Jeg er lige flyttet og har ved den lejlighed erfaret, at min router er begyndt at opføre sig anderledes end den har gjort før. Når jeg sætter netkabel direkte mellem LAN og PC, så fungerer alt ok (Joost, web, mail osv.); men hvis jeg sætter min gode gamle Netgear MR814v2 router ind imellem (for at blive trådløs), så får jeg konstant "siden kan ikke vises" eller Joost brokker sig over at jeg benytter en proxy (hvilket jeg ikke gør). Det hjælper gerne at refreshe et par gange i browseren og så kommer siden gerne frem, men i og med at det sker konstant, så vil jeg gerne finde en permanent løsning, der ikke går på at bruge kabel. Jeg har prøvet at pinge netværket foran min router for den IP adresse som min router har, for at se om der var andre på netværket med samme IP, men det lader ikke til at være tilfældet. Jeg har pt. kun een PC koblet på routeren når fænomenet viser sig. Er der nogen, der har haft samme oplevelse og kender til en brugbar løsning?
Jeg har oplevet lignende problemer, da jeg havde 2 routere begge med NAT. Jeg disablede NAT på den "inderste" router og tilføjede en statisk route i den yderste router, hvorefter der ikke var problemer.
Ved er måske også forkert - det var min umiddelbare indskydning. Under alle omstændingheder har jeg pludselig problemer med at få hul igennem, når jeg kører over routeren.
Jeg har kigget lidt i manualen til din Netgear router... Jeg kunne ikke finde noget omkring deaktivering af NAT. Dermed ikke sagt det ikke er der, for manualen er lidt dårlig efter min mening. På min router sættes det under WAN opsætning
Under WAN opsætning kan jeg pille ved følgende: Connect Automatically, as Required (ja/nej) - ja er valgt Disable SPI Firewall (ja/nej) - nej er valgt Default DMZ Server - ingen IP adresse angivet Respond to Ping on Internet Port (ja/nej) - nej er valgt MTU Size (in bytes) - 1500
Jeg fik lavet et eller andet, så jeg ikke længere kunne få fat i routeren, hverken med kabel eller trådløst. Så jeg greb til en desperat handling og trykkede på reset-knappen på routeren og har nu indtastet alt fra grunden af igen og nu virker den tilsyneladende. Det er en anelse utilfredsstillende, ikke at have fundet ud af hvad der reelt var galt før, men i det mindste er jeg atter trådløs. Takker for kommentarerne.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.