14 timer, så kunne jeg stadig ikke få forbindelse.

På den bærbare kan jeg dog stadig se det trådløse netværk, men jeg kan ikke få forbindelse til hverken internettet, eller Linksys’en.

Min internet udbyder er TDC, med bredbånd som kører over DHCP.

Jeg har ikke kunnet finde nogen årsag til internet afkoblingen, de gange hvor det er sket har ikke været noget hvor jeg har foretaget mig en bestemt ting hver gang. Det kan fx hvis jeg vil ændre tidszonen for Linksys’en, hvis jeg sætter min bærbar på vågeblus og vækker den igen, og ellers ofte når jeg både har den stationære og bærbaren tændt samtidig.

Håber der er nogle kloge hoveder der kan hjælpe mig!

På forhånd tak!
Avatar billede egonspock Seniormester
21. september 2006 - 21:43 #1
Har du opdateret Firmware i Linksys'en. Min erfaring er at det absolut er nødvendigt.
Avatar billede pureink Nybegynder
22. september 2006 - 10:58 #2
Jeg har selv prøvet, men uden held. Inde på Linksys' hjemmeside kan man finde tre forskellige WRT54GS with SpeedBooster, en V1.0, V2.1 og V4.0. Jeg tror ikke versionen her står for firmwaren, men måske derimod for produktions versionen af routeren, for når jeg går ind på min står firmware versionen til 1.50.6.

Men nuvel, hverken under V2.1 eller V4.0 er der mulighed for at downloade nyt firmware, det eksisterer åbenbart ikke, kun under V1.0 er det muligt. Det er en .bin fil man henter, som man så skal oploade via browseren (192.168.1.1 etc), men når man så gør det, så melder den fejl!
Avatar billede egonspock Seniormester
22. september 2006 - 17:34 #3
Det kunne jo også være at routeren er direkte defekt. Har du talt med din forhandler?
Avatar billede pureink Nybegynder
22. september 2006 - 17:43 #4
Nej, det har jeg ikke, havde hørt at det kunne være problemfyldt at sætte et trådløst netværk op, så jeg forventede at det var et indstillingsproblem.

Når jeg får tid i weekenden vil jeg prøve at genopsætte den fra start igen, og se om det lykkes.
Avatar billede egonspock Seniormester
22. september 2006 - 18:00 #5
hmm, jeg har nu sat en del trådløse netværk op, og har kun haft større problemer 2-3 gange, hvor det enten drejede sig om en defekt router(en Acer, tror jeg det var), en manglende firmwareopdatering(en Linksys) og endelig et fejlbehæftet opsætningsprogram(husker ikke modellen), der måtte omgås. Ellers virker min Macbook Pro fint på alle de net, jeg kommer forbi. Der er dog lige kommet en Airport Extreme opdatering til visse Apple-modeller, så prøv evt. at opdatere via æblemenu->softwareopdatering. Den kan vist ikke gøre skade, hvis den også virker på din.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
22. september 2006 - 20:02 #6
Kører du WEP eller WPA?
Avatar billede pureink Nybegynder
23. september 2006 - 12:22 #7
@egonspock: Jeg vil prøve at tjekke lidt mere omkring firmwaren, kan være jeg har overset noget, og ellers prøve at forehøre mig hos forhandleren i starten af næste uge.

@Jann-jensen: Jeg ved desværre ikke hvad hverken WEP eller WPA er, hvor kan man se det henne?
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
23. september 2006 - 13:50 #8
Det kan du se ved at gå ind i routerens opsætning, under wireless
Avatar billede pureink Nybegynder
24. september 2006 - 09:27 #9
Okay, det lykkes mig at opdatere firmwaren i routeren til 1.50.8, og det har tydeligvis gjort den mere stabil, men stadig ikke uden problemer. Efter en 5-8 timer (vil jeg tro), så mister den adgangen igen. Denne gang er det dog anderledes, da det direkte viser sig ved at lampen i mit ADSL modem ikke lyser, lampen der illustrerer Internet. Det hjælper ikke at genstarte modemet, men derimod routeren, hvilken overraskelse!

