Avatar billede degnens Mester
09. november 2006 - 02:08 Der er 2 kommentarer og
1 løsning

Kan ikke se trådløst netværk på lappen

Jeg har netop fået ny laptop med Windowz XP Pro. Den har naturligvis indbygget trådløst netværk, som jeg kan tænde og slukke på funktionstasterne. Men der sker ingen ting. Der søges ikke efter tilgægelige netværk og jeg kommer ikke på nettet. I hjælp står der at man skal sikre sig at windows automatisk konfigurerer trådløse netværk - hvilket kan slås til ved at højreklikke på ikonet for trådløst netværk i oversigten over netværksforbindelser. Men der findes ikke en sådan ikon. Kun et ikon for min alm. kabelbaserede LAN. hvordan får jeg det trådløse netværk frem?
Avatar billede dragonknight Juniormester
09. november 2006 - 09:39 #1
Er det trådløse netkort installeret i enhedshåndteringen ?

Under netværksforbindelser har du der en trådløs forbindelse ?
Avatar billede degnens Mester
09. november 2006 - 12:07 #2
Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal lede efter i enhedshåndteringen. Der findes to enheder under "netværkskort". Det er de to kort som også fremgår af listen under netværksforbindelser som "LAN- eller højhastighedsforbindelse til internettet". Trådløse forbindelser plejer at fremgå som en egen kategori under netværksforbindelser. Men den kategori findes slet ikke på denne computer (det var vist svar på dit andet spørgsmål, som altså er et nej". Det er jo det, der er mit problem, at når det ikke fremgår af listen af netværksforbindelser, så kan jeg heller ikke komme ind og aktivere eller ændre instillinger o.s.v.

M.h.t. om hardwaren findes, ville jeg umiddelbart tænke ja, da jeg har lige har købt computeren med XP Pro forudinstalleret og hvor det af specifikationen fremgår, at den har Wireless 802.11a/b/g. Desuden kan jeg jo som sagt med funktionstasterne tænde for det trådøse netværk. Når jeg gør det kommer der en lille pop-up ikon på skærmen, som siger "Wireless LAN on" og den lille indikatorlampe for trådløst netværk begynder at lyse. Men der kommer ingen forbindelse.

På min gamle computer var der altid en lille ikon for trådløst netværk til højre på proceslinien. Når jeg klikkede på den kunne jeg se en liste over tilgængelige netværk, som jeg kunne koble til eller af. Men denne ikon findes heller ikke på proceslinien.

Min fornemmelse er, at det ikke er et hardware problem, men at trådløst netværk på en eller anden måde er blokeret i at starte eller endnu ikke helt installeret eller konfigureret eller sådan noget i Windows. Det er også muligt at det er deaktiveret/spærret af Norton Internet Security, som ligger som standard på denne computer. Det kender jeg ikke så godt, da jeg hidtil har kørt Panda. Jeg har været inde og kigge i opsætningen af Norton, men synes ikke lige jeg har kunnet finde noget, som jeg kunne tyde som en spærring af trådløst netværk.
Avatar billede degnens Mester
09. november 2006 - 12:28 #3
Jeg fandt løsningen ved at kontakte leverandøren af computeren. Hans gæt var, at driveren til trådløst netværk ikke var blevet installeret korrekt under første konfiguration af computeren, hvor den genstartes flere gange. Jeg installerede driveren igen fra den medfølgende CD og straks poppede besked op om tilgængelige trådløse netværk. Så det var en software-installations fejl.

Men tak for villigheden til at svare.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester