Avatar billede jakobehlers Nybegynder
12. februar 2009 - 21:44 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Udsendelse af nyhedsbreve så de ses i mest anvendte browsere og undgår spamfiltre.

Jeg og min makker har en internetshop wwww.museumjewellery.com, der efterhånden har en pæn omsætning.

Langt det meste af vores omsætning kommer fra udsendelse af nyhedsbreve. Vi har idag 2300 tilmeldinger.

Vi har derfor valgt at styrke indsatsen på dette område. Vi har derfor købt indtil videre 10.000 danske emailadresser hos et større dansk mediebureau, der udsender et såkaldt survey, hvilket er en slags internetreklameavis.

Her tilmelder brugerne sig vores nyhedsbrev med henblik på at modtage eksklusive medlemstilbud på historiske smykker. På denne måde mener jeg, at vi så vidt muligt sikrer os, at tilmeldingerne kommer fra brugere, der reelt er interesseret i at købe vores varer og læse vores nyhedsbreve.

Nyhedsbreve udsendes fra Scannets maillist system. Vi har sat en webdesigner på at lave en nyhedsbrevsskabelon med et professionelt layout.

På denne måde forsøger vi at sikre den størst mulige respons på udsendelse af vores nyhedsbreve.

Men vi står tilbage med et stort uløst problem. Og det er optimering af den rent tekniske del af udsendelsen af nyhedsbrevene.

Hvordan udsender (og evt. udformer) man nyhedsbreve, så de står pænt og kan læses i flest mulige browsere? (ikke helt sikker på at dette er browsere er det rette ord, men jeg tænker på læsning i outlook, læsning hos hotmail mv.)

Vi har testet vores udsendelse på egne og et par venners emails, og det er her tydeligt, at nyhedsbreven, hvad enten det er ren tekst - eller grafiske nyhedsbreve, ikke kommer igennem til alle modtagere.

Hvordan undgår man - så vidt dette nu er muligt - de mest anvendte spamfiltre?

Er vores køb af Scannet mailist en tilstrækkelig løsning på ovenstående problemer.

Findes der gode værktøjer til at tjekke ovenstående? Har fundet http://litmusapp.com. Men køb af internetmarketing-værktøjer på nettet er en skummel affære, hvor man hurtigt bliver fattig på ting der ikke virker.

Findes der lignende værktøjer rettet mod "browsere"/spamfiltre der anvendes mest i DK?

Jeg har været nettet rundt 3 gange - men har ikke kunnet finde værktøjer - eller webbureauer, der rådgiver specifikt omkring teknisk udsendelse af mails og nyhedsbreve.

Dette undrer mig meget, da vi vel næppe er den eneste netbutik, der har dette problem.

Svaret, der udløser pointene kan derfor meget vel være henvisning til det rette bureau.

Med venlig hilsen

Jakob E.
Avatar billede psychopixi Nybegynder
12. februar 2009 - 23:09 #1
Mht. spamfilte, så styres de jo primært af om mail-adressen der sendes fra er blacklistet eller ej hos den host der sendes til.

Mht. at vise en mail indeholde både tekst og billeder korrekt, er det oftest en rigtig god ide at skrive mailen i valid HTML. De fleste (men ikke alle) klienter supporterer mails med HTML inkodning.

Mht. hvordan i sender mailsene ud, ville jeg selv have brugt et PHP script, men der findes mange andre løsninger, hvormed man systematisk kan sende mails ud til en række brugere.
Avatar billede jakobehlers Nybegynder
13. februar 2009 - 08:08 #2
Tak for svar.

Mht. blacklisting, så kan det måske være forklaringen på at vi især i udlandet efterhånden har stort set nul respons på de tekst+link nyhedsmails vi indtil januar i år har udsendt, hverken i salg eller i besøg på landingpages. Vi er her nede på 20-30 læsninger ved udsendelse af 950 mails. Det forklares næppe af at vores nyhedsmails er for kedelige!

Forklaringen kan måske ligge i at vi før har masseudsendt bcc fra outlook. Det er spamfiltrene vist heller ikke særligt glade for (?).

Men hvordan kommer man uden om dette? Er det nok at ændre afsendermail fra info@museumjewellery.com til mail@museumjewellery.com, eller skal man sende fra en anden IP adresse?

Har også ladet mig fortælle, at det især i USA er vigtigt at sende fra en lokal IP adresse? Ved du om det har noget på sig? Det kan jo godt lade sig organisere, selv om det bliver noget tungt.

