Damn... Den så jeg ikke engang. Har kun én undskyldning: Jeg var ude og køre på en fandens lang landevej i US--> Route 66 *S*
Nu har jeg selv rigtig mange gange set at der ikke er nogle der kan hitte ud af reglerne mht. Subj. Jeg tog derfor tyren ved hornet og skrev en mail til kulturministeriet med spørgsmål på alle de ting vi alle som private går rundt og tumler med. Mail + svar fra kulturministeriet kommer i sin fulde længde her----->
----->SPØRGSMÅL----->
Jeg mangler en lidt dybere teknisk fortolkning af følgende:
http://www.kum.dk/sw5335.aspCitat:
Privat fremførelse af et værk er ikke en ophavsretligt relevant handling. Foranstaltninger, der forhindrer eller besværliggør den personlige tilegnelse af et værk – typisk afspilning og afvikling af cd’er, dvd’er osv. i privatsfæren – omfattes dermed ikke af beskyttelsen.
Citat slut.
Kan jeg med dette udsagn roligt og helt lovligt fremstille en kopi fra en kopisikret musik-cd til eget brug i det tilfælde at jeg rent faktisk ikke har mulighed for at lytte til denne på anden måde?
Rent teknisk så findes der ingen software som kan afspille nogle kopisikrede musik-cdér "live" fra en pc, men hvis man tillader at softwaren ligger en eller flere midlertidige filer (læs: mp3) ind på computerens harddisk så vil det være muligt at aflytte disse musik-cdér.
Her kommer problemerne ind. I skriver på samme side følgende:
Citat:
I det omfang det er nødvendigt at omgå en kode eller kryptering for eksempelvis at kunne se en dvd-film eller lytte til en musik-cd eller netradio i privatsfæren, vil dette ikke være omfattet af forbuddet.
Citat slut.
Dette må jo fortolket som, at der er lovligt at ligge midlertidige filer på ens computer da der ikke er andre metoder at omgås denne kode på.
Citat:
Hvis fx en cd med kopispærring ikke kan afspilles på en cd-afspiller, er der tale om en mangel ved det pågældende produkt, og man kan kræve at få varen byttet. Her er det reglerne i købeloven, der gælder.
Citat slut.
Indebære dette så ikke det modsatte??? At man ved en mangel på selv samme musik-cd skal bruge købeloven og kræve produktet byttet da men ikke kan afspille dette?
Der har været rigtig mange skriverier rundt omkring på nettet omkring hvad man må og hvad man ikke må. Derfor bør i enten svare på denne mail eller bringe det op i folketinget hvis der ikke er regler der klart fortæller forbrugerene hvad de må og hvad de ikke må.
Jeg kan kommer med mange eks. på debat omkring Subj. men vil begrænse mig til et enkelt som jeg selv deltager i lige nu:
http://www.eksperten.dk/spm/408943Mvh. Allan Beach Jensen
<-----SPØRGSMÅL slut<-----
----->SVAR----->
"Det er iflg. specialkonsulent Martin Kyst fra kulturministeriet -> FULD LOVLIGT <- at ligge en kopi af en kopisikret CD på ens harddisk hvis dette er eneste mulighed for at afspille denne CD via en computer. Det er stadig ulovligt at lave en kopi CD til CD. Man må altså selv vælge om man vil prøve at knække koden for at lytte, eller om man vil benytte sig af købeloven og der i igennem forlange sine penge igen."
Mail i sin fulde længde inkl. journalnummer fra kulturministeriet-------------->
KULTURMINISTERIET
J.nr. 2002.709-2/245
Til Allan Beach Jensen
I en e-mail af 3. oktober 2003 har du stillet en række spørgsmål vedrørende reglerne i ophavsretsloven om juridisk beskyttelse af
kopispærringer.
Du spørger bl.a., om det er tilladt at fremstille en midlertidig kopi på en computer med henblik på at afspille en cd med kopispærring.
Kulturministeriet skal i den anledning oplyse, at det ikke er forbudt at omgå en kopispærring el.lign., i det omfang det er nødvendigt for at kunne lytte til en musik-cd eller afspille en dvd-film. Afspilningen af eksempelvis en cd eller en dvd-film er ikke en ophavsretligt relevant handling, og de tilfældige og flygtige fikseringer, der måtte opstå som led i denne proces, ændrer ikke på dette faktum. Det er derimod forbudt at omgå en kopispærring med henblik på at fremstille en kopi. Det gælder, uanset om formålet er at fremstille en sikkerhedskopi eller en kopi til brug i bilen eller sommerhuset.
Du spørger endvidere, om det ikke er købelovens mangelsregler, som finder anvendelse i det tilfælde, hvor en købt cd ikke kan afspilles på normnal vis.
Det er korrekt, at hvis fx en cd med kopispærring ikke kan afspilles på en cd-afspiller, er der tale om en mangel ved det pågældende produkt, og man kan kræve at få varen bytte i henhold til købelovens regler. Reglerne i købeloven har dog ikke forrang.
Man kan således vælge, om man vil forsøge at omgå en kopispærring med henblik på at afspille cd'en, eller om man i stedet vil gøre sine mangelsbeføjelser gældende i henhold til købeloven.
Med venlig hilsen
Martin Kyst
specialkonsulent
<-----SVAR slut<-----
Dette kommer fra en tråd helt tilbage fra April 2004, men reglerne er stadig gældende, og så længe jeg har den mail så er der INGEN der kan komme og sige at det er ulovligt. Kun ved en lovændring kan man få fingerne i maskinen, men selv her vil der være tale om formidlende omstendigheder da jeg jo allerede har undersøgt sagen og fået et klart svar fra den offentlig myndighed. Så det eneste der kunne ske var at de kunne give mig en advarsel *S*
Skal du eller jeg lige crossposte den til dit? for lige at sætte visse ting på plads for en vis hr. Jacobsen?
//Beach