20. januar 2007 - 09:44Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Bruger XP for meget sidefil
Jeg har p4,1Gb ddrsd ram,min sidefil (som ligger på 1500-1500) ligger på ca 222 mb når jeg f.eks kun er på nettet og nogle gange når jeg laver harddiskrecording ligger den på næsten 500 mb.Kan det være rigtigt/almindeligt at den skal benytte sig så meget af sidefilen og hvilken indflydelse har det evt på min processor ?
Har prøvet,men hvis jeg kigger i joblisten er det stadig de samme tal der kommer frem,undrer mig da jeg kan se at jeg stadig har 450 mb fysisk ram endnu ?
Det er ikke noget problem at Windows bruger sidefilen. Systemet lægger ting fra rammene og ud i sidefilen hvis de ikke har været brugt længe (og ikke forventes at skulle bruges igen med det samme). Det er smart for så er der masser af plads i rammene så du ikke skal vente på at Windows flytter ting ud i sidefilen når du skal bruge hukommelsen. Når du laver ting der kræver meget hukommelse (harddiskrecording fx hvor data ligger i rammene indtil de bliver skrevet til disken og mens de bliver behandlet) så vil Windows flytte de data ud til sidefilen som det er længst tid siden, nogen har brugt for at gøre performance for de programmer der rent faktisk laver noget, bedst mulig.
Der er ikke noget som helst at hente ved at flytte sidefilen ud på en partition for sig selv, men det kan give mening af have den på en selvstændig disk i nogle tilfælde... Umiddelbart læser jeg det ikke som om at du har nogen performance-problemer.
Det har ingen indflydelse på din processor. Hvis der er brug for at flytte ting fra sidefilen ind i rammene så vil processoren simpelthen arbejde med noget andet, mens det sker, så den altid er mest mulig aktiv. Det er kun et problem hvis to processor hele tiden gør at hinandens data bliver smidt ud af rammene (dette fænomen kaldes thrashing) men det er næppe et problem for dig med den mængde ram, du har.
Tak for et meget fyldestgørende svar,jeg trode måske at det var sådan at sidefilen kun blev brugt når mine fysiske ram var ved at blive brugt op,hvilket de jo ikke var i dette tilfælde og så at jeg måske havde nogle dårlige og langsomme ram (geil dual 3200)
"schwarz84" Du skriver "Der er ikke noget som helst at hente ved at flytte sidefilen ud på en partition for sig selv" Du burde måske nøjes med at kommentere det du evt. har forstand på, Microsoft skriver bl.a. "Du kan forbedre ydeevnen ved at placere sidefilen på en anden partition og et andet fysisk harddrev." Jeg kan ikke gøre for det, men jeg tror de har mere tjek på det end du har
Parasitfighter : Det kommer jo an på hvad man har af erfaring med det,i det her tilfælde harddiscrecording,har microsoft det ?? har prøvet at flytte sidefilen på en anden partition,ingen nævneværdig performance...tud nu ikke så meget,schwarz84 kommer med et kvalificeret svar ikke bare et link til microsoft
Jeg har forstand på det, men jeg vil naturligvis gerne uddybe min påstand.
Der kan være performance at vinde ved at lægge filen på en fysisk disk for sig fordi computeren kan skrive til/læse fra to harddiske samtidig. Det betyder at man eksempelvis kan putte ting ud i sidefilen mens man læser programdata fra den anden harddisk. Det kan der være god fornuft i hvis dette udgør en flaskehals på computeren, men det giver ikke tilnærmelsesvis samme forbedring som at sætte flere RAM i).
Det er en lidt mere speget situation med en partition. En partition er en opdeling af harddisken sådan at forskellige dele af harddisken kan bruge forskellige filsystemer (evt. to gange det samme filsystem, fx NTFS). En partition er hardwaremæssigt ikke forskelligt fra en fil eller en mappe. Den fylder en del af harddisken og styresystemet(filsystemet) sørger så for at bede om data fra den rigtige del af harddisken når den skal vise indholdet af "drevet". Det er altså udelukkende en softwaremæssig inddeling og det vinder man ikke umiddelbart noget ved.
MEN, der er én væsentlig forskel på en fil og en partition, nemlig at partitionen ikke kan ændre størrelse umiddelbart som en fil kan. I Windows gør man det at man sætter størrelsen på sidefilen, men tillader Windows at gøre filen større hvis det er nødvendigt. Her kan så komme et problem i og med at der muligvis ikke er plads på harddisken umiddelbart efter resten af filen, hvilket gør at den nye del af filen må skrives på et andet sted på disken og man får det der kaldes fragmentering (i dette tilfælde af sidefilen). Det kan være uheldigt at Windows skal søge frem og tilbage på disken for at stykke bidderne af filen sammen og dette kan give tab af performance (men understregning under ordet 'kan' for det er i princippet kun tilfældet ved sekventiel læsning af filen over de steder hvor den er delt), og dermed ville det være smartere med en selvstændig partition end denne fragmenterede fil. Derudover kan man placere sin partition med sidefilen på den del af harddisken der er hurtigst (harddisken består af skiver hvor de dele der er yderst på skiverne er hurtigst). På linux er der tradition for altid at have en partition for sig til sidefil (en partition hvor der kun ligger denne klump data) men jeg ved at der er folk der har målt på almindelig brug af en computer uden at finde nogen målbar performance-forskel.
Min pointe er at vi skal ud i meget særlige kroge før det kan give noget at bruge en særlig partition kun til sidefilen. Det kan ligefrem være usmart at gøre det sådan for hvis der ikke er plads til at skrive mere i sidefilspartitionen og rammene er fyldt, så kan man ikke give programmet det ekstra hukommelse det skal bruge, og dermed crasher det...
Det kommer måske an på, hvor krævende opgaver man kører på computeren? Jeg har prøvet, at lægge sidefilen på sin egen partition, men kunne ikke mærke den mindste forskel. Men jeg kører heller ikke f.eks. store spil. Hvis man kun bruger computeren til mindre opgaver og internettet, kan man med ca. 2GB ram, helt undvære sidefilen. Omvendt har brugere, som har haft hukommelses problemer i spil, forbedret ydeevnen ved at forøge sidefilen. Og de kunne måske have nytte af, at lægge sidefilen på sin egen partition?
> Hvis man kun bruger computeren til mindre opgaver og internettet, kan man med ca. 2GB ram, helt undvære sidefilen.
Man kan kun vinde ved at have en sidefil. Det vil aldrig give bedre performance at fjerne den ressource. Det betyder kun i bedste fald ingenting...
> Omvendt har brugere, som har haft hukommelses problemer i spil, forbedret ydeevnen ved at forøge sidefilen. > Og de kunne måske have nytte af, at lægge sidefilen på sin egen partition?
Det er netop sådan et tilfælde, jeg snakker om i mit indlæg, hvor sidefilen kan blive kan blive fragmenteret.
både helgec og schwarz84 har ret, det kommer an på ens mængde ram, og hvad man kører af applicationer.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.