Mht. visning af mails. Når jeg laver - eller får lavet - et nyhedsbrev, der er opsat med billeder, grafik, links, tabeller og det hele - outlook. Så ser det naturligvis godt nok ud, når jeg selv læser mailsne i outlook.

Men læser jeg det i min mail fra en gammel hjemmeside hostet hos Struer net. Så får jeg nogle få ulæselige koder. Dette er ikke den helt store overraskelse, da systemet her ikke supporterer
billeder og grafik overhovedet.

Men det får mig naturligvis til at tænke på, hvor mange modtagere, der bruger outlook eller andre mailsystemer, de supporterer billeder, grafik mv. Kender du til noget statistik for dette?

De nyhedsbreve jeg får fra andre netbutikker har naturligvis det samme problem. Mange - også større og kendte virksomheder - løser det slet ikke. Andre har et link man kan klikke på, "hvis mailen ikke kan læses". Endnu andre har forsøgt at lave dette - uden at det virker. Er der en nem og sikker måde, at skrive sådan et link ind i "billed-nyhedsbreve"?

Og endeligt, findes der et dansk værktøj, der kan vise hvordan nyhedsbreve kommer ud til de mest almindelige "browsere" og gennem de mest almindelige spamfiltre i DK?

Håber du kan hjælpe mig med nogle af disse mange spm.

Mvh.

Jakob E.
Avatar billede psychopixi Nybegynder
13. februar 2009 - 11:03 #3
Der er meget stor forskel på, hvordan spamfilte sorterer mails, men jeg vil tro at i vil få større respons, hvis i sendte én mail af gangen med et script der loopede over alle adresser. - men det er ikke noget jeg vil garantere.
Hvis i er blacklistede, er det hele domænet der er blacklistet, altså @museumjewellery.com, så det gør ingen forskel hvad i kalder det foran.

Ang. det med at sende fra lokale IP-adresser når man sender til USA, så kan jeg ikke afkræfte rygtet, men hvis det er sandt finder jeg det besynderligt at jeg ikke skulle have hørt om det. Desuden finder jeg det ulogisk, hvis det er korrekt.

Hvis en mail klient ikke supporterer HTML kan du IKKE vise billeder, tabeller og andet grafik i dine mails. Dette kan, som du selv skriver løses ved at skrive et link i toppen af mailen til en side, hvor indholdet af mailen står. Hvis du vil være sikker på at link adressen er tydelig for alle, skal du ikke skrive HTML tags omkring.
... Jeg kender ingen statistik på hvor mange der kan læse HTML, men alle de mens almindelige klienter kan. Såsom Hotmail, GMail, Outlook, Thunderbird, osv.

Og endeligt - jeg kender ikke noget værktøj til det du søger. Mit forslag er at gennemteste løsningen selv.
Avatar billede jakobehlers Nybegynder
14. februar 2009 - 18:35 #4
Vi har købt et maillist system fra Scannet. Den tekniske del af udsendelsen er ikke beskrevet på Scannets hjemmeside. Men jeg går ud fra at systemet looper adresserne, så det ikke virker som bcc masseudsendelse.

Jeg har et par pegedomæner, hvorfra jeg godt kan oprette nye afsendermailadresser.

Hvis vi er blacklistede er det givetvis fordi vi indtil sidate udsendelse udsendte bcc fra outlook. Alle modtagere har friviligt tilmeldt sig vores liste. Så når vi fremover bruger maillist, så er dette måske en varig løsning på problemet.

Hvis hotmail og gmail understøtter HTML, så tror jeg på at vi rammer en rimelig høj procentdel af vores modtagere.

Så ny afsender mail sammen med maillisten bliver løsningen på mit prblem her og nu.

Jeg er dog stadig på udkig efter en form for værktøj til at teste mailsne for spamfiltre og klienter.

Men du får pointene for din gode hjælp. Så opretter jeg et nyt spm. vedr. værktøjet.

Mange tak for hjælp og info.

Jakob E.
Avatar billede jakobehlers Nybegynder
14. februar 2009 - 18:38 #5
Nu er det nogen år siden, at jeg har anvendt eksperten.
Så jeg er ikke helt sikker på hvordan pointuddelingen virker.
Men jeg tror du skal skrive et "svar"g ikke et indlæg, hvis du er interesseret i pointene.

vh.

jakob E.
Avatar billede psychopixi Nybegynder
14. februar 2009 - 18:47 #6
Hermed svar:)

Jeg håber du finder dit værktøj (selvom jeg finder det tvivlsomt). Held og lykke med dit projekt:D
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester