Lyden kommer i den forkerte udgang
Hej eksperterJeg har en Fujitsu Siemens Scenic W600 (i865G chipset) som jeg anvender til openSuSE 10.2.
Når jeg afspiller lyd på maskinen under Linux kommer lyden ud via den interne højttaler, der har en lydkvalitet der ikke er værd at skrive hjem om. I nogle tilfælde kan man få lyd ud via hovedtelefonudgangen på fronten - men ikke altid, og det er ikke til at gennemskue hvornår.
Maskinen har også en højttalerudgang på bagsiden. Under Windows kommer lyden ud af denne, når man tilslutter et højttalersæt.
Problemet er at det kan jeg ikke få den til under Linux - og jeg aner ikke hvad og hvor jeg skal rette fejlen.
Er der nogen der har erfaringer med sådan noget?
