04. juni 2001 - 15:00Der er
8 kommentarer og 1 løsning
Maksimeret vindue
Jeg har søgt på \"maksimeret\" her på Eksperten i håb om at finde en løsning på et konkret problem. Ingen af de tidligere oprettede spørgsmål jeg fandt var dog i stand til at give mig svar på mit spørgsmå. Jeg fandt utallige løsninger på, hvordan man kunne åbne et vindue i fuld skærm - men det er jo ikke svært - og hvordan man kunne åbne et vindue, som fylder hele skærmen (men ikke er maksimeret). Det jeg skal bruge er meget simpelt. Et vindue som er maksimeret men IKKE fuld skærm. Kan nogen hjælpe med det???
Maksimeret som vinduer nu er, når de ikke kan blive større... ;-) Jeg mener at kunne huske, at det lille ikon i windows bliver til to små vinduer i stedet for et, når vinduet er maksimeret.
Det fylder helt sikkert skærmen ud, hvis det er maksimeret, men lad mig forsøge at afklare alle - på nuværende tidspunkt - stadig uklare aspekter af situationen.
- Jeg vil ikke have et vindue, som er fuld skærm. Altså virker fullscreen=yes ikke. - Jeg skal heller ikke have et vindue, som fylder hele skærmen. Sådan at forstå, at det er ikke nok blot at måle det tilgængelige skærmareal, og så lade det nye vindue passe til det.
Mere specifikt. Når man åbner et nyt vindue eller program i windows - eller under et andet styresystem - så er det ofte ikke maksimeret, så det fylder hele skærmen. Det kan det dog blive, hvis man drister sig til at trykke på det midterste af det tre små ikoner til højre i vinduet (her refereres til windows). Ikonet ligner mest af alt et minivindue, og symboliserer den maksimale udnyttelse af skærmen for pågældende vindue. Ovenfor skitserede vinduestilstand er den jeg håber at kunne opnå automatisk. Således at det nye vindue jeg åbner er i maksimeret tilstand fra starten af i modsætning til normalen, hvor vinduet altså fylder mindre end det fulde, tilgængelige skærmareal.
Jeg håber at ovenstående kaster tilstrækkeligt lys over scenen, men ellers skal du bare spørge igen. Jeg kan se på de tidligere stillede spørgsmål på eksperten, at dette er et kildent problem, så lad os komme tilbunds i sagen denne gang... ;-)
Den eneste måde at maksimere vindue på det nuværende tidspunkt er at måle skærmareal. MAn kan heller ikke minimere vindue. Tåbeligt men sandt. /dazzeler :-(
Det var da super ærgerligt, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men så må jeg jo nøjes med at måle skærmstørrelse. Det går jo også nok endda. Jeg snupper lige mine point igen. De kan jo nok bruges en anden god gang. Takker for hjælpen!
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.