Men det er i det mindste lidt fremskridt må man da sige.

Omkring WEP og WPA, så kan jeg vist kun slå WPA til, men har ikke gjort det, det står som Disabled.
Avatar billede pureink Nybegynder
24. september 2006 - 09:44 #10
Det skal måske lige nævnes, at de to gange hvor internet forbindelsen er røget (efter firmware opdateringen) var:

1. Efter 5 timers brugt, 3-4 timers vågeblus også 10 minutters brug, hvorefter det forsvandt.

2. Efter 8 timer hvor ingen af mine computere var tændt eller på vågeblus.
Avatar billede pureink Nybegynder
24. september 2006 - 10:27 #11
Ja okay, så røg den positive oplevelse, nu har lige afbrudt forbindelsen, som den gjorde det tidligere før firmware opdateringen. Grunden kan være fordi jeg prøvede at skifte kanal fra 11 til 6, da det var forslået inde på Linksys' hjemmeside, derefter gik den helt amok, men jeg tvivler at det kan være det.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
24. september 2006 - 11:48 #12
Du skal i hvertfald først have det til at virke stabilt før du krypterer netværket, så du ikke har flere ting at slås med.

Har du Network Stumbler så du kan finde ud af om der ligger andre netværk i nærheden, der kan genere dit netværk.
Ellers kan du hente det her
http://www.snapfiles.com/downloadfind.php?action=s&st=network+stumbler
Avatar billede egonspock Seniormester
24. september 2006 - 13:33 #13
Da det er en MacBook, skal det nok være sådan en fætter her:
http://www.apple.com/downloads/dashboard/networking_security/airtrafficcontrol.html
Skal det være avanceret, skal du nok have denne, men jeg tror det er overkill nu:
http://kismac.binaervarianz.de/
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
24. september 2006 - 14:59 #14
ÅH ja jeg er ikke så vant til det MacBook, så det tænker jeg ikke så meget over. Sorry
Avatar billede pureink Nybegynder
24. september 2006 - 15:07 #15
Hehe, jeg hentede den der AirTrafficControl til min MacBook, og det eneste netværk den kan finde er mit, 'Madsen'. Kanal 11, 70 i forbindelse når det er bedst, men 0 Mbps? Ved ikke om det har noget at sige.

Jeg prøvede på min stationære, sådan en online test af netværket Linksys havde på deres hjemmeside, men den kunne selvfølgelig ikke finde nogle fejl, men det er der jo heller ikke så længe det virker.

Når jeg bruger nettet intensivt mellem mine to computere, så går forbindelsen hurtigere. Der går vel 10 minutter eller mindre, hvis jeg overflytter mange og store filer fra stationær til bærbar. Hvorimod, hvis jeg downloader via internettet med kun min bærbare tændt, så kan den opretholde forbindelsen i et par timer.
Avatar billede pureink Nybegynder
24. september 2006 - 15:16 #16
Okay, jeg var inde på Linksys' hjemmeside for at eftertjekke omkring firmware, og grunden til jeg første gang ikke kunne finde min version af WRT54GS, var fordi den ikke står listet under Danmark. Da jeg hentede firmware opdateringen var jeg kommet ind under US afdelingen, hvilket jo både er skidt og sært.

Nu har jeg jo kommet til at opdatere min EU/DK router med US firmware, men den virkede ikke bedre før, så hvad fanden.
Avatar billede jann-jensen Nybegynder
25. september 2006 - 19:32 #17
Hvordan synes du det kører nu. Kan du gå på nettet? Kan du se den anden computer og komme ind på den.
Avatar billede pureink Nybegynder
26. september 2006 - 11:29 #18
Jeg droppede det hele, havde ikke energi eller tid til at lege så meget med sådan noget billigt ****. Jeg formentlig været uheldig, men jeg nøjes med ledningsnetværk pt, og sender den Linksys'en tilbage i hovedet på forhandleren.

Men tak for de mange gode forslag! :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester