Avatar billede hijklm Juniormester
19. oktober 2006 - 17:01 Der er 18 kommentarer og
2 løsninger

Arveforskud - bil

Jeg har et spørgsmål jeg godt kunne tænke mig hjælp til.
Sagen er, at min bedstemor for et par år siden købte en bil for 160.000 kr. Den er idag faldet i pris, men er vurderet til at koste 90.000 kr aktuelt. Dén bil ønsker hun ikke længere at have, da hendes behov for at have bil er
forsvundet pga. hendes alder.
Så hun vil gerne give den til mig, hendes 25-årige barnebarn.
Spørgsmålet er så, hvordan det lader sig gøre? Man må jo højest give 54.000 kr i arveforskud pr. år.
Så hvordan gør man i sådan en sag som vores og hvem kontakter man?
Avatar billede dragonknight Juniormester
19. oktober 2006 - 17:34 #1
Inden 31. december giver hun dig en "I owe you" på 45000 kr, og den 1. januar gør hun det samme. Nu skylder hun dig 90000 kr, og det svarer netop til den brugte bil, som du køber af hende.

Du skal vide, at hvis hun betaler formueskat, så vil de 90000 kr, som hun har foræret dig også skulle beskattes hos hende som formue.
Avatar billede hijklm Juniormester
19. oktober 2006 - 17:39 #2
Så det vil rent praktisk sige, at hun skal fortælle Skat om at hun forærer den over to gange og så skal vi lade som om vi skriver en papirlap hvorpå der står at hun skylder mig de 45000 kr.? Er det rigtigt forstået?
Avatar billede dragonknight Juniormester
19. oktober 2006 - 17:41 #3
Nej hun må ikke forære dig bilen, men du kan købe den af hende med de 2 IOU, som hun har foræret dig.
Det er vigtig at du siger det rigtige.
Avatar billede hijklm Juniormester
19. oktober 2006 - 17:42 #4
Ok, så hun skal opgive det til Skat som to styks salg af en halv bil?
Avatar billede dragonknight Juniormester
19. oktober 2006 - 18:53 #5
Nej, nævn ikke bilen.
Avatar billede ravnemor Juniormester
19. oktober 2006 - 23:57 #6
Kan det halve af den ikke gives til dine forældre ? De må så hver give dig 54.000 pr. år, men du kan vel få den sidste halvdel af dem med det samme. Men hvis du har dine forældre, må du vist ikke få arveforskud af din bedsemor uden at du beskattes af det hele.

Ellers kan jeg også se muligheden af at du får 54/90 del af bilen og "køber" de sidste 36/90 af hende, som du så får papir på at skylde hende. Man må vel godt låne af hinanden rentefrit uden at blive beskattet.
Avatar billede thov Forsker
20. oktober 2006 - 01:37 #7
Der står noget om det her: http://www.familieadvokaten.dk/Emner/615.html
Det nemmeste er nok at bedstemor låner dig 90.000 (bilen) rentefrit, og derefter, lidt efter lidt, eftergiver dig 'pengene'.
Avatar billede hijklm Juniormester
20. oktober 2006 - 09:53 #8
Ok, jeg er efterhånden med på hvordan det skal foregå før det kan lade sig gøre.
Men er der ikke en der vil skrive en konkret manual til hvem vi skal kontakte, hvad vi skal udfylde osv.?

Kan godt se pointen i den med at låne mig 90.000 kr og så inden d.31 december eftergive de 54.000 kr og d.1 januar eftergive resten.
Avatar billede thov Forsker
20. oktober 2006 - 13:27 #9
'Bedste' tilføjer i selvangivelsen for 2006, at hun har givet sit højt elskede barnebarn, et arveforskud på 53.900kr. og et rentefrit lån på 36.100kr. = bilens værdi.
Du skriver i din selvang. at du har modtaget et arveforskud på 53.900kr. og øget din gæld med 36.100kr.

For 2007 giver 'bedste' dig så lånet på 36.100 som arveforskud, og du noterer at du har modtaget dem, og nedskriver din gæld med 36.100kr.
Avatar billede hijklm Juniormester
20. oktober 2006 - 13:34 #10
Ok, det var sådan noget jeg var ude efter. Det lyder som en god løsning.
Håber den holder i retten.... :-)
Men tak for svarene. (send svar for point)
Avatar billede thov Forsker
20. oktober 2006 - 14:15 #11
Det holder :-) også til et krydscheck. Et underskrevet gældsbevis fra dig til Bedste (behøver ikke være bevidnet eller tinglyst), så er den hjemme - husk bare at brænde dokumentet næste år.
Avatar billede hijklm Juniormester
20. oktober 2006 - 14:50 #12
Bare lige en sidste ting. Hvis jeg skriver de ting på min selvangivelse for dette år, så vil det først være i den næste selvangivelse at jeg skal nedskrive min gæld med de resterende penge, ik?
Arveforskud gætter jeg på følger kalenderåret, men selvangivelsen kører jo lidt forskudt.
Avatar billede thov Forsker
20. oktober 2006 - 14:58 #13
Glemte lige det med bilen. Værdien af den indgår i Bedstes formue, så den skal selfølgelig sættes til 0kr. på selvangivelsen for 2006, den er nu 'erstattet' af  arveforskud+udlån.
Du får så bilen som formuetilvækst (arveforskud+lån), og alle er glade - det skulle lige være for Bedstes andre livsarvinger (hvis der er nogen), for hun sidder sikkert i uskiftet bo, og så kan der nemt blive ballade.
Avatar billede thov Forsker
20. oktober 2006 - 15:02 #14
Yeps, de sidste 36.100kr skal stå på selvangivelserne du og Bedste afleverer i 2008.
Avatar billede hijklm Juniormester
20. oktober 2006 - 15:05 #15
Ok, så burde alt være på plads. Tusind tak for hjælpen.
Ser frem til at få mig en bil. :-) Godt nok en Opel Corsa, men man er vel ikke kritisk når man får noget gratis....
Avatar billede dragonknight Juniormester
20. oktober 2006 - 17:44 #16
Ping :-)
Avatar billede thov Forsker
20. oktober 2006 - 22:34 #17
Glæd dig over at forsikringen og ejerafgiften ikke er det vilde - og så er der jo det gamle ordsprog: 'Den som ager med stude, kommer også frem' :-)
Avatar billede ravnemor Juniormester
21. oktober 2006 - 00:45 #18
Hvis du ikke er arving, altså hvis du har forældre eller de har søskende, skal du måske lige forhøre dig frem. Måske skal de egentlige arvinger give afkald på arven før du kan få den del.

Der er også forskel på arveforskud og gaver.

http://familieadvokaten.dk/Emner/865.html
Avatar billede thov Forsker
21. oktober 2006 - 03:41 #19
Her er reglerne for gaver:
--------
Du kan hvert år give gaver til visse af dine nære slægtninge, uden gaverne medfører negative konsekvenser af nogen art - hverken for modtageren eller for dig.

Beløbet pristalsreguleres og udgør i 2006 53.900 kr.. (2005: 52.700 kr.), som du kan forære til:

1) Hvert af dine børn.
2) Hvert af dine børnebørn.
3) Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
4) Enken eller enkemanden efter et af dine børn, dvs. den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
5) Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet
6) Hver af dine forældre.
7) Hver af dine bedsteforældre.
8) En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste 2 år, f. eks. en samlever eller en søster.
---------
Lever begge bedsteforældre, kan de give pokker i arvingerne, og gøre hvad f..... de vil med deres formue.
Dør bedstefar, og bedstemor skifter med arvingerne, kan hun også gøre hvad hun vil med resten.
Det bliver først tricky, hvis den efterlevende vælger at sidde i uskiftet bo - altså at indsætte sig selv som forvalter af den del af boet som livsarvingerne (børnene) egentlig havde krav på, men som de bliver nødt til at vente på.

Så hvis 'bedste' sidder i uskiftet bo (det vælger de fleste), ikke er mangemillionær og har mere end eet barn, så har vi balladen, for halvdelen af de penge hun giver væk, er egentlig ikke hendes.
Avatar billede hijklm Juniormester
21. oktober 2006 - 10:23 #20
"Bedste" har ikke nogle børn tilbage og bedstefar er død. Jeg står til at arve 50% og den sidste halvdel går til min far (som er "bedste´s" svigersøn).
Oprindeligt stod jeg til at arve 100%, men vi har fået det ændret til fifty-fifty.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB